Parietallap
"Isselap. Parietallapperne afgrænses fortil af den store centralfure. Afgrænsningen til temporallapperne dannes af lateralfuren og en omtrentlig horisontal linie bagud i forlængelse heraf. Afgrænsningen til occipitallapperne dannes på medialsiden af en fure (sulcus parieto-occipitalis), men er på lateralsiden arbitrær: en skrå linie fra grænsen medialt ned til den bagerste grænse mod temporallap. Funktionelt er grænserne bagtil lige så usikre.
Den forreste trediedel af parietallappen udgøres af gyrus postcentralis, som er primær somatosensorisk kortex med topografisk organiserede modtagefelter for taktile og kinæstetiske informationer fra den modsatte kropshalvdel. Den posteriore parietallap inddeles meningsfuldt i en øvre og en nedre del på hver side af den intraparietale sulcus. Den øvre del udgøres af Brodmanns område 5 og 7. Område 5 er somatosensorisk associationsområde, mens det større område 7 får både taktil og visuel information og bl.a. er grundlag for visuel styring af bevægelser.
Den nedre del af parietallappen udgøres væsentligst af gyrus supramarginalis og gyrus angularis. Der er her en mere klar hemisfærespecialisering end i resten af parietallappen. I venstre side danner disse områder den bagerste del af sprogzonerne, og læsioner her kan give både afasi, aleksi og agrafi. Gyrus supramarginalis har en rolle i fonologisk arbejdshukommelse. Gyrus angularis er en del af grundlaget for omsætning mellem skriftsprog og talt sprog.
Generelt er de posteriore parietallapper med deres placering mellem de primære og sekundære områder for de tre store sansemodaliteter (syn, hørelse og følesans) vel placeret til at integrere spatial (rumlig) information. I højre hemisfære er de spatiale funktioner knyttet sammen med opmærksomhedsfunktioner (se neglekt), og i venstre side er de relateret til sproget. De mest markante visuospatiale forstyrrelser ses ved bilaterale læsioner (fx Balints syndrom), mens unilaterale læsioner typisk giver mindre forstyrrelser især i den kontralaterale del af rummet. Konstruktionsapraksi og forstyrrelser i topografisk orientering ses mest udtalt efter højresidige læsioner, mens kropsskemaforstyrrelser er hyppigere efter venstresidige læsioner.
Størstedelen af parietallappen får sin blodforsyning fra de superiore grene fra arteria cerebri media, og den hyppigste årsag til læsioner i parietallappen er formentlig apopleksi."
Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.
/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH
--Sine Munk 17. mar 2013, 13:40 (UTC)