Temporallap

"Tindingelap. Temporallapperne adskilles fra frontallapperne og den forreste del af parietallapperne af den store lateralfure, mens afgrænsningen bagtil mod occipitallapperne og den bagerste del af parietallapperne er usikker og i virkeligheden arbitrær. Højre og venstre temporallap er omtrent symmetriske anatomisk (men kun omtrent: lateralfuren går hos de fleste individer lidt længere bagud og opad på venstre side, hvilket hænger sammen med oftest lidt større planum temporale på venstre side). Funktionelt er der stor forskel, og størsteparten af venstre temporallap har i en eller anden forstand en relation til sprog, mens der er en tilsyneladende lidt svagere relation til spatiale funktioner i store dele af højre temporallap.

På lateralsiden opdeles temporallappen af to store langsgående sulci, og de tre gyri benævnes den superiore, mediale og inferiore gyrus. Den øverste, g.temporalis superior, har i dybden af lateralfuren en stor overflade, som bl.a. indeholder Heschls gyrus, som er primær auditiv kortex. Resten af den øverste halvdel af venstre temporallaps lateralside er også involveret i sprog. Nederste halvdel af temporallapperne lateralt og ligeledes på undersiden har tættere sammenhæng med det visuelle system og er kritiske for visuel genkendelse. De midterste segmenter på lateralsiden er polymodale.

Temporallappernes medialside er anatomisk kompleks og regnes for en stor del for limbisk kortex. Fortil er amygdala, som sammen med den omkringliggende kortex har en rolle i emotioner. Længere tilbage er hippocampus, som sammen med den omkringliggende kortex er kritisk for hukommelsesprocesser.

Temporallapperne er ofte sæde for både fokale læsioner, degenerative sygdomme og andre sygdomsprocesser, som tilsammen giver et utal af forskellige kognitive og psykiske symptomer. Meget af vores viden om temporallapperne stammer fra fjernelse af dele af dem som behandling for epilepsi, som ofte har fokus i de mediale temporallapsstrukturer. Vaskulære læsioner er hyppige især på lateralsiden, som forsynes fra arteria cerebri media, og ved vaskulære læsioner i venstre side er der næsten altid afasi, mens højresidige giver et komplekst symptombillede med aprosodi og ændringer i emotionel kontrol og adfærd. Temporalpol og den forreste del af medialsiden er hyppigt læderet ved både hovedtraumer og herpes simplex encefalitis, som begge giver ændringer i emotioner og adfærd. Blandt de degenerative sygdomme har både [[Alzheimers sygdom]9 og den sjældnere semantisk demens deres første angrebspunkt i temporallappen - Alzheimers sygdom medialt bagtil, semantisk demens længere fremme medialt og inferiort."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--Sine Munk 17. mar 2013, 14:49 (UTC)