Balints syndrom

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning

"(Reszö Bálint, ungarsk læge, 1874-1934). Et sjældent men dramatisk syndrom ved symmetriske bilaterale læsioner posteriort i parietallapperne. Balints syndrom er karakteriseret ved følgende elementer: 1) Optisk ataksi, dvs. svigtende evne til at gribe eller pege på genstande med synets hjælp. 2) Okulomotorisk apraksi, dvs. defekter i voluntære øjenbevægelser, og 3) Simultanagnosi, som er den manglende evne til at være opmærksom på og se mere end én genstand ad gangen. Defekten giver patienten en kaotisk visuel oplevelse af isolerede glimt uden sammenhæng i rum og tid. At de isolerede glimt ikke kan lokaliseres, øger den visuelle forvirring. Associerede symptomer kan være neglekt og synsfeltdefekt i de nedre kvadranter. Partielle former forekommer hyppigere end det komplette Balints syndrom. De ansvarlige bilaterale læsioner ved det komplette syndrom optræder især ved de former for hypoksi, som kan give infarkter i vandskelsområderne (se apopleksi), især i forbindelse med svært blodtryksfald. Undertiden optræder syndromet også som led i Alzheimers sygdom."


Kilder

  • Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.


/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH --Sine Munk 4. mar 2013, 13:48 (UTC)