Hemisfærespecialisering

"Den største interesse vedrørende funktionelle forskelle mellem de to hjernehalvdele vedrører kortex, som udgør størstedelen af de to hemisfærer. Termen er dermed omtrentlig synonym med termerne cerebral lateralitet og lateralisering, som i princippet vedrører funktionelle sideforskelle i hele hjernen, men i praksis oftest anvendes om samme fænomener. Udtrykket hemisfærelateralitet bruges også.

Historie: Erkendelsen af forskelle i de to hemisfærers funktioner stammer oprindeligt fra Paul Brocas (1824-80) iagttagelse i 1865 af, at ‘vi taler med venstre hemisfære’ (Gade, 1997). Det havde tidligere været anset for en lovmæssighed, at to organer, som er lige og symmetriske, også havde samme egenskaber. Brocas arbejde blev videreført af andre, fx Carl Wernicke (1848-1905), og sammenhængen mellem sprog og venstre hemisfære blev i de sidste årtier i 1800-tallet dokumenteret i detaljer. En tilsvarende betydning af venstre hemisfære for indlærte motoriske programmer (se apraksi) blev beskrevet lidt senere, og begge dele blev knyttet sammen med hånddominans. Der var i slutningen af 1800-tallet forsøg specielt i Frankrig på også at karakterisere højre hemisfæres betydning for specielt emotionelle processer, men dette forskningsprogram blev miskrediteret og fik ingen varig betydning (Harrington, 1995). Begrebet cerebral dominans, som implicerer, at venstre hemisfære er den ‘dominante’, altså vigtigste, mens højre er den ‘ikke-dominante’ eller ‘recessive’ hemisfære uden tilsvarende væsentlige funktioner, blev stort set enerådende de næste 50 år.

Efter midten af 1900-tallet blev højre hemisfæres specialisering i visuospatiale og andre funktioner beskrevet, og begrebet og ideerne om den dominante hemisfære blev afløst af begrebet hemisfærespecialisering.

De væsentligste metoder i lateralitetsforskning:

- Studier af patienter med unilaterale læsioner i hjernen var i 100 år stort set den eneste metode og er fortsat væsentlig.

- Undersøgelser af patienter med split brain, dvs. overskæring af corpus callosum, blev initieret af Roger Sperry (1913-94) i 1960'erne. Der blev her typisk anvendt forsøgsopstillinger, som begrænsede det sensoriske input til den ene hemisfære.

- Undersøgelser af normale forsøgspersoner med lateraliseret input (fx med tachistoskop og dikotisk lytning) og måling af reaktionstid ved respons med venstre henholdsvis højre hånd. Disse studier har haft den begrænsning, at resultaterne ikke har kunnet relateres direkte til hjernen, og er i dag erstattet af:

- Fysiologiske mål (positron emissionstomografi (PET) og funktionel MR-skanning (fMRI) af den relative aktivering af de to hemisfærehalvdele under udførelsen af psykologiske opgaver.

Resultaterne af undersøgelser med disse metoder er omfattende og kan ikke sammenfattes let ud over den allerede nævnte forskel mellem verbale og visuospatiale opgaver, samt en betydelig højrehemisfære-dominans for opmærksomhed. Der har været mange forsøg på at udtrykke grundlæggende forskelle mellem de to hemisfærer i dikotomier (fx en fordel ved detaljer vs. helhed eller logisk tænkning vs. følelser), som har haft populær appel, men som har begrænset validitet. Mange former for hemisfærespecialisering synes at have rod i den grundlæggende forskel mellem sprog og spatiale funktioner, og i andre tilfælde er mere sammensatte funktioner fordelt over de to hemisfærer i en arbejdsdeling, som kan beskrives, men ikke let reduceres til nogen enkelt afgørende forskel. Moderne beskrivelser af hemisfæreforskelle er derfor også i mindre grad end tidligere et mål i sig, men ses fortsat som et væsentligt led i forståelsen af neuropsykologiske mekanismer.

Kilder

• Gade, A. (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund Grafisk.
• Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.
• Harrington, A. (1995). Unfinished business: Models of laterality in the nineteenth century. In R.J. Davidson & K. Hugdahl (Eds.), Brain asymmetry. Cambridge,MA: MIT Press.
• Springer, S.P., & Deutsch, G. (1998). Left brain, right brain: Perspectives from cognitive neuroscience. (5.Ed.). New York: Freeman."

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--Sine Munk 11. mar 2013, 08:24 (UTC)