Apraksi

Fra NeuroWiki

Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Introduktion

Apraksi defineres som en forstyrrelse i udførelsen af indlærte symbolske eller redskabsorienterede handlinger, hvos forstyrrelsen ikke kan tilskrives elementære motoriske forstyrrelser som pareser, akinesi, ataksi, spasticitet eller manglende forståelse af eksempelvis pga afasi. Der er altså tale om en patient med ellers normal basal motorisk funktion (styrke og bevægeomfang) som ikke kan finde ud af at udføre en given handling, som eksempelvis af børste tænder med en tandbørste, skære brødet med en kniv, tage bukserne rigtig på mm. Man kan opfatte apraksi som et perceptivt problem snarere end et motorisk problem, patienten har problemer med at forstå den handling der skal udføres. Apraksi kan påvirke alle motoriske funktioner, herunder også sprogfunktion, som det tydeligt ses i nr. 2 video nedenfor, med et par drenge med kongenit apraksi. På engelsk bruges udtrykket dyspraksi hvor vi bruger apraksi. Dette er generelt på engelsk, hvor eksempelvis dysfasi betyder sproglige problemer, afasi betyder mangel på sprog.

Teoretisk bagrund

Vores liv består motorisk set af en række standard motoriske programmer, som vi kan eksekverer uden at bruge meget bevidst tankevirksomhed på det. Tandpasta på tandbørsten og så i gang med at børste tænder, mens vi koncentrere os om at læse avisen osv. Det er indlærte rutiner, også kaldet motorisk engram. Disse programmer sørger for at vi kan udføre komplekse motoriske handlinger uden at tænke over det. Ved tandbørstning skal der holdes fast på tandbørste, som roteres variabelt får at nå de rette steder i munden, mens der udføres bevægelse med skulder og albue, hovedet holdes i den rette vinkel, munden holdes åben, med læberne lukket om børsten osv. Hvis det relevante engram går i stykke vil vi ikke blot have svært ved at udføre handlingen, men også svært ved at forstå den og genkende den når andre udfører den. Dette er formodenligt relateret til funktion af spejlneuroner. Flere studier tyder på at disse motoriske engrammer er lokaliseret i den venstre inferiore parietallap, gyrus angularis og gyrus supramarginalis. Apraksi vil således ofte optræder sammen med afasi. Der er forbindelse fra den inferiore pareintallap, til supplementary motor area og præmotorisk cortex, og derfra til primær motorisk cortex. Ved fMRI studier er det vist at der er aktivering af supplementary motor area og præmotorisk cortex når vi tænker på at udføre en bevægelse, selvom om vi ikke udføre den.

Årsager til apraksi

Apraksi ses efter skader, typisk i venstre nedre parietal region, men apraksi findes også i en kongenit (medfødt udgave) hvor patientens hjerne er udviklet med en manglende koordinerings evne. Kongenit apraksi optræder i meget varierende grad uden klar adskilles af de mildeste former og normal, regnes de mildeste former med mener nogle at op mod 10% af befolkningen har apraksi. Kongenit apraksi er ofte koblet med ADHD (Attention Deficit Hyperactive Disorder), i op mod 50% af tilfældene. Kongenit apraksi ses 4 gange så hyppigt hos mænd som kvinder.


Klassifikation af apraksier

Ideomotorisk apraksi

Patienten har bevaret forestillingen om handlingen men kan ikke udføre den i praksis. Problemerne er særligt udtalte når patienten skal illudere en handling, eksempelvis hvis man beder patienten lade som hun redder hår med en kam uden at have en kam, det går bedre hvis patienten har kammen. Hele handlinge vil hvis den udføres blive afviklet forkert /klodset, med forkert komponering af de enkelte dele. Ideomotorisk apraksi ses hos op mod 50% af patienter med venstre hemisfære læsioner, men kun hos ca. 10% af patienter med højre hemisfære læsioner. Apraksien kommer til udtryk bilateralt, altså for begge hænder. Denne type apraksi synes at kunne optræde ved ren parietallaps skade.

Ideatorisk apraksi

Patienten har mistet selve forestillingen om handlingen. Denne form for apraksi ses ofte ved komplekse kombinerede handlinger, som eksempelvis at smører en madpakke, pålægget kommes på brødet inde det er skåret og kniven lægges i madkassen. Denne type apraksi synes relateret til frontallaps skade

Videoer

Denne engelske video for pårørende viser en ung mand med apraksi, som har problemer med at lave kaffe


Dokumentar om et par drenge med kongenit apraksi


--Jannick Brennum 13. okt 2012, 16:55 (UTC)

Personlige værktøjer
Navigation