Aleksi

"Erhvervet tab eller forstyrrelse af evnen til at læse, dvs. forstå skriftsprog. Aleksi optræder oftest sammen med andre forstyrrelser af sproget efter hjerneskade, men kan også optræde isoleret.

Oprindelsen til den klassiske forståelse af aleksi stammer fra to tilfælde af tab af læseevne hos patienter med apopleksi beskrevet af den schweizisk-franske neurolog Jules Dejerine i 1891 og 1892. Det første tilfælde var en patient med højresidig lammelse og føleforstyrrelse, som hurtigt fortog sig, samt forstyrrelser i sproget inklusive totalt tab af læsning og skrivning. Efter patientens død viste autopsi læsion i venstre parietallap.

Året efter beskrev Dejerine en veluddannet mand, som ikke længere kunne læse, selv om han fortsat kunne skrive og tale perfekt. Øjenlægeundersøgelse viste højresidig hemianopsi. Da patienten døde, viste autopsi en enkelt læsion bagerst i venstre hemisfære inklusive den bagerste del af corpus callosum. Dejerine udledte heraf, at skønt patienten kunne se skriftsprog med den intakte højre hemisfære, så kunne denne information ikke overføres til venstre hemisfæres sprogområder (Gade, 1997, pp.13-19).

Senere klassifikationer har bygget på denne neurologiske forståelse, suppleret med en inddeling baseret på lingvistiske kriterier først foreslået af Marshall og Newcombe i 1973. Det væsentlige i denne mere moderne forståelse er, at læsning kan foregå på to principielt forskellige måder. Den ene ‘læserute’ er direkte, hvilket vil sige at det læste ord matches til dets mening i den semantiske hukommelse. Den anden ‘læserute’ er indirekte, med omsætning af det skrevne ord til det talte ord via ordets komponenter, grafemer og fonemer (Gade, 1997, pp.118-120; Starrfelt, 2009).

Se også Aleksi med agrafi og Aleksi uden agrafi.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

Introduktion

Visual Word Form Area (VWFA)

På dansk refererer aleksi til en tabt læseevne, i modsætning til dysleksi som er en manglende udvikling af læseevnen, ofte omtalt som ordblindhed.

Der findes flere forskellige modeller for læsning.

Læsning kan opfattes som en proces, der starter i occipitallappen med den visuelle opfattelse, som sendes videre til den visuelle associations cortex V5 i gyrus fusiforme i den dominante (venstre) hemisfære, hvor bokstaver eller ord opfattes. Dette område kaldes Visual Word Form Area (VWFA) og er lokaliseret i og omkring den den posterior laterale del af gyrus fusiforme (T4) posteriort (se figur). Der er betydelig inter-individuel lokalisation af VWFA bestemt med fMRI. Herefter kobles det læste ord med mening - den semantiske opfattelse af ordet der ses. Skal man endvidere læse højt, skal den semantiske betydning af ordet kobles med ordet fonem, altså ordets lyd, som findes i den fonologiske hukommelse. Den fonologisk formidling er afhængig af at informationen kan nå fra VWFA til fasciculus arcuatus (AF).

Aleksier inddeles, ligesom agrafier, i centrale og perifere aleksier (se Agrafi). Man skelner og mellem aleksi med eller uden agrafi.

Egenskaber ved ord

Ord har forskellige egenskaber som kan betyde at deres anvendelse er mere eller mindre påvirket i forskellige typer af aleksi

• Regulære ord: Ord er udtales som de staves "IS siger is"
• Irregulære ord: Ord der ikke udtales som de staves, eksempelvis "Gin"
• Non-ord: Ord der ikke har en betydning, eksempelvis "bortomgose"
• Frekvens: Hvor hyppigt ordet optræder
• Konkret: Ord der referere til ting der fysisk findes, eksempelvis "en bil"
• Abstrakt: Ord der referere til abstrakt begreber, eksempelvis "kærlighed"

Central aleksi

Central aleksi se ved skader i en eller flere led i den overfor beskrevne læseproces / læsenetværk. Central aleksi ses typisk sammen med afasi ved skader i den sprogdominante hemisfære.

Overfladealeksi

Patienten har svært ved at læse irregulære ord, som "gin" og "gage". Patienten kan godt læse non-ord.

Fonologisk aleksi

Patienten har svært ved at læse nye eller sjældne ord, og har derfor også udtalte problemer med at læse non-ord op. De kan ikke omsætte grafemer til fonemer.

Perifer aleksi

Perifer aleksi skyldes skader inden vi når den semantiske del af læsenetværket, her er der problemer med identifikation af bokstav/ord, altså problemer i de første led af læseprocessen som beskrevet ovenfor.

Dyb aleksi

Patienten begår mange forskellige fejl. Det drejer sig om semantiske fejl hvor patienten læser et synonym fremfor det ord der står "symfoni" når der står "orkester. De begår visuelle fejl hvor ord fejllæses eksempelvis "blå" læses som "slå" og de laver derivationelle fejl hvor "sympati" bliver til "sympatisere". Patienten kan typisk ikke læse non-ord.

Neglektaleksi

Patienten er ikke opmærksom på den venstre side af ordet - ser kun det halve ord, hvorfor det ikke giver mening, eller mere komplekse ord bliver til den sidste stavelse "skraldespand" bliver til spand, hvorfor meningen med en sætning hurtigt kan gå tabt.

Opmærksomhedsaleksi

Patienten kan godt identificere bokstaver præsenteret enkeltvis, men ikke bokstaver i et ord, ligeledes kan enkelt ord identificeres med når flere ord er sat sammen i sætninger, begynder bokstaverne at flyde sammen / bytte plads. Således kan "skal abe" blive til "skabe".

Ren aleksi

Ren aleksi, er aleksi uden agrafi, en relativt sjælden form hvor patienten fortsat kan skrive, men ikke kan læse, ej heller det han selv har skrevet.

Dette kan ske på flere måder. Det essentielle er at der ikke når visuel information frem fra primær visuel cortex til Visuel Word Form Area (VWFA) i sulcus occipito-temporalis, lateralt for gyrus fusiforme (T4), og der fra videre til de sprogrelevante områder i den sprogdominante hemisfære (venstre).

klassisk aleksi uden agrafi med læsion af venstre primær visuel cortex omkring sulcus calcarinus og samtidig læsion af splenium af corpus callosum således at visuelle input fra højre occipital region ikke kan nå frem til VWFA

Den klassisk beskrevne tilstand er en læsion som omfatter både venstre occipitalpol og splenium af corpus callosum. En sådan læsion betyder at der ikke længere er visuelt input fra venstre occipitallap til VWFA i venstre tempero-occipital region og visuelle input fra den velfungerende højre occipital region kan ikke nå frem til venstre VWFA pga corpus callosum skaden. Den højre hjernehalvdel kan se ordet, men kan ikke bruge det til noget. Denne tilstand kan ses som følge af et vaskulært infarkt i sv.t. en del af a. cerebri posteriors forsyningsområde. Der kan dog opstå betydelige læseproblemer blot ved venstre occipital region skade alene, da der tilsyneladende er et mere direkte input til VWFA fra venstre end fra højre occipital region.

Aleksi uden agrafi kan også ses ved primær skade sv.t. VWFA eller banerne mellem primær visuel cortex og VWFA, fasciculus longitudinalis inferior (ILF), eller svarende til banerne fra VWFA til fasciculus arcuatus (AF).

Hemianoptisk aleksi

Ses ved skader i venstre hemisfære med højresidig hemianopsi. Patienten kan som regel godt læse enkelt ord, men kan ikke læse flere ord i træk, og dermed ikke sætninger. Hemianoptisk aleksi skyldes tilsyneladende øjenbevægelserne (sakkaderne) og ikke en manglende evne til at genkende det enkelte ord. Forestil dig af patienten hele tiden har overblik over det der var tidligere i sætningen men ikke har mulighed for at ane det næste ord i rækken. Der findes træningsformer der kan hjælpe på denne form for aleksi, bl.a. træning med prismebriller.

Kilder

Litteratur:

• Dejerine, J. (1892). Contribution à l'étude anatomo-pathologique et clinique des différentes variétés cécité verbale. Comptes Rendus Hebdomaladaires des Séances et Mémoires de la Société de Biologie, 4, 61-90.

• Gade, A. (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund.

• Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

• Marshall, J.C., & Newcombe, F. (1973). Patterns of paralexia: A psycholinguistic approach. Journal of Psycholinguistic Research, 2, 175-199.

• Starrfelt, R. (2009). Aleksi. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund."

• Zemmoura I, Herbet G, Moritz-Gasser S, Duffau H. New insights into the neural network mediating reading processes provided by cortico-subcortical electrical mapping. Hum Brain Mapp. 2015;36:2215-2230

--Jannick Brennum 10. okt 2012, 02:47 (UTC)