Agnosi

Introduktion

Agnosi kommer fra græsk og betyder mangel på viden, og ordet agnosi kobles sammen med en identifikator for det patienten mangler viden om / mangler evnen til at genkende, eksempelvis Prosopagnosi, som er manglende viden om ansigter, altså en manglende evne til at genkende ansigter. Agnosier ses typiske ved skader i den occipito-temporale overgang.

Typer af agnosi

• Akinetopsi: Manglende evne til af opfatte visuel bevægelse, patienten kan godt se stationære objekter, men kan ikke opfatte bevægelse. Akinetopsi ses ved skader i visuel associations cortex, typisk V5
• Anosognosi: Manglende indsigt i egen sygdom
• Apperceptiv visuel agnosi: Manglende viden om objekter form, patienter er ikke i stand til, eller har svært ved at genkende objekter og ligeledes svært ved at kopier tegninger. Ses typisk ved posteriore skader i højre hemisfære.
• Associativ visuel agnosi: Patienten kan beskriver objekter eller scener, men har svært ved /eller kan ikke genkende de samme objekter når de bliver præsenteret. De kan for eksempel beskrive funktionen af en saks men ikke benævne den når de ser den. I modsætning til patienter med apperceptiv visuel agnose, kan patienter med associativ visuel agnosi, godt kopiere tegninger. Dette kan ses ved skader i den occipito-temporale overgang, i såvel højre som venstre side.
• Astreognosi: Patienter kan ikke genkende objekter alene ud fra berøring, men kan sagtens genkende dem når de ser dem. En typisk test er at give patienten en mønt eller en papirklips i hånden mens de har lukkede øjne og bede dem fortælle hvad de har i hånden. Antages at være relateret til parietallaps skade
• Auditiv agnosi: Manglende evne til at genkende lyde (ikke døvhed). Der er to former for auditiv agnosi. Semantisk auditiv agnosi (venstre hemisfære skade) og diskriminativ auditiv agnosi (højre hemisfære skade)
• Auditiv verbal agnosi: Manglende evne om ord, også kaldet Pure Word Deafness, patienten kan sagtens høre lyde, men kan ikke (eller har svært ved) at genkende ord som semantisk meningsfyldte lyde
• Autotopagnosi: Manglende evne til at lokalisere egne kropsdele i rummet. Autotopagnosi relateres til skader i de posteriore paritale thalamiske radiationes
• Akromatopsi: Manglende evne til at genkende farver, den cerebrale form er relateret til skader i visuel associations cortex V3&V4.
• Cortikal døvhed: Manglende evne til at genkende lyde, patienter har intakt hørelse men kan ikke genkende/identificere lyde
• Agnosi for omgivelserne: Manglende evne til at orienterer sig i rumligt, herunder finde vej til eksempelvis et rum i huset man bor i, eller en bygning man kender godt. Denne type skade er typisk lokaliseret til bilaterale eller højresidig parietallaps skade.
• Finger agnosi: Kan ikke genkende fingrene på hånden. Det ses ved skader i den dominante (venstre) Parietallap, og ses som en del af Gerstmann syndrom
• Form agnosi: Manglende evne til at genkende hele objekter, patienten kan genkende delelementer af objekter men ikke hele objektet. En cykel kan ses som en ring, endnu en ring, nogle stænger osv. men kan ikke opfattes som en enhed = en cykel.
• Integrativ agnosi:
• Smerte agnosi: Også kaldet analgesi, findes i en kongenit form
• Fonoagnosi: Manglende evne til at genkende familiære stemmer, men patienten kan godt forstå de talte ord.
• Prosopagnosi: Manglende evne til at genkende ansigter
• Aleksi: Manglende evne til at genkende skreven tekst, skyldes typisk skader i venstre visuel associations cortex i gyrus fusiforme, til svarende område som i højre hemisfære giver prosopagnosi. Typisk er aleksi varierende i sværhedsgrad relateret til hvor hyppigt ordet optræder, således er hyppige ord lettere at genkende end sjældne ord.
• Semantiske agnosi:Manglende evne til at genkende objekter ved synet alene, men kan genkende objektet ud fra andre sanser (følesans, lugtesans mm.)
• Social emotionel agnosi: Manglende evne til at afkode ansigtsudtryk, kropssprog og intonering (eksempelvis sarkasme). Mænd er bagud på point fra starten her.
• Tids agnosi:Manglende evne til at fatte rækkefølge og varighed af hændelser
• Topografisk agnosi: Manglende evne at finde vej ved synets hjælp, patienten kan ikke genkende objekter / strukturer i omgivelserne og kan derfor ikke bruge dem til at finde vej, men patienten kan fint beskrive vejen verbalt. De kan godt forstå et kort, men kan ikke finde vej.
• Visiospatiel agnosi: Manglende evne til at vide hvor "jeg" er i forhold til omgivelserne, og hvor objekter er i forhold til hinanden.
• Visuel agnosi: Manglend evne til at genkende objekter der ses, typisk relateret til skader i venstre occipito-temporal region, opdeles i en apperceptiv og en associativ form (se ovenfor)