Prosopagnosi

Fra NeuroWiki

Skift til: Navigation, Søgning

Introduktion

"Agnosi for ansigter. Selektiv forstyrrelse i evnen til at genkende ansigter på kendte personer, herunder familiemedlemmer og ofte også eget ansigt. De samme personer genkendes på stemme, gang og karakteristisk tøj. Forstyrrelsen kan i nogle tilfælde også omfatte kendte bygninger, landskaber og bilmærker, hvis unikhed ligesom ansigter består i en bestemt kompleks helhed snarere end enkelte distinkte træk.

Prosopagnosi findes i såvel en perceptuel form, hvor patienten ikke kan matche det samme ansigt set fra forskellige vinkler, som i en associativ form, hvor den visuelle hukommelse for ansigter er læderet. I disse tilfælde er alle andre aspekter af ansigtsprocessering bevaret, og patienten kan fx tolke emotionelle ansigtsudtryk korrekt. I nogle tilfælde optræder prosopagnosi isoleret, mens det i andre ledsages af objektagnosi, venstresidig øvre kvadrantanopsi og forstyrrelser i topografisk orientering. Prosopagnosi ses ved bilaterale læsioner occipito-temporalt i kortex, undertiden dog ved unilaterale højresidige læsioner."


Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.


/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--Sine Munk 12. mar 2013, 13:04 (UTC)


Videoer

Oliver Sacks fortæller om prosopangoni, som bl.a. hans bog "''I mistook my wife for a hat''" handler om. I øvrigt har han selv prosopagnosi, eller faceblindness som han kalder det
mere om prosopagnosi


--Jannick Brennum 7. okt 2012, 15:20 (UTC)

Personlige værktøjer
Navigation