Agnosi

Fra NeuroWiki

Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Introduktion

"Tab af genkendelse af tidligere indlærte stimuli i forbindelse med hjernelæsion, som ikke medfører sansetab, opmærksomhedsforstyrrelser eller problemer med benævnelse. Agnosi er blevet beskrevet som et ‘normalt percept berøvet dets mening’. Agnosi kan optræde i enhver sansemodalitet, men klinisk er de hyppigste agnosier visuelle og taktile.

Lissauer var i 1890 den første til at skelne mellem forskellige agnosier. Specielt indførte han en skelnen mellem apperceptiv agnosi, hvor den svigtende genkendelse skyldes defekter i perceptionsprocesser, og associativ agnosi, hvor perceptionen er normal, men ikke kan associeres til mening. Denne skelnen er senere blevet udvidet til at omfatte svigt i andre stadier af den normale genkendelse, men accepteres fortsat som grundlæggende. Visuel agnosi kan være mest udtalt for ansigter og betegnes da ansigtsagnosi eller Prosopagnosi. Den kan også være mest udtalt for komplekse billeder, hvor patienten ikke kan samle de enkelte elementer til et samlet percept: simultanagnosi. I nyere tid er beskrevet mange patienter med større vanskeligheder ved genkendelse af nogle genstande end andre. Den bedst beskrevne forskel er mellem klassen af naturlige (levende) genstande (fx dyr og planter) og klassen af menneskeskabte genstande (fx redskaber og møbler). Sådanne iagttagelser har betydning for, hvordan man skal forstå vidensrepræsentation i hjernen, og spørgsmålet er yderligere udforsket i en række studier med billeddannelsesteknik med normale forsøgspersoner (Gerlach et al., 1999). Genkendelse af naturlige ting synes at være mere krævende perceptuelt, medens menneskeskabte ting især adskiller sig fra hinanden i kraft af deres brugbarhed.

Typer af agnosi

  • Akinetopsi: Manglende evne til af opfatte visuel bevægelse, patienten kan godt se stationære objekter, men kan ikke opfatte bevægelse. Akinetopsi ses ved skader i visuel associations cortex, typisk V5
  • Anosognosi: Manglende indsigt i egen sygdom
  • Apperceptiv visuel agnosi: Manglende viden om objekter form, patienter er ikke i stand til, eller har svært ved at genkende objekter og ligeledes svært ved at kopier tegninger. Ses typisk ved posteriore skader i højre hemisfære.
  • Associativ visuel agnosi: Patienten kan beskriver objekter eller scener, men har svært ved /eller kan ikke genkende de samme objekter når de bliver præsenteret. De kan for eksempel beskrive funktionen af en saks men ikke benævne den når de ser den. I modsætning til patienter med apperceptiv visuel agnose, kan patienter med associativ visuel agnosi, godt kopiere tegninger. Dette kan ses ved skader i den occipito-temporale overgang, i såvel højre som venstre side.
  • Astreognosi: Patienter kan ikke genkende objekter alene ud fra berøring, men kan sagtens genkende dem når de ser dem. En typisk test er at give patienten en mønt eller en papirklips i hånden mens de har lukkede øjne og bede dem fortælle hvad de har i hånden. Antages at være relateret til parietallaps skade
  • Auditiv agnosi: Manglende evne til at genkende lyde (ikke døvhed). Der er to former for auditiv agnosi. Semantisk auditiv agnosi (venstre hemisfære skade) og diskriminativ auditiv agnosi (højre hemisfære skade)
  • Auditiv verbal agnosi: Manglende evne om ord, også kaldet Pure Word Deafness, patienten kan sagtens høre lyde, men kan ikke (eller har svært ved) at genkende ord som semantisk meningsfyldte lyde
  • Autotopagnosi: Manglende evne til at lokalisere egne kropsdele i rummet. Autotopagnosi relateres til skader i de posteriore paritale thalamiske radiationes
  • Akromatopsi: Manglende evne til at genkende farver, den cerebrale form er relateret til skader i visuel associations cortex V3&V4.
  • Cortikal døvhed: Manglende evne til at genkende lyde, patienter har intakt hørelse men kan ikke genkende/identificere lyde
  • Agnosi for omgivelserne: Manglende evne til at orienterer sig i rumligt, herunder finde vej til eksempelvis et rum i huset man bor i, eller en bygning man kender godt. Denne type skade er typisk lokaliseret til bilaterale eller højresidig parietallaps skade.
  • Finger agnosi: Kan ikke genkende fingrene på hånden. Det ses ved skader i den dominante (venstre) Parietallap, og ses som en del af Gerstmann syndrom
  • Form agnosi: Manglende evne til at genkende hele objekter, patienten kan genkende delelementer af objekter men ikke hele objektet. En cykel kan ses som en ring, endnu en ring, nogle stænger osv. men kan ikke opfattes som en enhed = en cykel.
  • Integrativ agnosi:
  • Smerte agnosi: Også kaldet analgesi, findes i en kongenit form
  • Fonoagnosi: Manglende evne til at genkende familiære stemmer, men patienten kan godt forstå de talte ord.
  • Prosopagnosi: Manglende evne til at genkende ansigter
  • Aleksi: Manglende evne til at genkende skreven tekst, skyldes typisk skader i venstre visuel associations cortex i gyrus fusiforme, til svarende område som i højre hemisfære giver prosopagnosi. Typisk er aleksi varierende i sværhedsgrad relateret til hvor hyppigt ordet optræder, således er hyppige ord lettere at genkende end sjældne ord.
  • Semantiske agnosi:Manglende evne til at genkende objekter ved synet alene, men kan genkende objektet ud fra andre sanser (følesans, lugtesans mm.)
  • Social emotionel agnosi: Manglende evne til at afkode ansigtsudtryk, kropssprog og intonering (eksempelvis sarkasme). Mænd er bagud på point fra starten her.
  • Tids agnosi:Manglende evne til at fatte rækkefølge og varighed af hændelser
  • Topografisk agnosi: Manglende evne at finde vej ved synets hjælp, patienten kan ikke genkende objekter / strukturer i omgivelserne og kan derfor ikke bruge dem til at finde vej, men patienten kan fint beskrive vejen verbalt. De kan godt forstå et kort, men kan ikke finde vej.
  • Visiospatiel agnosi: Manglende evne til at vide hvor "jeg" er i forhold til omgivelserne, og hvor objekter er i forhold til hinanden.
  • Visuel agnosi: Manglend evne til at genkende objekter der ses, typisk relateret til skader i venstre occipito-temporal region, opdeles i en apperceptiv og en associativ form (se ovenfor)

Kilder

  • Gerlach, C., Law, I., Gade, A., & Paulson, O.B. (1999). Perceptual differentiation and category effects in normal object recognition: a PET study. Brain, 122, 2159-2170.
  • Gerlach, C., & Marstrand, L. (2009). Visuelle perceptionsforstyrrelser og agnosi. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund."
  • Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.
  • Lissauer, H. (1890). Ein Fall von Seelenblindheit nebst einem Beitrag zur Theorie derselben. Archiv für Psychiatrie, 21, 222-270. Oversat til engelsk af M. Jackson (Cognitive Neuropsychology, 1988, 5, 157-92).


Videoer

Visuel agnosi - apperceptive visuel agnosi

Objekt agnosi

Akinetopsi

Akromatopsi


--Jannick Brennum 8. okt 2012, 18:37 (UTC)

Personlige værktøjer
Navigation