Anosognosi

Fra NeuroWiki

Skift til: Navigation, Søgning

"Ved hjerneskade eller demens optræder der ofte forstyrrelser i patientens evne til at erkende ændringer i egen adfærd og funktionsevne. Denne svigtende erkendelse af egen sygdom og/eller deficit betegnes anosognosi, når den er en direkte konsekvens af hjerneskaden i modsætning til psykogen (motiveret) benægten af angstprovokerende eller ubehagelige kendsgerninger. Betegnelsen ‘denial’ har tidligere været benyttet synonymt med anosognosi, men anvendes også i psykiatrien i en anden betydning.

I svære tilfælde af anosognosi benægter patienten fuldstændig at være syg, eller at der skulle foreligge en defekt (Udesen & Gade, 1995). Ved anosognosi for hemiplegi kan patienten fx opfatte den lamme arm som et fremmedlegeme, der ikke tilhører ham selv. Ved Antons syndrom er patienten kortikalt blind med manglende erkendelse af at have mistet synet. Han afviser således at være blind, selv om han ikke er i stand til at demonstrere nogen form for funktionel synsfunktion. Ved Wernicke afasi forsøger patienten ikke at korrigere sine egne fejl og kan blive irriteret over tilhørerens manglende evne til at forstå. Patienter med Wernicke-Korsakoff sygdom kan give udtryk for den opfattelse, at deres hukommelse fungerer udmærket, om end de ikke kan gøre rede for, hvor de er indlagt, eller hvad de fik at spise for en halv time siden.

Direkte konfrontation med defekttilstanden vil hos nogle patienter kun medføre en fabulerende bortforklaring eller bagatellisering af realiteterne. Ofte ses dog også, at patienter i forbindelse med længerevarende undersøgelser eller terapi opnår en vis indsigt i og accept af deres tilstand, omend indsigten kan være mere intellektuel end ægte.

Ved mere moderate former for anosognosi er den verbale benægten knap så kategorisk. Patienten har en vis viden om, hvad der er galt, men savner indsigt i og forståelse for sygdommens eller dysfunktionernes konsekvenser. Sygdomserkendelsen kan være fraktioneret, således at patienten erkender visse symptomer, men er uden indsigt i andre. Anosognosi er mest udtalt i den akutte fase ved fokale læsioner, mens sygdomserkendelse ved demenssygdomme modsat svækkes med sygdomsudviklingen.

Patienter med anosognosi forlanger sig tit udskrevet fra hospital på et tidligt tidspunkt, og de er tilbøjelige til at genoptage arbejdet, længe før de er klar til det. Patienter med manglende sygdomsindsigt er ikke motiveret for genoptræning, og anosognosi menes at være den enkeltfaktor, som er mest hindrende for udbytte af genoptræning.

Emotionel indifferens er en inadækvat eller manglende følelsesmæssig reaktion på sygdommen og dens konsekvenser. Den optræder ofte sammen med anosognosi, men de to forstyrrelser må ikke forveksles. Adækvat sygdomsindsigt kan godt forekomme side om side med en inadækvat affektiv reaktion på situationen. Anosognosi er en kognitiv defekt og ikke sekundær til en affektiv forstyrrelse.

Anosognosi forekommer hos mange patienter med sygdomme og skader i hjernen, og hverken nogen bestemt lokalisation eller ætiologi kan udpeges som ansvarlig for fænomenets tilstedeværelse, selv om læsioner i højre parietalregion og i frontallapperne er hyppige. Tilstanden kan ses hos patienter med hemiplegi og hemianopsi efter apopleksi i højre hemisfære, ved Wernicke afasi, ved kortikal blindhed (Antons syndrom), ved amnestisk syndrom og ved frontallapssyndromer. Efter svære kranietraumer, der ofte afficerer frontallapperne, ved demenssygdomme og ved multipel sklerose forekommer symptomet hyppigt. Anosognosi ved frontale skader er oftest generaliseret og vedrører selvet, så patienten præges af svigtende selvkritik og viser forstyrrelser i den sociale interaktion. Ved fokal patologi i de posteriore områder er erkendelsesproblemerne ofte mere selektive.


Kilder

  • Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykologerne Anders Gade og Peter Bruhn.
  • Pedersen, P.M., Vogel, A., & Svendsen, H.Aa. (2009). Anosognosi. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.
  • Prigatano, G.P. and Schacter, D.L. (Eds.).(1991). Awareness of deficit after brain injury: Clinical and theoretical issues. New York: Oxford University Press.
  • Udesen, H., & Gade, A. (1995). Hjerneskader og bevidsthed. Psyke & Logos, 16, 474-507."


/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH --Sine Munk 4. mar 2013, 14:13 (UTC)

Personlige værktøjer
Navigation