Amnestisk syndrom

Fra NeuroWiki

Skift til: Navigation, Søgning

"(Eng. amnesic syndrome). Ved det amnestiske syndrom er den episodiske indlæringsevne og langtidshukommelse selektivt læderet i modsætning til øvrige aspekter af hukommelse (specielt arbejdshukommelse) og andre kognitive funktioner. Patienten har nedsat evne eller er helt ude af stand til at indlære nyt materiale af episodisk karakter (facts, episoder, ordlister, nye ansigter og hændelser), hvorfor aktuelle og nyligt passerede begivenheder ikke erindres. Efter kort afledning ved patienten fx ikke, hvad der lige er hændt, eller hvem der kort tid forinden har besøgt ham. Dette fremadgribende aspekt ved amnesi kaldes anterograd amnesi. Hukommelsesstof, der er tilegnet før læsionen indtraf, mobiliseres almindeligvis noget bedre. Der er således en defekt hukommelse for nylige begivenheder men ofte en forholdsvis intakt hukommelse for tidligere begivenheder. Dog kan der være en tilbagegribende glemsel strækkende sig fra timer til år bagud (retrograd amnesi). Ved retrograd amnesi er der en tidsgradient, således at de senest erhvervede erindringer er stærkest ramt.

De aspekter ved hukommelse, som er bevaret ved amnestisk syndrom, omfatter bl.a. procedural hukommelse. Ud over motoriske færdigheder kan det være forskellige former for viden, hvor det fælles er, at den pågældende viden ikke er let tilgængelig for bevidstheden. Fx har vi en udstrakt viden om grammatiske regler, som vi ikke er rigtig bevidste om. Maskinskrivning er et andet eksempel på procedural hukommelse. Man kan fx prøve at beskrive, hvordan fingrene skal flyttes, når man skriver ‘procedure’. Det vil kun være muligt samtidig med, at man gør det. Også andre ubevidste hukommelsesformer som priming og klassisk betingning kan være bevaret ved amnestisk syndrom. Semantisk hukommelse er også relativt bevaret, men her er der den vanskelighed, at indholdet i semantisk hukommelse også overvejende er erhvervet relativt tidligt.

Det læsionelle grundlag for det amnestiske syndrom er i den mediale del af temporallappen i eller omkring hippocampus, eller i et sæt af limbiske strukturer forbundet hermed, altid bilateralt. Neuroner i især hippocampus er sårbare for fx iltmangel, og bl.a. derfor er amnesi et hyppigt klinisk syndrom.

Amnesi er kernesymptomet ved Korsakoffs sygdom, hvor den ansvarlige læsion er i thalamus corpora mamillare. Tumorer omkring 3. ventrikel og bilaterale infarkter medialt i thalamus er også relativt hyppige årsager til amnesi. Bilaterale læsioner medialt i temporallapperne kan forårsages af anoksi, herpes simplex encefalitis, samt okklusion af arteria cerebri posterior. Som operationsfølge kan amnesi ses ved arteria communicans anterior aneurysmer. Efter hovedtraumer er der ofte en amnestisk fase med såvel retrograd som anterograd amnesi. Hos ældre kan amnesi udvikle sig snigende uden kendt årsag og kan da være en forløber for Alzheimers sygdom.

Amnesi må skelnes fra mere uspecifikke former for hukommelsessvækkelse. Dårlig hukommelse er hyppig sekundært til dårlig koncentration og uhensigtsmæssige genkaldelsesstrategier, og som subjektivt symptom optræder glemsomhed hyppigt, uden at der objektivt kan findes nedsat hukommelse. Glemsomhed er en hyppig klage hos ældre uden påviselig demens og tillige hyppig ved angst og depression. Faktisk viser mange undersøgelser, at dårlig hukommelse som subjektiv klage hos mange forskellige slags patienter, herunder neurologiske, har større sammenhæng med angst og især depression end med forskellige mål for hjerneskade eller objektive hukommelsesdefekter ved undersøgelse. Udredningen af hukommelsesfunktionerne er derfor central i den neuropsykologisk undersøgelse.


Kilder

  • Gade, A. (2009). De kliniske amnesisyndromer. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund."
  • Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykologerne Anders Gade og Peter Bruhn.


/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH --Sine Munk 4. mar 2013, 14:18 (UTC)

Personlige værktøjer
Navigation