Hypofyse tumorer
Indholdsfortegnelse
Indledning
Hypofysen er lokaliseret i hypofyselejet og vejer normalt ca. 0,6 g. Den producerer en række hormoner og ved hypofysetumorer kan der både ses overproduktion af hormoner, normal hormonproduktion som reduceret produktion af et eller flere hormoner.
Hypofysen er anatomisk opdelt i en forreste adenohypofyse, en bagerste neurohypofyse og en pars intermedia i mellem disse to.
Adenohypofysen De fleste hypofyse tumorer stammer fra adenohypofysen. Andenohypofysen har en relativ systematisk fordeling af forskellige hormon producerende områder (Figur 1). Adenohypofysen er af ectodermal oprindelse fra mundhulen.
Neurohypofysen Neurohypofysen er en udvækst (nedvækst) fra hypothalamus som den har forbindelse til via infundibulum.
Neurohypofysen opbevarer og frigiver vasopressin og oxytocin produceret af henholdsvis den supraoptiske og den paraventrikulære kerne i hypothalamus. Frigivelsen af disse hormoner er under neuronal kontrol via infundibulum.
"Anatomi" Hypofysen er lokaliseret i hypofyselejet = cella tursica omgivet af dura med en lille åbning i toppen hvor hypofysestilken = infundibulum træder igennem. Sinus Sphenoidales er den bihule der er beliggende under/foran hypofyselejet. Hos langt de fleste voksne er den fuldt pneumatiseret (luftefyldt hulrum fremfor solid knogle). Til siderne er hypofyselejet omgivet af sinus cavernobsus med dels a. carotis, dels kranienerverne III, IV, V(1. og 2. gren), VI, og overover er chiasma optimum beliggende. Disse nervestrukturer kan blive påvirket når hypofysetumorer vokser uden for hypofyselejet. Abducens nerven (KN VI) er den mest sårbare i sinus cavernosus ved kompression af hypofysetumorer.
Epidemiologi
Hypofyse tumorer udgør ca. 15% af alle primære hjernetumorer, kun meningeomer og gliomer er hyppigere. Som for andre primære hjernetumorer stiger hyppigheden med alderen.
