Forskel mellem versioner af "Hippocampectomi - Patientinformation"
(→Praktiske forhold) |
|||
(25 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | |||
− | |||
Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]] | Link: [[Hippocampectomi|Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]] | ||
− | ==Patientinformation om operation mod tindingelaps-epilepsi | + | == [[Patientinformation om operation mod tindingelaps-epilepsi]] == |
Du er blevet tilbudt en operation mod tindingelapsepilepsi. Det er en operation som er lidt farlig mod en sygdom som er alvorlig, men dog ikke fremadskridende. Derfor bør man tænke sig godt om inden man takker ja,og overveje om man hellere skulle leve med sygdommen. Når vi i epilepsi-kirurgi-teamet tilbyder operationen er det fordi vi mener sandsynligheden for succes opvejer risikoen ved behandlingen. | Du er blevet tilbudt en operation mod tindingelapsepilepsi. Det er en operation som er lidt farlig mod en sygdom som er alvorlig, men dog ikke fremadskridende. Derfor bør man tænke sig godt om inden man takker ja,og overveje om man hellere skulle leve med sygdommen. Når vi i epilepsi-kirurgi-teamet tilbyder operationen er det fordi vi mener sandsynligheden for succes opvejer risikoen ved behandlingen. | ||
− | ===Ønsket effekt | + | === [[Hippocampus]] === |
− | Målet med operationen er at | + | Hippocampus har fået sit navn fra søhest på latinsk pga ligheden. Hippocampus er en del af det limbiske system som sidder i den dybe del af tindingelappen. Skader på hippocampus eller i andre dele af tindingelapperne som kommunikerer med hippocampus, giver en høj risiko for epilepsi. Som regel er der tale om en udviklingsskade som opstod i fosterlivet (dysplasi) eller måske en hjernebetændelse forårsaget af et virus i børneårene som kun viste sig ved influenza-symptomer eller ved feber-kramper. Dette kan give skrumpning af hippocampus (hippocampus-sklerose) og efter nogle år kan epilepsien bryde ud. Ved operativ fjernelse af hippocampus, amygdala som ligger lige foran og den forreste halvdel af tindingelappen kan man med høj sandsynlighed kurrere epilepsi og kun miste lidt hjernefunktion. |
+ | |||
+ | === [[Udredning]] === | ||
+ | Hvis patientens anfald er typiske for tindingelaps-epilepsi og hvis EEG viser at epilepsien starter i den tindingelap, hvor vi på MR ser at hippocampus er skrumpet, vil vi tilbyde en operation hvis epilepsien ikke kan behandles tilfredsstillende med medicin. | ||
+ | |||
+ | === [[Ønsket effekt]] === | ||
+ | Målet med operationen er at kurere epilepsien. Ved oplagte tilfælde tindingelaps-epilepsi er sandsynligheden 60-70%. I bedste fald kan antiepileptisk medicin aftrappes efter to år. I nogle tilfælde mindskes antallet eller styrken af anfaldene. Meget sjældent kan man se at epilepsien forværres og vi vil så arbejde videre med at undersøge hvad som kan gøres. Ikke så sjældent er epilepsien væk i en periode på måneder til år og vender så tilbage. I disse tilfælde vil vi også undersøge hvorfor den kom igen. | ||
+ | Hvis hukommelsen bliver dårligere over årene som følge af de gentagende anfald som forstyrrer hjernen kan man overveje operation for at stoppe denne forværring. Hvis de epileptiske anfald ikke er så slemme er beslutningen dog vanskelig, idet operationen i sig selv kan give hukommelksesproblemer. Se nedenfor. | ||
+ | |||
+ | === [[Operationen]] === | ||
+ | Ved en standard-operation fjerner man den forreste trediedel af tindingelappen samt amygdala og de forreste 2/3 af hippocampus. Vi fjerner lidt hår og foretager et snit foran øret gennem tyggemusklen. Der saves et rundt hul i kraniet på 5 cm i diameter. | ||
+ | |||
+ | På siden om [[Kraniotomi|Kraniotomi]] kan du læse om åbning af kraniet | ||
+ | |||
+ | [[Fil:Spencer.jpg]] | ||
+ | |||
+ | På den [[Hippocampectomi|lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi]] kan du se en video af operationen, men '''start kun videoen hvis du er klar til at se en hjerneoperation.''' | ||
+ | |||
+ | === [[Bivirkninger]] === | ||
+ | Bivirkninger til operationen er betegnelsen for acceptable symptomer som kan relateres til det hjernevæv som fjernes. | ||
+ | Efter operationen kan man opleve at man har lidt problemer med korttidshukommelsen. Som regel forsvinder det, men nogen bliver måske lidt mere afhængige af at bruge huskesedler. Operation på venstre side kan give lidt problemer med at genkalde sig svære ord. På højre side er risikoen mindre men det kan dreje sig om den visuelle hukommelse. Grunden til af en fjernelse af hippocampus ikke nødvendigvis behøver at fremkalde hukommelses-problemer kan skyldes at den skrumpede hippocampus i forvejen ikke har funktion. Generelt har patienter med epilepsi en tendens til nedsat hukommelse. Dette skyldes den oprindelige skade og de gentagende anfald som også skader hippocampus | ||
+ | En positiv ”bivirkning” af at epilepsien er væk, kan være at koncentrationen bliver bedre og man bliver bedre til at udnytte hukommelsen, og det giver mere overskud. | ||
+ | Nogle patienter har meget hovedpine efter en tindingelapsoperation og der må behandles med kraftig smertestillende medicin i flere dage. | ||
+ | Træthed er en bivirkning som er meget hyppig. Den aftager over uger til måneder. | ||
+ | |||
+ | === [[Komplikationer]] === | ||
+ | Komplikationer er betegnelsen for utilsigtede hændelser under og efter operationen som giver alvorlige symptomer. Vi gør alt for at undgå komplikationer, men alligevel sker det i sjældne tilfælde uden at man kan sige der er begået en fejl, idet vi arbejder på grænsen af det mulige. Heldigvis er det sådan at jo mere alvorlig en komplikation er des sjældnere optræder den. Desuden vil symptomerne fra komplikationen være værst lige efter operationen og herefter bedres. Lette symptomer kan svinde helt, mens svære symptomer kan bedres men give et varigt mén. En af de værste komplikationer er aflukning af et blodkar med efterfølgende blodpropsdannelse eller en blodansamling efter operationen. Det kan give en svær halvsidig lammelse og evt. talebesvær. Efter lang genoptræning kan man måske gå med spastisk halvsidig lammelse og gøre sig forståelig. I så tilfælde kan epilepsien godt være kureret, men man ville nok hellere have levet med sin epilepsi. Risikoen for denne alvorlige komplikation er ca 1 %, men bliver højere med stigende alder eller hvis man har andre sygdomme som sukkersyge eller hjertekarsygdomme. | ||
+ | Der er en lille risiko for infektion i såret og det kan som regel klares med antibiotika. | ||
− | === | + | === [[Forholdsregler]] === |
+ | Hvis du får blodfortyndende medicin er det vigtigt at nævne det ved den indledende samtale idet vi skal tage forholdsregler. Blodfortyndende medicin er fx hjertemagnyl og marevan, og ibumetin og fiskeolie er også let blodfortyndende. Epilepsipræparatet Valproat (Deprakine, Delepsine) hæmmer blodpladerne og vi skal tage en blodprøve for at undersøge det. | ||
+ | Rygning øger risikoen lidt for sårinfektion. Det er godt at stoppe rygning før operationen. Også for indlæggelsen bliver lettere. | ||
+ | === [[Praktiske forhold]] === | ||
+ | Nogle uger inden operationen vil du blive indkaldt til ambulatoriet hvor du vil modtage individuel information om dit tilfælde og operation. I ambulatoriet vil vi også gøre dig klar til operation, dvs. vi tager blodprøver, taster din medicin ind i medicinprogrammet og du bliver set af narkoselæge. | ||
+ | Operationen foretages typisk på en onsdag. Du kan møde på afdelingen tidligt om morgenen samme dag hvor du har fastet fra midnat. Hvis du bor langt væk kan vi arrangere indlæggelse dagen før eller overnatning på patienthotellet. Efter operationen er man 6 timer på opvågningsafsnittet. | ||
+ | Hvis din epilepsi behandles på epilepsihospitalet Filadelfia bliver du overflyttet dertil om fredagen. | ||
− | + | [https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-10338/epilepsikirurgi-resektion.pdf Neurokirurgisk Kliniks informationspjece om epilepsikirurgi] | |
--[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 24. apr 2013, 10:03 (UTC) | --[[Bruger:Bo Jespersen|Bo Jespersen]] 24. apr 2013, 10:03 (UTC) |
Nuværende version fra 25. dec 2015, 09:22
Link: Lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi
Indholdsfortegnelse
Patientinformation om operation mod tindingelaps-epilepsi
Du er blevet tilbudt en operation mod tindingelapsepilepsi. Det er en operation som er lidt farlig mod en sygdom som er alvorlig, men dog ikke fremadskridende. Derfor bør man tænke sig godt om inden man takker ja,og overveje om man hellere skulle leve med sygdommen. Når vi i epilepsi-kirurgi-teamet tilbyder operationen er det fordi vi mener sandsynligheden for succes opvejer risikoen ved behandlingen.
Hippocampus
Hippocampus har fået sit navn fra søhest på latinsk pga ligheden. Hippocampus er en del af det limbiske system som sidder i den dybe del af tindingelappen. Skader på hippocampus eller i andre dele af tindingelapperne som kommunikerer med hippocampus, giver en høj risiko for epilepsi. Som regel er der tale om en udviklingsskade som opstod i fosterlivet (dysplasi) eller måske en hjernebetændelse forårsaget af et virus i børneårene som kun viste sig ved influenza-symptomer eller ved feber-kramper. Dette kan give skrumpning af hippocampus (hippocampus-sklerose) og efter nogle år kan epilepsien bryde ud. Ved operativ fjernelse af hippocampus, amygdala som ligger lige foran og den forreste halvdel af tindingelappen kan man med høj sandsynlighed kurrere epilepsi og kun miste lidt hjernefunktion.
Udredning
Hvis patientens anfald er typiske for tindingelaps-epilepsi og hvis EEG viser at epilepsien starter i den tindingelap, hvor vi på MR ser at hippocampus er skrumpet, vil vi tilbyde en operation hvis epilepsien ikke kan behandles tilfredsstillende med medicin.
Ønsket effekt
Målet med operationen er at kurere epilepsien. Ved oplagte tilfælde tindingelaps-epilepsi er sandsynligheden 60-70%. I bedste fald kan antiepileptisk medicin aftrappes efter to år. I nogle tilfælde mindskes antallet eller styrken af anfaldene. Meget sjældent kan man se at epilepsien forværres og vi vil så arbejde videre med at undersøge hvad som kan gøres. Ikke så sjældent er epilepsien væk i en periode på måneder til år og vender så tilbage. I disse tilfælde vil vi også undersøge hvorfor den kom igen. Hvis hukommelsen bliver dårligere over årene som følge af de gentagende anfald som forstyrrer hjernen kan man overveje operation for at stoppe denne forværring. Hvis de epileptiske anfald ikke er så slemme er beslutningen dog vanskelig, idet operationen i sig selv kan give hukommelksesproblemer. Se nedenfor.
Operationen
Ved en standard-operation fjerner man den forreste trediedel af tindingelappen samt amygdala og de forreste 2/3 af hippocampus. Vi fjerner lidt hår og foretager et snit foran øret gennem tyggemusklen. Der saves et rundt hul i kraniet på 5 cm i diameter.
På siden om Kraniotomi kan du læse om åbning af kraniet
På den lægefaglig beskrivelse af hippocampectomi kan du se en video af operationen, men start kun videoen hvis du er klar til at se en hjerneoperation.
Bivirkninger
Bivirkninger til operationen er betegnelsen for acceptable symptomer som kan relateres til det hjernevæv som fjernes. Efter operationen kan man opleve at man har lidt problemer med korttidshukommelsen. Som regel forsvinder det, men nogen bliver måske lidt mere afhængige af at bruge huskesedler. Operation på venstre side kan give lidt problemer med at genkalde sig svære ord. På højre side er risikoen mindre men det kan dreje sig om den visuelle hukommelse. Grunden til af en fjernelse af hippocampus ikke nødvendigvis behøver at fremkalde hukommelses-problemer kan skyldes at den skrumpede hippocampus i forvejen ikke har funktion. Generelt har patienter med epilepsi en tendens til nedsat hukommelse. Dette skyldes den oprindelige skade og de gentagende anfald som også skader hippocampus En positiv ”bivirkning” af at epilepsien er væk, kan være at koncentrationen bliver bedre og man bliver bedre til at udnytte hukommelsen, og det giver mere overskud. Nogle patienter har meget hovedpine efter en tindingelapsoperation og der må behandles med kraftig smertestillende medicin i flere dage. Træthed er en bivirkning som er meget hyppig. Den aftager over uger til måneder.
Komplikationer
Komplikationer er betegnelsen for utilsigtede hændelser under og efter operationen som giver alvorlige symptomer. Vi gør alt for at undgå komplikationer, men alligevel sker det i sjældne tilfælde uden at man kan sige der er begået en fejl, idet vi arbejder på grænsen af det mulige. Heldigvis er det sådan at jo mere alvorlig en komplikation er des sjældnere optræder den. Desuden vil symptomerne fra komplikationen være værst lige efter operationen og herefter bedres. Lette symptomer kan svinde helt, mens svære symptomer kan bedres men give et varigt mén. En af de værste komplikationer er aflukning af et blodkar med efterfølgende blodpropsdannelse eller en blodansamling efter operationen. Det kan give en svær halvsidig lammelse og evt. talebesvær. Efter lang genoptræning kan man måske gå med spastisk halvsidig lammelse og gøre sig forståelig. I så tilfælde kan epilepsien godt være kureret, men man ville nok hellere have levet med sin epilepsi. Risikoen for denne alvorlige komplikation er ca 1 %, men bliver højere med stigende alder eller hvis man har andre sygdomme som sukkersyge eller hjertekarsygdomme. Der er en lille risiko for infektion i såret og det kan som regel klares med antibiotika.
Forholdsregler
Hvis du får blodfortyndende medicin er det vigtigt at nævne det ved den indledende samtale idet vi skal tage forholdsregler. Blodfortyndende medicin er fx hjertemagnyl og marevan, og ibumetin og fiskeolie er også let blodfortyndende. Epilepsipræparatet Valproat (Deprakine, Delepsine) hæmmer blodpladerne og vi skal tage en blodprøve for at undersøge det. Rygning øger risikoen lidt for sårinfektion. Det er godt at stoppe rygning før operationen. Også for indlæggelsen bliver lettere.
Praktiske forhold
Nogle uger inden operationen vil du blive indkaldt til ambulatoriet hvor du vil modtage individuel information om dit tilfælde og operation. I ambulatoriet vil vi også gøre dig klar til operation, dvs. vi tager blodprøver, taster din medicin ind i medicinprogrammet og du bliver set af narkoselæge. Operationen foretages typisk på en onsdag. Du kan møde på afdelingen tidligt om morgenen samme dag hvor du har fastet fra midnat. Hvis du bor langt væk kan vi arrangere indlæggelse dagen før eller overnatning på patienthotellet. Efter operationen er man 6 timer på opvågningsafsnittet. Hvis din epilepsi behandles på epilepsihospitalet Filadelfia bliver du overflyttet dertil om fredagen.
Neurokirurgisk Kliniks informationspjece om epilepsikirurgi
--Bo Jespersen 24. apr 2013, 10:03 (UTC)