Kraniotomi

Information til patienter

Ved de fleste operationer for sygdomme inde i kranie-hulen foretages en kraniotomi, hvor der saves en rund knogleplade fri af kraniet så man kan arbejde gennem hullet. Hvis knoglepladen ikke sættes på igen, fx pga hævelse af hjernen, taler man om kraniektomi. Alternativet er at arbejde gennem et borehul i kraniet.

Åbning af kraniet

Hovedet skrues fast i en halvbue med skruer som presser sig ind i kraniet. Derfor kan der være nogle ømme punktformede sår modsat af operationsarret. Snittet i huden lægges som regel over hårgrænsen, så arret ikke ses når hårret vokser ud. Håret fjernes i området hvor hudsnittet lægges. Evt kan man helt undlade at fjerne hår, men det kan gøre afvaskningen lidt sværere. I tindingeregionen må man skrabe tyggemusklen fri af knoglen. Der gøres et borehul i kraniet på ca 8 mm med et kuglebor. Igennem dette kan man starte fræsningen af af en rende så en knogleplade frigøres (Se figur). Hjernehinden åbnes og hjernen kommer til syne.

Lukning

Hvis der fjernes et område af hjernen, fyldes hullet med saltvand. Hjernen flyder i forvejen i vand og har fysiologiske huller fyldt med vand. Hvis der er en luftbobbel i hulrummet kan det skvulpe lidt efter operationen, men i løbet af en uge vil luften absorberes. Der er en lille risiko ved at flyve efter en operation da luften i hovedet vil udvide sig ca. 30%, og man bør vente nogle uger med at flyve. (Patienter som skal hjem fra hospitalet med fly må tale med kirurgen om det, og evt må der udføeres en CT-scanning som viser mængden af luft). Hjernehinden sys. Knoglepladen sættes fast med nogle titaniumsnitter (se fig). Til slut i operationen sys tyggemusklen sammen Huden sys sammen i to lag, evt bruges klips i huden. Trådene eller klips i huden skal fjernes efter en uge. Hvis såret er et tidligere ar som er åbnet, skal trådene sidde i 10 dag, og dette gælder også hvis man har fået binyrebarkhormon i længere tid. Sårdræn under huden men udenpå knoglen, hindrer blodansamling i dette lag, hvor der er en del blødning efter op. Det fjernes næste morgen.

Bivirkninger ved kraniotomi

Der kan evt føles en indkærvning hvor borehullet ligger og nitterne kan føles under huden.

Da der er skåret i tyggemusklen, kan den være lidt skrumpet efter opheling, hvilket kan give lidt indbuling i tindingen i forhold til den anden side. Efter operationen kan der være smerter i musklen når man tygger, men tyggefunktionen er næsten normal, idet der er andre tyggemuskler ved kæben. Hvis man kun tygger forsigtigt efter operationen, kan den maksimale gabe-vidde blive mindre i en periode.

Komplikationer til kraniotomi

Selvom der rutinemæssigt gives antibiotika ved indledningen til en kraniotomi er der en risiko på nogen procent for infektion i såret. Hvis infektionen får fat i knoglepladen, kan den være meget vanskelig at nedkæmpe, idet det er en kalkplade uden blodforsyning og immunforsvar eller antibiotika ikke når den. I nogle tilfælde må knoglepladen fjernes ved en operation så infektionen udrenses og senere må en titaniumplade indsættes. I nogle måneder klarer man sig med et blødt område på hovedet og det er ikke så problematisk. Risikoen for sårinfektion kan nedsættes ved at ophøre rygning inden operationenog generelt leve sundt.

Der kan løbe hjernevæske ud gennem kranieåbningen og danne en blød bule under huden. Hvis bare huden er vandtæt i starten, vil hjernehinden senere blive tæt og bulen forsvinde. Hvis væskestrømmen løber ud gennem huden, eller finder vej til mellemøret og giver næseflåd kan en væskekanal holdes åben af den konstante strøm af hjernevæsken som ikke størkner. Det kan så være nødvendigt med komprimerende forbinding, dræn i lænden eller kraniet for at lette trykket på hjernevæsken, eller en reoperation hvor hjernehinden lukkes.

Komplikationer fra hjernen

Der er en risiko for problematisk blødning under og efter en operation. De værste er blødningerne inde i kraniet eller hjernen. De relateres til det enkelte indgreb og kan kun omtales generelt på denne side. De intrakranielle blødninger opstår typisk i det hulrum hvor man har fjernet hjernevæv eller på hjernens overflade hvor den er blotlagt. En blødning under operationen må kirurgen nogle gange stoppe ved at aflukke blodkarret og dette kan give nedsat blodforsyning til et område af hjernen, svarende til en blodprop. En blødning som udvikler sig efter operationen vil trykke på det omgivende hjernevæv. Pga. denne risiko observeres patienter som har fået foretaget en operation i hjerne i 4-20 timer. Hvis nogle symptomer udvikler sig fra hjernen, foretager man en CT-scanning, og hvis der er en blødning af en vis størrelse, må man akut operere den bort.

Symptomer på en aflukning af et blodkar eller en blødning kan være bevidshedssvækkelse (manglende opvågning fra narkosen), lammelser eller talebesvær. Symptomerne vil typisk være værst lige efter operationen (karaflukning) eller reoperationen (blødning) og vil herefter bedres over dage til måneder efterhånden som blødning absorberes, karsammentrækninger afslappes og hjernefunktioner flyttes. Hvis symptomerne er meget alvorlige lige efter operationen og der er varigt skadet hjernevæv, vil det aldrig kunne trænes helt op, og der efterlades et varigt mén i form af fx en spastisk halvsidig lammelse eller hukommelsesbesvær. Mulighederne for optræning bliver dårligere med alderen.

For at nedsætte blødningsrisikoen er det vigtigt at holde pause med blodfortyndende medicin op til operationen. Kraftig blodfortynder (Marevan) er vigtig pga anden sygdom og må aftrappes i samråd med lægen. Letter blodfortyndende medicin (Magnyl, Hjertemagnyl, Acetylsalisylsyre) skal pauseres i én uge op til operationen. Det same gælder Fiskeolie og nogle gigtpræparater (Brufen, Ibumetin)

Der er naturligvis også ricisi ved indgrebet i hjernen som ikke relateres til blodforsyningen. Hvis der skal gøres spaltning af normalt hjernevæv for at komme ind til fx en dybtliggende svulst vil lidt hjernevæv blive skadet. Hvis en svulst ikke er velafgrænset kan fungerende hjernevæv rundt om svulsten blive påvirket når så meget af svulsten som muligt søges fjernet.

--Bo Jespersen 3. feb 2013, 20:37 (UTC)