Aura
"(Gr., åndepust, udstråling). Begyndelsessymptomet ved et neurologisk fænomen, som forudgår og ‘advarer’ om den nært forestående præsentation af fænomenet i fuld styrke. Aura optræder især ved epileptiske anfald og migræne. Ved epilepsi drejer det sig om et simpelt partielt anfald, der fortsætter i enten et komplekst eller et sekundært generaliseret anfald (krampeanfald med bevidsthedstab, grand mal). Auraen kan antage utallige former, men har som regel samme form hos den enkelte patient."
Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykologerne Anders Gade og Annelise Smed.
/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH
--Sine Munk 17. mar 2013, 07:39 (UTC)