Terminal pleje

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Indikation

Terminal pleje sættes ind, når patienterne lider af en uhelbredelig sygdom, hvor yderligere behandling vil være udsigtsløs og patienten skønnes at have begrænset overlevelsestid. Det er vigtigt, at patienten og de pårørende er enige i beslutningen. Når beslutningen er taget, noteres det i journalen med angivelse af dato og hvilke personer, dels fra plejegruppen, dels af de pårørende, der har været med ved samtalen. Beslutning om at ophøre med aktiv behandling, tages, hvis det er muligt, i dagtiden efter konf. beslutning. Hvis dette ikke er muligt, dvs. i weekenderne eller i aften-nattimerne, tages beslutningen af bagvagt, som ved behov kan konf. med overlæge.

Terminal behandling

  • Peroral steroidbehandling seponeres.
  • Smertebehandling: inj. morfin 5-10 mg s.c. eller i.v. x 4-6 dgl. eller morfindrop med 100 mg morfin i 500 ml isot. glukose eller natriumklorid. Infusionshastigheden er initialt 20 - 40 ml/time. Ved smertegennembrud øges infusionshastigheden. Såfremt patienterne er morfikatilvænnede udregnes det forriges døgns samlede opiatdosering omregnet til ækvipotente doser morfin, der øges med 25-50% og infunderes over et døgn. Næste døgns morfindosis pr. 1000 ml isotonisk glukose skal herefter indeholde grunddoseringen fra det forrige døgn samt den i det forrige døgn evt. givne p.n.-dosis. Morfindosis må ikke øges automatisk, men kun efter individuelt behov
  • Morfindrop bør kun sættes op, hvis man har en forventning om, at overlevelsen vil være af kort varighed, dvs. op til få døgn. Der er kun grund til morfindrop, hvis man ikke kan komme igennem med morfindosering ad anden vej og anvendes kun ved en begrundet formodning om smerter hos patienten. Beslutningen om morfindrop skal anføres i journalen med angivelse af behandlingsindikation og dosisberegning og enhver dosisændring skal begrundes og noteres i journalen. Alle patienter skal have kateter á demeure. Hvis patienterne trods morfindrop fortsat er præget af uro, kvalme og angst, kan man supplere med benzodiazepiner eller neuroleptika, da oftest klorpromazin.
  • Dehydrering modvirkes ved isotone væsker, dvs. skiftevis isot. glukose og isot. natriumklorid (elektrolytter kontrolleres ikke).
  • Lungeødem/svær lungestase behandles med refrakte doser diuretika,

morfin og ilt. Patienterne bør sammenlagt ikke have mere end 1½ til max. 2 liter/døgn, incl. den væske der gives i morfindroppet.

Ved terminale patienter uden sværere cognitive deficits kan visitation til hospice overvejes.