Synssans

Fig. 1

Introduktion

SIDEN ER UNDER OPBYGNING

Synssansen og vores evne til at integrere synssansen med stort set alle andre hjernefunktioner er fascinerende. På denne side vil jeg gennemgå del elementerne af vores visuelle apparat fra receptorerne i øjet til den perciperede og integrerede synssans via de visuelle associations cortex. Figur 1 til højre giver et overblik over det primære visuelle system, og viser at informationer vedrørende vores venstresidige synsfelt, opfattes med den højre side af hjerne. Konstruktionen hvor øjnene er lokaliseret anteriort og synsbarken posteriort betyder at sysnbanerne skal passerer gennem en stor del af hjernen, og der for er i risiko for beskadigelse ved læsioner mange steder i hjerne, synsbanerne når på deres vej gennem temporal-, parietal- og occipitallappen.

Øjet

Fig. 2 Øjets retina, du skal forestille dig af lyset kommer ind fra neden, altså svarende til at vi ses retina i et øje der kigger nedad

Øjet er vores kamera hvor de lysimpulser der når retina omdannes til nerveimpulser. I øjets retina er der to forskellige typer af lysfølsomme celler (fotoreceptorer), henholdsvis tappene (eng: cons) som er farvefølsomme og stavene (eng: rods) som er følsomme for gråtoner. I det menneskelige øje er der ca. 5 mio. tappe og 120 mio. stave. Tappene og stavene sender deres nerveimpulser via de bipolære celler til ganglionceller som er starten på nervus opticus, som er en del af de anteriore synsbaner. Horisontalcellernes og amakrincellernes funktion er lateral inhibition, det vil sige når en fotoreceptor afferent system aktiveres inhiberes de omkring liggende, dette vil medføre større kontrast i billedet.

Stavene

Stavene er den fotoreceptor type der er langt flest af, som regisrere lys i gråtoner. Stavene er bygget op med en del af cellen som et tættest på lyset som indeholder axonet som sender impulser videre til de bipolæreceller, den næste del er cellelegemet, bag det en del af cellen som primært indeholder mitochondrier (cellens energiforsning) og bag det selve den lysfølsomme del af cellen som støder helt op mod pigmentcellelaget. Den lysfølsomme del af stavene indeholder proteinet opsin som indeholder et pigmentmolekyle "retinal", tilsammen kaldes de rhodopsin. Stavene kan kun se i gråtoner, men er langt mere lysfølsomme end tappene. Hvor tappene er koncentreret omkring fovea centralis, er stave lokaliseret periferet. Det er derfor vi kan se svagere lyskilder perifert i vores synsfelt end centralt i sysnfeltet. De knap 130 mio fotoreceptorer reduceres tranmissionsmæssigt til ca. 1.2 mio ganglieceller som sender informationerne vidre posteriort gennem nervus optikus.

Tappene

I modsætning til stavene er der tre forskellige typer af tappe med hvert deres pigment som gør dem følsomme for forskellige bølgelængede af lys (forskellige farver), om svarer til blåt, rødt og grønt lys.

Anteriore synsbaner

Nervus opticus

Nervus optikus, den anden kranienerve, forsætter fra dens start i gangliecellerne i retina som samlet forlader bagsiden af øjet og løber mod canalis opticus med penetration af dura og dermed når den intrakranielle lokalisation. Efter et kort intrakranielt forløb mødes de to nervi opticii i chiasma opticum. Nervus opticus er opfatte som en fremskudt eller udtrukket del af hjernen fra diencephalon. Længderne af de forskellige segmenter af nervus opticus er ca. 24 i orbit, ca. 9 mm. i canalis opticus og ca. 16mm. intrakranielt før de løber ind i chiasma opticum.

Chiasma opticum

Chisma opticum er lokaliseret lige under hypothalamus. I chiasma opticum krydser ca. halvdelen af fibrene i synsbanerne, således at før chiasma opticum indeholder nervus opticus hele synsfeltet fra det pågældende øje, mens når vi når tractus opticus bag chisma opticum, er fibrene organiseret således af den ventre tractus opticus kun indeholder fibre der transmitterer informationer vedrørende det højresidige synsfelt (Fig.1 ). Det er således fibre der transmitterer information opfanget af stave og tappe i den nasale del af øjet som krydser over i chiasma opticum, altså information vedrørende det laterale synsfet.

Tractus opticus

Fra chiama opticum fortsætter den anterioer synsbane, forsat med axoner der stammer fra gangliecellerne i retina, i tractus opticus med den næste synapse, som for langt de fleste fibre (<90%) er beliggende i corpus geniculatum laterale, mens resten af fibrene fortsætter til tectum af hjernestammen hvor de ender i colliculus superior. Banerne der ender i corpus geniculatum laterale fortsætter til primær synscortex og danner grundlag for vores bevidste syns, mens banerne der ender i colliculus superior vedrører dels lysrefleks men også motoriske koordinering. Selektiv skade på systemet via copus geniculatum laterale men uden skader på systemet der går via colliculus superiore betyder at patienten ikke har noget bevidst syn, men fortsat har lysreflekser og kan varetage nogle motoriske funktioner koordineret af "det ubevidste syn", et fænomen der kaldes blindsyn eller "blindsight".

Associations synscortex

--Jannick Brennum 14. okt 2012, 05:40 (UTC)