Status epilepticus

Det typiske enkeltstående epileptiske anfald kræver ingen behandling, da anfaldet som regel er overstået inden behandlingen kan iværksættes. Derfor gives kun akut behandling til anfald af længere end 2-3 minutters varighed og ved status epilepticus. Endvidere kan man vælge at give behandling til patienter med typiske cykloleptiske anfald (tendens til anfaldsophobning) mhp at forebygge de forventede kom-mende anfald.

Status epilepticus. definition

• Anfald med bevidstløshed og toniske-/ tonisk-kloniske anfald af en varighed på over 5 minutter eller flere anfald, hvor imellem patienten ikke kommer til bevidsthed.
• Konvulsive generaliserede/ partielle (toniske-, kloniske, myoklone/ simpel partiel motor, epilepsia partialis continua)
• Non-konvulsive generaliserede/ partielle (absence/simple-, komplekse partielle)

Status epilepticus, generel behandling

• Sikre frie luftveje, kontroller BT, puls, respiration, temperatur, EKG. Giv ren ilt på maske (10 l/min.).
• Etabler kontinuerlig monitorering: oxymetri, BT, EKG. Evt. A-punktur.
• Blodprøver: glucose, relevante antiepileptika, elektrolytter (Na+, K+, Cl-, Ca++), nyre- og lever-parametre, hæmatologi.
• Ætiologi: kendt epilepsi, traumer, Infektion (encephalitis, meningitis), systemsygdomme (især hepato-renale), apopleksi
• Overvej indikation for
  • Akut CT-scanning?
  • Lumbalpunktur?
• Korrektion af komplikationer: Acidose, hypotension, elektrolytforstyrrelser, hypertermi.
• EEG kontrol bør etableres så snart mistanken om en behandlingsrefraktær tilstand mistænkes samt ved fortsat bevidstløshed efter klinisk ophør af status (non-konvulsivt status epilepticus?).
• Overvej differentialdiagn.: decerebrerings-spasmer, malign hypertermi, bevægeforstyrrelse, te-tanus, psykogene non-epileptiske anfald etc..