Temporallappen

Fig. 1 Det grønne område er temporallappen

Fig.2 Grøn = gyrus superior (T1), Gul = Gyrus medius (T2), Rød= Gyrus Inferior (T3)

Fig.3 Grøn = gyrus superior (T1), Gul = Gyrus medius (T2), Rød= Gyrus Inferior (T3) Lyseblå = Gyrus fusiforme (T4), Lilla = Gyrus parahippocampale (T5)

Introduktion

De overordnede funktioner i temporallaperne er relateret til hukommelse, herunder specielt processering af sprog i den sprogdominante hemisfære og visuel processering i den modsatte hemisfære.

Antatomi

Fig.4 Superiore flade af temporallappen med Heschel's gyrus prominerende

Fig.5 Et coronalt MR snit gennem den anteriore del af fissura Sylvii hvor temporallappens øvre flade er konkav

Fig.6 Et coronalt MR snit gennem den posteriore del af fissura Sylvii hvor temporallappens øvre flade er plan

Fig.7 A. cerebri media

Overflade anatomi

Temporallappen er afgrænset opad til mod lateral fissuren (fissura Sylvii), posteriort mod occipitallappen, postero superiort mod parietallappen, inferiort mod gulvet af fossa crani media, og medialt mod de præpontine cisterne og mod hjernestammen posteriort (Fig. 1). Den mesiale del af temporallappen er beskrevet mere i detaljer i siden om Hippocampus. Husk at gyri og sulci er "koncepter", de er ikke altid kontinuerlige, en gyrus kan således krydses af en sulci og stadig være den samme på den anden side af den pågældende sulci, eller splittes i to parallelle som tilsammen udgør en navngiven sulci. I figurene til høje er angivet såvel de normale gyrus navne, som de mere enkle T1-T5, T6 udgøres af hippocampus.

Lateralsiden

Lateralsiden af temporallappen udgøres af tre gyri adskilt af to sulci (Fig. 2). Gyrus superior (T1) og gyrus medius (T2) adskilles af sulcus superior, mens gyrus medius og gyrus inferior adskilles af sulcus inferior.

Inferior fladen

Den inferiore flade af temporallappen hviler på gulvet af fossa crani media, udgøres af 3 gyri adskilt af to sulci (Fig. 3). Den mest lateral gyrus er gyrus inferior (T3) som er afskilt fra gyrus fusiforme (T4) af en inkomplet sulcus occipito-temporale, mens gyrus fusiforme (T4) er adskilt fra gyrus parahippocampale (T5) af sulcus colatteralis. Dybden af sulcus colatteralis prominere ind i temporalhornet af lateralventriklen som prominentia colatteralis.

Superior fladen

Den superiore flade af temporallappen grænser op mod Insula inferiore halvdel. Den forreste del af denne flade er konkav (planum polare) og matcher den anteriore inferiore konvekse form af Insula, mens den posteriore supriore flade en med plan (planum temporale). Denne forskel kan tydligt erkendes på coronale MR-skanningssnit (Fig. 5+6). Overgangen mellem den konkave og den plane den af temporallappens superiore flade markere lokalisationen af Heschel's gyrus. Heschel's gyrus har et skråt forløb fra antero-lateralt til postero-medialt. Lateralt findes Heschel's gyrus lige overfor gyrus postcentral i parietallappen adskilt af lateralfissuren. Følges Heschel's gyrus medialt posteriort peger den mod atrium af ventrikelsystem lige posteriort for thalamus (Fig. 4).

Mesial fladen

Den mesiale flade af temporallappen er en konkav flade som omgrænser hjernestammen, forrest bestående af uncus indeholdende Amygdala, posteriort herfor hippocampus, og længere posteriort også gyrus parahippocampale.

Vaskulær anatomi

Arteriel

Temporallappen forsynes arterielt af arterie cerebri media når det gælder den superiore og den laterale flade, samt den laterale del af den inferior flade, mens den mediale del af den inferiore plade og den mesiale flade forsynes af a. cerebriposterior. M4 grene af media løber over lateralfladen af temporallappen fra M3 grene i lateralfissuren henover T1 videre til T2 og videre til T3 (Fig. 7). Det er derfor essentielt at beskytte M4 grenene eksempelvis ved operation i gyrus superior (T1) for at undgå iskæmsike skader i T2 og T3. Når lateral fissuren spaltes møde man først M3 grene af a. cerebri media som stiger op gennem lateral fissuren fra M2 grene der forløber på Insulas overflade. Følges disse anteriort når man til deres oprindelse fra M1 = medias hovedstamme, hvor overgangen fra M1 til M2 er beliggende svarende til Limen Insula. A. cerebri posterior er den terminale forgrening af a. basilaris hvor P1 stykket forløber fra basilaris toppen til det punkt hvor a. communicans posterior forbinder a.cerebri posterior med a. carotis. Dette sted markere overgangen til P2-stykket, som forløber rundt om lateralsiden af hjernestammen.

Videoer

{{#ev:youtube|1N-4NViGVIY&feature=relmfu|600|left|44 minutter foredrag med Rhawn Joseph}}

--Jannick Brennum 3. maj 2014