Von Hippel-Lindaus syndrom

Introduktion

von Hippel-Lindaus syndrom (VHL) er en dominant arvelig sygdom som skyldes en mutation på den korte arm af kromosom 3(p). VHL er karakteriseret ved udvikling af forskellige typer af tumorer i CNS, øjne, nyre, pancreas, lever, binyre og mellemøre. CNS tumorerne er hæmangioblastomer.

VHL genet

VHL genet er lokaliseret på den korte arm af kromosom 3, det er et tumor suppressor gen. Mutationen fører både til øget forkomst af tumorer og i særdeleshed til øget angiogenese, hvilket forklarer den høje vaskularitet af hæmangioblastomer. Mutationen er endvidere ofte årsag til erythomatosis (forhøjet antal af røde blodlegmer).

VHL typer

VHL inddeles i to typer ud fra sandsynligheden for, at patienten udvikler fæokromocytom eller renalcellecarcinom

• vHL type 1 har lav risiko for fæokromocytom. Hos disse patienter findes ofte mutationer (nonsense eller missense) der fører til fuldstændigt tab af VHL-proteinets biologiske aktivitet
• vHL type 2 er karakteriseret ved høj risiko for fæokromocytom. Hos disse patienter findes overvejende missense-mutationer.

Denne type underinddeles i tre typer:

• Type 2a: lav risiko for renalcellecarcinom Type 2b: høj risiko for renalcellecarcinom
• Type 2c: meget ringe risiko for udvikling af andre manifestationer end fæokromocytom

Diagnose

Klinisk diagnostik af von Hippel-Lindaus sygdom vil altid være behæftet med nogen usikkerhed med både falsk positive og falsk negative diagnoser. Opdelingen i hovedkriterier og bikriterier (se nedenfor) beror først og fremmest på, at visse tumorer og visse lokalisationer er mere karakteristiske for vHL end andre. I afvejningen for eller imod en vHL-diagnose i et isoleret tilfælde spiller endvidere debutalderen ind. I nogle tilfælde kan differentialdiagnoser som multipel endokrin neoplasi (MEN) type 2, familiært paragangliom, neurofibromatose og polycystisk nyresygdom være relevante. En række tumorer og lokalisationer optræder så sjældent, at de ikke er medtaget blandt de diagnostiske kriterier.

De diagnostiske kriterier er at 2 hovedkriterier eller 1 hovedkriterium og 1 bikriterium sal være opfyldt:

Hovedkriterier

1. Nethinde hæmangioblastom

2. CNS (Lillehjerne, hjernestamme og rygmarv) hæmangioblastom

3. Arvelighed (mindst 1 afficeret førstegradsslægtning eller en VHL- mutation med kendt eller formodet patogenitet)

Bikriterier

4. Indre øre (endolymphatic sac tumour)

5. Storhjerne hæmangioblastom

6. Nyrer

7. Binyremarv (fæokromacytom)

8. Paraganglier (paragangliom ex glomus caroticus tumor)

9. Pancreas (cystadenom, neuroendokrin tumor, hæmangioblastom, eller multiple cyster)

10. Genitalia externa (kvinder: papillært cystadenom i lig. latum uteri - mænd: papillært cystadenom i epidymidis)

Typiske tumorer med mere sjældent optrædende lokalisationer er: Cyster, cystadenomer, angiomer, hæmangiomer, hæmangioblastomer i lever, milt, lunger, hud eller knogler.

Kilder

Nationalt Referenceprogram for VHL

--Jannick Brennum 6. jan 2016, 05:44 (UTC)