Vagusstimulator - Patientinformation

Fra NeuroWiki

Skift til: Navigation, Søgning

En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.

Fil:VNS_mand.png

Indholdsfortegnelse

Mekanisme

Tre gummispiraler vikles omkring den venstre n. vagus på halsen. De to øverste spiraler har elektroder. Når stimulationen overskrider grænsevædien udløses et aktionspotentiale ved katoden som ligger mest kranielt og det probagerer i begge retninger. Det caudale signal bremses ved anoden og herved er den afferente påvirkning af organerne ikke så kraftig, mens det kraniale signal fortsætter upåvirket til hjernestammen. Her kan måles øget mængde af visse neurotransmittere, bla GABA, og den corticale blodgennemstrømning øges. Stimulationsparametre efter optrapning: Stimulation ½ min efterfulgt af 5 minutters pause (duty-cycle=10%). Amplitude 1,5 mA, frekvens = 20 Hz og impulsbredde = 250 microsekunder. Stimulationen startes på 0,25 mA for at patienten vænner sig til stimulationen.

Sandsynlighed for effekt

I runde tal kan man regne med at halvdelen af patienter som får vagusstimulator får halveret hyppigheden af anfald eller bedre. Nye opgørelser tyder på endnu bedre tal: 36% få <50% anfaldsreduktion, 64% får >=50% anfaldsreduktion og 22% får mere end 90% anfaldsreduktion. Nogle procent bliver anfaldsfrie, men nogen opnår slet ikke nogen effekt. Der kan også være mindskning af anfaldsstyrken. Da vagusstimulatoren har en antidepressiv effekt ser man også et bedre humør og mere energi.

Bivirkninger af stimulationen

De fleste patienter føler nogle symptomer når systemet stimulerer hver femte minut, men de aftager med tiden. Der er hæshed eller en vibrerende stemme, men man kan godt tale alligevel. Der kan være smerter eller prikken på halsen eller i svælget, og man hoster måske ved stimulationen og der kan være åndenød. Sjældent ses kvalme og snorken.

Bivirkninger som følge af kirurgi og apparat

Arret på halsen vokser altid pænt sammen, mens arret på brystet ikke bliver så pænt pga hudens beskaffenhed. Stimulatoren buler lidt frem under huden. Ledningen kan anes under huden hvor den passerer over kravebenet, og arvæv omkring ledningen kan give noget stramning.

Batteriet skal skiftes efter 5-7 år. I sjældne tilfælde kan ledningen knække og en ny ledning på sættes på nerve ovenover den eksisterende ledning idet det kan være meget vanskeligt at fjerne spiralerne omkring nerven som er indlejret i arvæv. Hvis der ikke er nogen effekt af stimulationen kan man fjerne udstyret, men vil typisk efterlade en stump af ledningen på nerven som er indlejret i arvæv.

MR scanning af halsen og brystkassen kan ikke lade sig gøre med mindre stimulatoren fjernes. MR af hoved, arme, ben og underkrop er muligt med en speciel spole. Hvis systemet er fjernet, men en ledningstump er efterladt på nerven kan MR-scanning give nogen opvarmning af nerven som næppe er skadelig.

Komplikationer til operationen

Der er risiko på nogle procent for infektion i såret efter operationen. I nogle af disse tilfælde må systemet fjernes indtil infektionen er saneret. Manipulationen af nervus vagus kan giver dysfunktion af nerven i en periode eller permanent. Herved kan der være hæshed. Man opererer på halsen hvor der er vigtige nerver og kar. Der er en meget lille risiko for alvorlig skade, ligesom der er en lille risiko ved narkose.



Fil:Vagus-apparat.jpg


Link: Lægefaglig beskrivelse af vagusstimulator

Neurokirurgisk Kliniks informationspjece om Vagus stimulator

--Bo Jespersen 24. apr 2013, 09:45 (UTC)

Personlige værktøjer
Navigation