Uniformsetikette - uniformsregler

Fra NeuroWiki

Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Uniformsetikette - uniformsregler, tværgående vejledning

Formål

At sikre at :

Uniformen overholder de hygiejniske standarder og dermed sikkerheden for både patienter og medarbejdere. Uniformen er en væsentlig del af det professionelle indtryk og at uniformen afspejler professionel kompetence overfor såvel patienter, pårørende og kolleger. Ansvar

  • Alt sundhedspersonale med patientrelateret arbejde samt øvrige faggrupper, der af hygiejniske årsager skal benytte uniform ( f.eks. køkken, laboratorier ), skal under arbejdet altid være omklædt i hospitalets uniform samt overholde denne uniformsetikette, medmindre der konkret er aftalt mulighed for brug af eget tøj .
  • Bæres der uniform ved f.x. administrativt arbejde, skal uniformsetiketten stadig overholdes.
  • Det er ledelsens ansvar at vurdere, hvorvidt den enkeltes fremtoning er i overensstemmelse med forventninger til uniformsetiketten.


Indhold

Følgende principper skal overholdes af alt sundhedspersonale og andre faggrupper med arbejde relateret til patientnære områder:

  • Skift uniform/kittel i hver arbejdsperiode/vagt,.
  • Skift uniform/kittel, hvis denne bliver groft forurenet i løbet af arbejdsdagen
  • Beskyt uniform/kittel med plastikforklæde eller kittel ved urent arbejde/risiko for grov forurening
  • Du må ikke bære ure,ringe og smykker jf hygiejnevejledning 3.01
  • Uniformer /kitler eller privat beklædning må ikke dække underarme, håndled og hænder og længden på uniformskjolerne må være max. 20 cm under knæet .
  • Kitler skal være lukkede og ikke flagre.
  • Bælter skal rengøres med samme hyppighed som uniformen.
  • Hvis personale ønsker at bære tørklæde, skal de tørklæder, der indgår i uniformsprogrammet, benyttes.
  • Langt hår skal bæres fri af kraven.
  • Bær altid RigshospitaletsID kort synligt
  • Hvis personalet ønsker at supplere uniformen med yderligere beklædning, såsom jakker, veste, t-shirts sjælevarmere o.lign skal dette, såfremt det anvendes i forbindelse med patientarbejde, være en del af hospitalets tilbud og vaskes af sygehusvaskeriet.
  • Af hensyn til kommunikationen med patienter må ansigtet ikke være tildækket, med mindre dette er påkrævet af pleje- eller behandlingsfaglige grunde eller af hensyn til personalets fysiske sikkerhed ( fx beskyttelse mod kemisk påvirkning )
  • Uniformen bør ikke have et personligt præg og fremtoning skal i øvrigt være i overensstemmelse med de almindelige forventninger til hospitalsansat personale.
  • Brug ikke parfume og andre stærke dufte


Generelt om uniformer

Rene og snavsede uniformer

  • Snavsede uniformer lægges i de dertil beregnede blå snavsetøjssække, som personalet selv er ansvarlig for bliver stillet til afhentning. Dette er forudsætningen for, at der altid kan være rene uniformer.
  • Hospitalet tilpasser normalt længden af alle uniformer. Forandringer ved egen hjælp er ikke tilladt. Kontakt linneddepotet ved forespørgsler om forandringer.


Uniformsmateriale og brug af langærmede kitler

I operations klinikker gælder særlige regler for udformning og materiale – se . operationsklinikker, I laboratorier kan efter lokale retningslinier benyttes usterile langærmede engangs- eller barrierekitler for enten at beskytte personale mod smitte fra prøvemateriale eller beskytte prøvemateriale mod personalets hudflora . Følgende laboratorier bærer langærmede kitler 4601 9301 9322 6321 grundet arbejdstilsynest krav ved arbejde med GMO. Uden for operationsklinikker eller laboratorier skal der altid anvendes kortærmede kitler. Tildeling af uniformer samt brug af eget tøj

- Neonatalklinikken er der særlige krav til uniformens materiale, udformning mv. - Der kan også være udformet vejledninger /instrukser for de enkelte personalegruppers tildeling af personaletøj. Spørg din lokale leder, hvis du er i tvivl. - I visse klinikker - for eksempel børneafsnit, jordemoderkonsultationen og psykiatri virksomheden – kan det konkret aftales med centerledelsen, at personalet ikke bruger uniform, men eget tøj. - Der skal naturligvis altid arbejdes efter den hygiejniske standard for Rigshospitalet.


Baggrund

Dette er 4. reviderede version af tidligere vedtagne vejledning vedrørende uniformsetikkette tiltrådt af HSU 7. december år 2000 efter forelæggelse af lægeråd og sygeplejerskeråd.


Referencer

Brug af langærmede kitler forhindrer god håndhygiejne. God håndhygiejne indbefatter vask/desinfektion af såvel hænder som håndled. Dette synspunkt er fremført i flere sammenhænge - senest i " CAS nyt Centrale afsnit for sygehushygiejne" april 2007.

Wong D Microbial flora on doctors white coats BMJ 1991 303 :1602 evidensstyrke C Loh w et al. Bacterial flora on the white coats of medical students J Hosp 2000 45 :65 - 8 Sygeplejersken 06/2003 Sygeplejersken 10/2003 Sygeplejersken 36/2003 Sygeplejersken 19/2004 Evidensbaserede retningslinier for håndhygiejne. Nationale retningslinjer for håndhygiene. Norsk Folkehelseinstitut, 3003 Clinical guidelines for sufficient hand hygiene, Skejby Sygehus. Okt. 2003 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – del 2: Krav til håndhygiejne.(DS 2451-2, punkt 4.4.1.14 og 4.4.2.14).

I ovennævnte referencer angiver ensstemmigt, at det skal være muligt at vaske/desinficere hænder og håndled. Såfremt dette skal praktiseres iklædt en langærmet kittel vil denne forurenes som vist i illustration fra Statens Serum Instituts e-learnings program. Man vil uværgeligt ”skubbe” ærmerne op før man starter håndvask – derfor denne forurening. Kildemateriale kan rekvireres i IHE.

Evidensen for at håndhygiejne skal udføres korrekt for at undgå at overføre smitte, er ex. beskrevet i følgende artikler – dog er manglende håndhygiejne og ukorrekt håndhygiejne ikke adskilt. 1. Pittet D. Complience with hand desinfection and its impact on hospital acquired infections. The journal of hospital Infection Supplement A. 2001; 48:40-6 2. Simmelweiss IP. Childbed fever. Rev. Infect. Diseases 1981;3: 808-811. 3. Huggonet S, Pittet D. Hand hygiejne. Beliefs or sience? CMI 2000;6:350-6 4. Larson E. A. Causal Link Between Handwashing and Risk og Infection. Infection Control and Hospital Epidemiology 1988;9 (1):28-36.

Den vedhæftede illustration viser desuden, at det er vigtigt at kunne vaske håndled.


Forfatter

Helle Susanne Pedersen

Personlige værktøjer
Navigation