Musik og hjernen

Fra NeuroWiki

Skift til: Navigation, Søgning

"Viden om den cerebrale repræsentation af musikforståelse er opnået på baggrund af udvikling inden for tre områder: (i) Teoretiske begreber om de forskellige aspekter af musikforståelse og på denne basis udvikling af testbatterier til systematisk undersøgelse heraf; (ii) hæmodynamiske teknikker (PET og fMRI) til undersøgelse af den musikalske hjernes funktionelle organisation, og (iii) undersøgelser af patienter med amusi og andre forstyrrelser i musikforståelse. Forskellige komponenter af musik (pitch, melodi, rytme, klangfarve og emotion) er understøttet af forskellige psykologiske mekanismer og neurale elementer. Fx er perceptionen af pitch og enkle mønstre af pitch understøttet af mekanismer i den auditive kortex, men den kognitive analyse af pitch og melodi kræver mere fordelte netværk, som inkluderer frontal kortex.

Tonehøjde er repræsenteret i primær auditiv kortex, som er i den mediale del af Heschls gyrus på temporallappens overflade. Pitch er perception af toner snarere end den fysiske attribut ved lydstimuli og tonehøjde, og anses for at udgøre den fundamentale komponent ved musik i alle kulturer. Den uddrages i den laterale del af Heschls gyrus, overvejende i højre hemisfære. Melodi er baseret på sekvenser af pitch og inddrager yderligere kortex foran og bagved Heschls gyrus, ligeledes overvejende i højre side, og et område lavt i frontallappen, som svarer omtrent til en del af Brocas område i venstre side og området umiddelbart foran. Individuelle forskelle i musikalitet hos personer uden musikalsk træning synes at afspejle effektiviteten i den neurale forbindelse mellem disse områder i frontal- og temporallap.

Klangfarve (eng. timbre) er den egenskab ved musik, som bl.a. tillader os at skelne mellem forskellige instrumenter. Klangfarve har flere dimensioner forbundet med forskellige fysiske egenskaber ved stimuli i både tid og lydspektrum, og den er formentlig mere bilateralt repræsenteret end pitch. Den tidsmæssige struktur (metrik og rytme) har ligeledes en kompleks repræsentation, som ud over kortex også involverer basalganglier og cerebellum. Aktivitet i motoriske strukturer også ved perception har ført til en antagelse om, at perceptionen af rytme direkte afhænger af aktivering af de motoriske strukturer, som kræves for dens udførelse."


Kilder

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.


/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH --Sine Munk 15. mar 2013, 06:54 (UTC)

Personlige værktøjer
Navigation