Moria

Defintion/opsummering

Fænomenet kaldes også Moria of Jastrowitz og beskrives som en fjollet eufori, ofte knyttet til latteranfald (Mendez, 2005). I forlængelse heraf kan det virke selvmodsigende, at patienterne samtidig mister deres humoristiske sans for andres jokes med undtagelse af simpel falde på halen-komik (Granadillo & Mendez, 2016).

Historisk oprindelse

Moritz Jastrowitz, en tysk psykiater, beskrev som den første Moria i en patient i 1888 (Erickson, Quinn, & Shorter, 2016). Patienten Panjas udviste eufori, latter og fjollerier uden passende affekt eller kontekst. Ved autopsien viste Panjas sig at have en relativt stor tumor i frontallapperne, hvorfor hans adfærd af Jastrowitz blev forklaret med frontallapsdysfunktion (Erickson et al., 2016).

Klinisk billede og neural årsag

Moria forekommer ofte sammen med Witzelsucht, en uhæmmet tendens til at fortælle dårlige og upassende vittigheder (Erickson, Quinn, & Shorter, 2016). Moria og Witzelsucht kan være de mest prominente symptomer på adfærdsvarianten af frontotemporal demens, og de forekommer oftest grundet en forstyrrelse i det højre anteriore temporale orbitofrontale område (Mendez, 2005). Moria kan således også forekomme grundet eksempelvis en tumor eller en traumatisk hjerneskade fortil i hjernen (Granadillo & Mendez, 2016). Sammen med Moria vil man i forbindelse med disse disinhibitionssyndromer ofte se symptomer som labilitet, irritabilitet, aggression, imitationsadfærd og svigt i personlig hygiejne (Erickson et al., 2016; Granadillo & Mendez, 2016).

Differentialdiagnostik

I det kliniske billede kan Moria i de tidlige stadier af frontotemporal demens fremstå som symptomer på eksempelvis Borderline personlighedsforstyrrelse og affektive lidelser som bipolar lidelse, hvorfor en udredning af det kognitive funktionsniveau vil være væsentlig (Baldee-Hordijk & van Duijn, 2016).

Behandling

Moria og Witzelsucht kan i første omgang forsøges behandlet med SSRI-præparater. Har de ingen effekt, kan man prøve psykoaktiv medicin mod epileptiske krampeanfald som carbamazapin og anden (Granadillo & Mendez, 2016; Mendez, 2005; Stewart, 2018). Dog mangler der kontrollerede studier med større samples.

Litteratur

Baldee-Hordijk, M., & van Duijn, E. (2016). Case Study: Little Red Riding Hood. In J. Priller & H. Rickards (Eds.), Neuropsychiatry Case Studies (pp. 31–35). Cham: Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-42190-2_6

Erickson, J. M., Quinn, D. K., & Shorter, E. (2016). Moria Revisited: Translation of Moritz Jastrowitz’s Description of Pathologic Giddiness. The Journal of Neuropsychiatry and Clinical Neurosciences, 28(2), 74–76. https://doi.org/10.1176/appi.neuropsych.15080205

Granadillo, E. D., & Mendez, M. F. (2016). Pathological Joking or Witzelsucht Revisited. The Journal of Neuropsychiatry and Clinical Neurosciences, 28(3), 162–167. https://doi.org/10.1176/appi.neuropsych.15090238

Mendez, M. F. (2005). Moria and Witzelsücht from Frontotemporal Dementia. The Journal of Neuropsychiatry and Clinical Neurosciences, 17(3), 429–430. https://doi.org/10.1176/jnp.17.3.429 Stewart, J. T. (2018). Carbamazepine Treatment of Hyperactivity and Intrusiveness in Dementia | Ovid. Retrieved November 16, 2018, from https://oce-ovid-com.ep.fjernadgang.kb.dk/article/00002826-201801000-00010/HTML

Forfatter: Anne Marie Kristensen, 26.11.18

--Katrine Sand Hansen 17. mar 2019, 12:04 (UTC)