Migræne

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Der er to typer af migræne; migræne uden aura og migræne med aura.

Diagnostiske kriterier

(Det Internationale Hovedpine Selskabs IHS)

Migræne uden aura

  • Mindst 5 anfald som opfylder pkt. 2-5:
  • Hovedpinen varer ubehandlet 4-72 timer.
  • Hovedpinen har mindst to af følgende smertekarakteristika: halvsidig lokalisation, pulserende kvalitet, moderat/svær intensitet, forværring ved fysisk aktivitet.
  • Hovedpinen har mindst én af to kombinationer af ledsagesymptomer: kvalme og/eller opkastning, foto- og fonofobi.
  • Anamnese, fysisk og neurologisk undersøgelse og evt. udredningsprogram tyder ikke på organisk årsag til lidelsen.

Migræne med aura

  • Mindst 2 anfald som hver opfylder mindst 3 af pkt. 2-5.
  • Et eller flere reversible aura symptomer som indikerer kortikal og/eller hjernestamme dysfunktion.
  • Mindst et aura symptom udvikles gradvis over mere end 4 min eller to eller flere symptomer fo-rekommer i forlængelse af hinanden.
  • Intet aura symptom varer længere end 60 min. Varigheden accepteres proportional forlænget, hvis der er mere end et aura symptom.
  • Hovedpinen efterfølger auraen inden for 60 min. (Den kan også begynde før eller samtidig med auraen).
  • Anamnese, fysisk og neurologisk undersøgelse og evt. udredningsprogram tyder ikke på organisk årsag til lidelsen.
  • Bemærk at der ikke er specifikke krav til hovedpine karakteristika ved migræne med aura.

Generelt om behandling

Hovedpine ved migræne med aura er ofte mildere og af kortere varighed end ved migræne uden aura. Begge former kan behandles med de samme medikamenter. Indtagelse af triptaner under aura fasen forhindrer ikke hovedpine fasen. Den diagnostiske hovedpine dagbog kan anvendes til supplering af anamnesen samt til registrering af anfald og medicinforbrug.

Akut anfaldsbehandlin, triptaner

Response rate er højest med s.c. administration, medens de øvrige administrationsmåder er lige effektive.

  • Sumatriptan 6 mg s.c. max. 12 mg i døgnet, doseringsinterval min. 1 time.
  • Sumatriptan 20 mg intranasalt max. 40 mg i døgnet, doseringsinterval min. 2 timer.
  • Sumatriptan 25 mg rektalt max. 50 mg i døgnet, doseringsinterval 2 timer.
  • Sumatriptan 50-100 mg p.o. max. 300 mg i døgnet, doseringsinterval min. 2 timer.

Recidiv af migræneanfaldet er hyppig, formentlig pga. triptanernes korte halveringstid. Dette behandles med gentaget dosis, derimod skal dosis ikke gentages hvis første dosis er uden effekt.

Profylaktisk behandling, indikation

Profylaktisk behandling bør overvejes hos patienter med 2-3 migræneanfald om måneden. Denne be-handling tilsigter reduceret anfaldsfrekvens og sværhedsgrad. Det er hensigtsmæssigt at starte med lav dosering og så gradvis, afhængigt af effekt og bivirkninger, øge dosis.

Profylaktisk behandling, β-blokker

  • tbl. propranolol 40 mg x 2 dgl. stigende til 80-120 mg x 2 dgl

eller

  • tbl Selo-Zok® (metopropol) 25 - 100 mg 1 dgl

Profylaktisk behandling, angiotension II antagonist

  • tbl. Atacand® (candesartan) 4 mg x 1 dgl stigende til 8 ( -16) x 1 dgl

Profylaktisk behandling, antiepileptica

  • tbl Topimax® 25 mg x 1 stigende til 50 mg x 2.

eller

  • tbl. Deprakine® R 500-600 mg x 1 dgl.

Tilstræbe at ligge lavt i det epileptiske terapeutiske område.

Profylaktisk behandling, NSAID

• depottbl. Tolfenamsyre 300 mg dgl. (evt som cyklisk profylaxe)