Microglia
Indholdsfortegnelse
Regulerende funktion
Microglia er af mesodermal oprindelse og invaderer hjernen tidligt. Microglia er derefter selvfornyende, dvs. uden tilskud fra perifert blod. Microgia udgør en relativ lille andel af hjernens celler (6-8% af antallet af neocorticale celler sv.t. 1,5 mia celler). De har stor regulerende indflydelse på hjernens neuroner:
- regulering af antallet af neuronale stamceller i embryogenesen via phagocytose
- regulering af synapser (pruning) - i genetiske manipulerede dyremodeller med nedreguleret microglia er der ex påvist reduceret indlæring
- regulering af dannelse af neurobalster fra neuronale stamceller
Som det har været postuleret for astrocytter er der også studier der indikerer at abnormiteter i microglia kan give ophav til en række hjernesygdomme, herunder autisme, Tourette's syndrom, Obsessive Compulsive Behaviour, schizofreni, cerebral pasere, føtal alkohol syndrom.
Microgliose
Ved fokale hjerneskader (ex. traume, blødning, strålebehandling) sker der en opregulering af microglia lokalt i og omkring det skadede område (microgliose). Tidligere troede man at disse microgliaceller ved microgliose stammede fra perifert blod, nyere studier modsiger denne opfattelse og viser at de stammer fra "resident" hjerne microglia.
Microglia antages at have en række forskellige funktion under microgliose responset på fokal hjerneskade:
- fakocytose af antigener
- bortskaffelse af cellerester
- aktivering af immunsystemet
- neurodegeneration
- neuro reparation
Micro-RNA har muligvis en regulerende funktion på microglia. Der er fundet ændret micro-RNA ekspression i microglia ved en række neurologiske degenerative sygdomme:
- Alzheimer's sygdom
- Multiple sklerose
- ALS (Amyotrof Lateral Sklerose)
- Parkinsons sygdom
- Infarkt
Det er ikke sikkert i hvilket omfang ved de forskellige sygdomme microglia er et væsentligt element i produktionen af sygdommen og i hvilket omfang microglia blot aktiveres som en del af "oprydningsprocessen"
Microglia og aldring
Der sker alders relaterede ændringer i hjernen som antages at være relateret til andre processer end de neurodegenerative processer der kendes fra sygdomme som dem nævnt overfor, men kan have væsentlig indflydelse på deres indflydelse, eksempelvis Alzheimer's sygdom. Det drejer sig om synaptisk remodellering, kortere dendritter, reduceret synaptisk tæthed, færre spines på dendritter, reduceret synptisk plasticitet.
Det er muligt at disse ændringer helt eller delvist skyldes aldersrelaterede ændringer i microglia påvist bl.a. i mus (se figur til højre):
- Reduceret motilitet (bevægelighed)
- Reduceret proliferation (replikative aldring relateret til reduceret telomer længde)
- Reduceret fagocytotisk aktivitet
- Dystrofisk morfologi (dystrofisk i denne sammenhæng betyder mindre responsive mikroglia)
- Reduceret ekspression af inaktive molekyler
- Dysreguleret ekspression af cytokiner
Microglia respons reduceres med alderen pga af de overstående alders relaterede microglia ændringer. Hvilket både kan påvirke reguleringen af den normale hjernefunktion men også hæmme microglia responset ved fokal hjerneskade.
Behandlings potentiale
Det er for nyligt vist at Ganciclovir (et antiviralt præparat) hos mus havde selektiv inhibitorisk effekt på microglia uden påvirkning af perifere myeloide celler, dette kunne åbne mulighed for nye behandlings muligheder med selektiv modulation af microglia.
Micro-RNA forventes ses også som et muligt terapeutisk angrebspunkt.
Referencer
--Jannick Brennum 27. dec 2015, 10:05 (UTC)
