Kørekort (epilepsi)

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning

BEGRÆNSNINGER VED EPILEPSI

Enhver type anfaldsfænomener med bevidsthedspåvirkning er uforenelige med at føre motorkøretøj. Også neurologiske eller medicinske tilstande der ikke har anfaldskarakter kan være uforenelige med at føre motorkøretøjer, f.eks. hemianopsi, demens og andre cognitive udfald, spatiotemporale forstyrrelser, svært sederende medicin. I tvivlstilfælde må embedslægen underrettes, idet en køreprøve kan komme på tale.

En beskrivelse af Sundhedsstyrelsens praksis ved rådgivning af politiet beskrives i notatet: Helbredskrav for førere af motorkøretøjer, 2005 (www.sst.dk). Har man blot indtryk af, at at et pålæg om kørselsforbud ikke efterkommes, skal man underrette em-bedslægen, der kan anbefale politiet at inddrage førerbeviset. I tilfælde af epileptisk anfaldsrecidiv efter seponering af behandling tillades fortsat kørsel, når medicinen atter ligger i niveau.

Patienter med epilepsi uden tidligere kørekort til personbil

>1 års anfaldsfrihed: Almindelig lægeattest udstedt af den praktiserende læge. Behandlingen af ansøg-ning sker på motorkontoret.

Patienter med epilepsi med tidligere erhvervet kørekort til personbil

Ved nydiagnosticeret epilepsi skal patienten have været anfaldsfri 1 år før kørsel må genoptages. Ved efterfølgende nye anfald kræves 6 måneders anfaldsfrihed før kørsel genoptages.

Kørekort til lastbil

Sædvanligvis 2 års anfaldsfrihed. Ved kortere anfaldsfrihed til behandling i Sundhedsstyrelsen.

Kørekort til bus og taxa

Kørekort til disse vogntyper skal altid via embedslægen forelægges Sundhedsstyrelsen. Sædvanligvis kræves anfaldsfrihed i hhv 10 år (taxa) og 20 år (bus) og i begge tilfælde skal de sidste 5 år være uden medicinsk behandling.

Kørelærere

sidestilles med taxachaufører.

Kørekort til truck og traktor

Samme regler som for kørekort til almindelig personbil. Ankemuligheder: Er sagen afgjort lokalt kan man altid begære den forelagt Sundhedsstyrelsen. Patienten bør altid have oplyst varigheden af anfaldsfri periode før ny ansøgning fremsendes.


--Jannick Brennum 24. dec 2015, 12:21 (UTC)