Jura & Etik

Jeg har her samlet en love, regler & etiske refleksioner som jeg finder har særlig relevans for læger der behandler patienter med hjernesygdomme.

Etisk Råd

Etisk Råds hjemmeside

Etisk Råds opgave er at skabe debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Rådet tager også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen.

Etik en introduktion

Etisk Råds Introduktion til Etisk tænkning og analyse

I vort samfund er det få, der sætter spørgsmålstegn ved pligten til at hjælpe mennesker, som er blevet ramt af sygdom eller ulykke. De allerfleste er enige om, at man ikke bør drage fordel af et andet menneskes svaghed, ikke må mishandle nogen eller misrøgte et sygt menneske. Det er en del af vort fælles og selvfølgelige værdigrundlag. Den etiske bevidsthed opstår, når mennesker begynder at spekulere over, hvorfor de gør, som de gør, og forsøger at reflektere over, hvilket menneske de er og ønsker at være. Allerede de gamle grækere påpegede, at man kan være specialist i astronomi, matematik eller søfart, men ikke i moral. At handle moralsk er forbundet med det at være menneske. Det indgår i menneskelivets vilkår at tage personlig moralsk stilling. At fortrænge eller flygte fra dette er også at tage stilling.

Men ifølge vedtagen praksis betegner ordet moral menneskets praktiske handlen. Det er altså den handlende person eller personens konkrete handling, som er moralsk eller umoralsk. Etik står for den systematiske refleksion over menneskets værdier og handlinger og motiverne for disse. Man kan sige, at etik er moralens teori, mens moral er etikkens praksis. En alment omfattende etik består således af de normer og værdier, som er accepterede i den kultur, som vi tilhører.

Hippokrates (460-377) f.Kr.) formulerede den første sammenhængende etik for omsorg og pleje. Han siger bl.a., at man i al behandling og pleje skal have patientens bedste for øje. Han var den første i den vestlige verden, som gav retningslinjer for, hvorledes almen-etiske principper skal tolkes i forhold til plejen af syge mennesker. Den opfattelse, at ikke bare teknisk dygtighed men også etisk bevidsthed skal præge sygeplejen, har altså en lang tradition. Sokrates og hans efterfølgere har sammen med jødedommen og kristendommen lagt grundlaget for vor etiske tænken og vor etiske tradition.

Neuroetik

Debat oplæg om neuroetik fra 2014 I dette debat oplæg drøftes de etiske overvejelser i forhold til ændring af hjernens funktion med neurokirurgiske tiltag - eksempelvis behandling af depression med DBS. Som jeg læser debat oplægget har det implikationer for langt mere end "neuro-enhancement", det har også værdi for daglige overvejelse i forhold til andre hjerneoperationer. Science fiction litteratur og film inddrages i dette debatoplæg, fordi denne genre give særlige muligheder for at lege med hvad nu hvis tankerne i forhold til kommende teknologier.

Aktiv dødshjælp

Debat om aktiv dødshjæp

Her har Etisk Råd samlet en række indlæg med argumenter for og i mod aktiv dødshjælp.

Kørekort

I følge autorisationslovens paragraf 44 er sundhedspersoner forpligtiget på følgende måde:

§44 Kommer en læge i sin virksomhed til kundskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, at personen i betragtning af de forhold, hvorunder denne lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv eller om fornødent ved anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vejledning om heldbredskrav til kørekort marts 2018 I dette link kan du finde den fulde tekst.

Særlige forhold som kræver opmærksomhed er kopieret ind her:

• En læge er forpligtet til at udstede et lægeligt kørselsforbud, hvis lægen bliver opmærksom på, at en patient udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare ved at føre motorkøretøj, fordi patienten efter lægens vurdering ikke har den nødvendige mentale eller fysiske førlighed hertil. Ifølge autorisationslovens § 44 er lægen forpligtet til at søge faren afbødet først og fremmest ved henvendelse til patienten selv og dernæst, hvis nødvendigt, ved indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed. Kun ved situationer, hvor lægen vurderer, at akut indgriben er påkrævet, bør politiet kontaktes.

• Kørselsforbud bør for eksempel gives ved: Nyopstået eller tilbagefald af neurologisk lidelse som for eksempel krampeanfald, hjerneblødning med påvirkning af opfattelsesevne og/eller fysisk formåen; Hjertesygdom med risiko for pludselig påvirkning af bevidstheden; Ændring af synsfelt og/eller synsstyrke i en grad, så patienten ikke længere opfylder synskravene med korrektion; Behandling med og indtagelse af visse lægemidler.

• Information til patienten ved lægeligt kørselsforbud Hvis en læge har vurderet, at der bør udstedes et kørselsforbud, skal lægen altid informere patienten om følgende: At vedkommende skal indstille sin motorkørsel (kørselsforbud); Årsagen hertil; Hvor længe forbuddet gælder, samt; Hvornår kørselsforbuddet skal revurderes, eller om kørselsforbuddet er permanent. Hvis beslutningen om kørselsforbud bliver truffet af en sygehuslæge, skal denne læge informere patienten om, at det kan være egen læge, der skal foretage en eventuel opfølgende vurdering af føreregnetheden, samt hvornår dette tidligst kan ske.

• Journalføring Udstedelse af kørselsforbud skal fremgå af patientjournalen. Årsagen til kørselsforbuddet skal journalføres, og det skal journalføres, hvad patienten er blevet informeret om i forbindelse med udstedelsen af kørselsforbuddet. Det skal desuden journalføres, hvad patienten eventuelt har tilkendegivet i forbindelse med udstedelsen af kørselsforbuddet, det vil sige, om patienten er indforstået med at overholde forbuddet.

• Kørekortsag Hvis lægen er i tvivl eller ikke har tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, om patienten udgør en nærliggende fare ved fortsat kørsel, er lægen ikke forpligtet til at udstede kørselsforbud. Hvis patienten er indforstået med det, kan lægen påbegynde en kørekortsag. En kørekortsag kan påbegyndes ved at udfylde en kørekortattest, som patienten afleverer til kommunen. Sagen vil herefter blive behandlet på samme måde som ved en ansøgning om udstedelse af et nyt kørekort eller fornyelse af et kørekort, hvor ansøgeren har helbredsmæssige forhold af betydning for evnen til at føre motorkøretøj.

• Indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed Hvis en læge vurderer, at patienten ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud eller konstaterer, at det bliver brudt, skal lægen som udgangspunkt indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed efter indhentelse af patientens samtykke. Indberetning til styrelsen kan også ske uden samtykke, men det kræver, at der skal være tale om en nærliggende fare, således at der reelt er fare for andres liv eller helbred. Videregivelsen af oplysningerne uden patientens samtykke kan ske med hjemmel i sund‐hedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, jf. autorisationslovens § 44.

• Synet (Gruppe 1 alm kørekort)Synsstyrken skal være mindst 0,5; Der må ikke være nyopstået dobbeltsyn; Synsfeltet med et eller begge øjne skal i det vandrette plan have en udstrækning på mindst 120 grader. Derudover skal synsfeltet være mindst 50 grader til venstre og 50 grader til højre. I op- og nedadgående retning skal synsfeltet være 20 grader. Der må ikke være udfald inden for en radius af 20 grader fra det centrale synsfelt (Der er dog visse undtagelsesmuligheder for Gruppe 1. For at vurdere om der kan gøres undtagelser, skal der foretages en vejledende helbredsmæssig køretest (VHK). Der skal derfor påbegyndes en kørekortsag.

• Hørelsen Der er ingen specifikke krav til hørelsen til hverken førere af Gruppe 1- eller Gruppe 2-køretøjer, men da manglende hørelse kan udgøre et trafiksikkerhedsmæssigt problem, bør der være fokus på at optimere hørelsen.

• Epilepsi Diagnosen epilepsi defineres i kørekortsammenhænge som en situation, hvor der har været to eller flere epileptiske anfald indenfor en periode på fem år. Der er særlige regler for udstedelse og fornyelse af kørekort, når ansøgeren har denne diagnose. Enkeltstående epileptiske og epilepsilignende anfald er omfattet af mindre restriktive regler. (enkeltstående epilepsianfald ved hjernesygdom der ofte giver anledning til epilepsi - tolkes som epilepsi). Ved nydiagnosticeret epilepsi, som defineret i afsnittet »Generelle forhold«, bør lægen sædvanligvis udstede et kørselsforbud i mindst 12 måneder. Patienten skal have været anfaldsfri i hele den periode, der er kørselsforbud, før kørselsforbuddet kan ophæves. Efter et epileptisk anfald hos en patient med kendt epilepsi, hvor patienten er i relevant behandling, bør lægen sædvanligvis udstede et kørselsforbud i mindst seks måneder. Ved patientens egen seponering af anfaldsforebyggende behandling mod epilepsi må lægen oplyse patienten om, at der bør gå mindst 12 måneder uden symptomer, før kørslen må genoptages. Får patienten anfald, gælder der de samme regler som ved nydiagnosticeret epilepsi, hvor patienten ikke får anfaldsforebyggende behandling. Ved psykogene eller funktionelle anfald (PENS) bør lægen sædvanligvis udstede kørselsforbud som ved genuine epileptiske anfald. Efter et operativt indgreb til behandling af epilepsi bør lægen sædvanligvis udstede et kørselsforbud i mindst 12 måneder. Patienten skal have været anfaldsfri i hele den periode, der er kørselsforbud, før det kan ophæves.

• Andre neurologiske tilstande Der bør som udgangspunkt udstedes et lægeligt kørselsforbud ved kognitiv eller fysisk påvirkning af funktionsevnen (eksempelvis svimmelhed, balance- eller bevægeapparatsproblemer), hvis det bliver vurderet, at tilstanden medfører en risiko for trafiksikkerheden. Ved nyopdagede cerebrale aneurismer (pulsåreudvidelse i hjernen) bør der udstedes et kørselsforbud, indtil udredning og eventuel behandling er gennemført, og der ikke er væsentlige mén, der vil kunne have betydning for førerevnen. Såfremt det ikke er muligt at behandle tilstanden, må det vurderes individuelt, om risikoen for trafiksikkerheden er acceptabel. Der bør være en lav årlig risiko for nyt anfald, hvilket i denne sammenhæng betyder mindre end 20 % årlig risiko. Ved kørsel med Gruppe 2-køretøjer accepteres dog kun en meget lav årlig risiko for nyt anfald, hvilket i denne sammenhæng betyder mindre end 2 % årlig risiko.

• Demens og andre kognitive forstyrrelser Der er en øget trafiksikkerhedsmæssig risiko for personer med reduceret opmærksomhedsevne, demens, visuospatiel svigt (nedsat evne til at opfatte og handle tredimensionalt), agnose (nedsat evne til at genkende genstande) og/eller neglekt (svækket opmærksomhed mod sin egen krop eller rummet på den ene side). Efter ophævelse af aldersscreening for bilister på 75 år og ældre er det et område, hvor der er brug for særlig opmærksomhed fra læger. DETTE er særligt relevant for mange patienter efter hjerneoperationer. Hvis en fører viser tegn på moderat til svær kognitiv svækkelse, skal lægen sædvanligvis udstede et lægeligt kørselsforbud. Ved begrundet mistanke om manglende dømmekraft og overblik eller andre funktionsbegrænsninger, uanset om den kognitive test viser tegn på svækkelse eller ej, bør lægen udstede et kørselsforbud, indtil der eventuelt er gennemført en vejledende helbredsmæssig køretest (VHK), med særlig fokus på de kognitive funktioner. For at komme til en vejledende helbredsmæssig køretest skal der påbegyndes en kørekortsag som nærmere beskrevet i kapitel 2.4 »Tvivl eller uenighed om føreregnetheden«. Undersøgelsesmetoder:Det kognitive funktionsniveau kan indledningsvist vurderes ud fra urskive- og ordgenkaldelsestest og kan derefter groft inddeles i fire grupper: Ingen, let, moderat eller svær kognitiv svækkelse. Urskivetesten er simpel at gennemføre i praksis. Gennemførelse af testen kræver blandt andet sprogforståelse, planlægning, visuel hukommelse, abstrakt tænkning og visuospatiale evner. Nærmere informationer findes i publikationen »Demens i almen praksis«, 2. udgave, Dansk Selskab for Almen Medicin, 2006. Er der tegn til demensudvikling, kan det være relevant at udføre en MMSE-test (Mini-Mental State Examination) og oftest mere vidtgående udredning. Urskive- og ordgenkaldelsestest er vejledende for vurderingen af, om der bør udføres vejledende helbredsmæssig køretest. I den samlede vurdering må det blandt andet også indgå, om patienten er fuldt orienteret. Ved ingen kognitiv svækkelse er personen fuldt orienteret, har upåfaldende funktion i urskiveprøven og husker tre ord efter afledning.Ved let kognitiv svækkelse er personen enten delvist orienteret eller har lettere forringet funktion i urskiveprøven eller i hukommelsen for tre ord efter afledning. De øvrige to opgaver skal klares upåfaldende. Ved moderat kognitiv svækkelse er personen kun delvist orienteret og har forringet funktion i enten urskiveprøven eller i hukommelsen for tre ord efter afledning. Ved svær kognitiv svækkelse er personen ikke orienteret og har tydeligt forringet funktion i både urskiveprøven og genkaldelse af tre ord.

Sundhedsloven

Sundhedsloven

--Jannick Brennum 25. mar 2018, 19:59 (UTC)