Introduktionsstilling i neurokirurgi
Synonymer: Intro-stilling, intro, introstilling
Artiklen er under opbygning.
Der er 4 neurokirurgiske introduktionsstillinger årligt i Region Øst.
Alle fire stillinger indeholder ansættelse ved Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital og Rigshospitalets neurokirurgiske klinik. Introduktionsstillingerne er et-årige og indeholder ½ år ved hver af de to afdelinger. De kraniekirurgiske kompetencer forventes opnået på Rigshospitalet og de rygkirurgiske kompetencer i Glostrup. I logbogen er beskrevet nogle kompetencer vedrørende columnafrakturer, som ikke kan erhverves i Glostrup. Derfor bør man selv arrangere et fokuseret ophold på Rygsektionen, RH, typisk af 1-2 ugers varighed. Aftal nærmere med din uddannelsesansvarlige overlæge og lederen af Rygsektionen.
Indholdsfortegnelse
Uddannelsesprogram for intro-uddannelsen
Uddannelsesbog/logbog
Uddannelsesbog/logbog for introuddannelsen
Tip til dig, som har fået intro-uddannelse i neurokirurgi: Print logbogen ud (37 sider) og anbring papirerne i en mappe (din personlige logbog, hvor du skal samle underskrifter).
Vi glæder os til at logbogen en gang enten kommer i kittellommeformat eller bliver elektronisk.
Kurser
Den neurokirurgiske speciallægeuddannelse består af generelle kurser (som er fælles med læger fra andre specialer) og specialespecifikke kurser. Der er p.t. ikke specialespecifikke kurser i den neurokirurgiske introduktionsuddannelse. Obligatoriske kurser under introduktionsuddannelsen i neurokirurgi er Pædagogik 2 og SOL 1 (tidligere kaldt LAS 1).
Vær opmærksom på, at der kan være ventetid, før du kan komme på kurset. Du bør derfor tilmelde dig senest en måned efter du er tiltrådt introduktionsstillingen. Ved ansøgning om hoveduddannelsesstilling er det et krav at fremvise dokumentation for kursusdeltagelsen.
De fleste læger i neurokirurgisk introduktionsstilling bliver inviteret til et ikke-obligatorisk Midas Rex-borekursus.
Til dig som søger hoveduddannelse i neurokirurgi
Begynd at forberede dig i god tid. Stillingerne bliver slået op på Sundhedsjob.dk, hvor man kan oprette sig som bruger. Ved at skrive neurokirurgi i profilen, får man en mail, når stillingerne bliver slået op.
Ansøgningen foregår elektronisk og der er mange bilag, som skal indscannes og uploades. Læs derfor vejledningen til ansøgningsproceduren grundigt og dobbeltcheck at alt er med.
Når der står i vejledningen at man skal skrive sin ansøgning med udgangspunkt i sine kompetencer inden for de 7 lægeroller, - ja så er det en rigtig god idé at tage udgangspunkt i de 7 lægeroller. Ansættelsesudvalget skal vurdere ansøgernes potentiale inden for disse 7 roller og hvis du selv tydeliggør dine forcer, så bliver det, alt andet lige, lettere at få øje på. Det er med samme udgangspunkt i de 7 lægeroller, man siden hen skal ansøge om afdelingslægestilling og overlægestilling, så opfat det som en god anledning til at reflektere over, hvordan du præsenterer dig selv inden for disse roller.
Lægeforeningens jobsøgningskursus er brandgodt. Dér får du tips til "den motiverede ansøgning" og hvordan man bygger CV'et op. Hvis du ikke er på fornavn med de 7 lægeroller, så får du et brush-up på kurset og ideer til, hvilke aktiviteter der kan fyldes ind i rollerne.
Den specialespecifikke operationsliste skal anvendes. Husk at tælle sammen i bunden.
Der står i vejledningen, at et udtræk af en operationsliste ikke ønskes, så lad være med at bruge krudt på at uploade den.
Husk, at dine chancer forøges betydeligt ved at søge så bredt i Danmark som muligt.
Held og lykke!
Generel vejledning til ansøgningsproceduren
Generel vejledning fra videreuddannelsessekretariatet
Links til vigtige bilag, der skal medsendes ansøgning til hoveduddannelse
Her bliver snart linket til de relevante bilag (operationsdokumentation, osv.)
Relaterede artikler
Ansættelsesudvalg til hoveduddannelse i NK
Hoveduddannelse i neurokirurgi
--Viola Olesen 5. feb 2014, 16:28 (UTC)