Frenologi
"En hypotese eller et princip om hjernens funktion, som lagde vægt på uafhængige centre som ‘sæde’ for psykologiske og moralske funktioner. Franz Joseph Gall (1758-1828) påpegede med udgangspunkt i komparative anatomiske studier først korrekt, at man skulle søge grundlaget for de højere mentale funktioner i kortex. Centrene for disse funktioner kaldte Gall ‘organer’, og han mente, at deres størrelse afspejlede, hvor fremtrædende de tilsvarende træk var hos den enkelte person. I en populariseret udgave af teorien indgik også, at kraniets ydre form afspejlede organernes grad af udvikling, og begrebet frenologi henviser ofte til denne mere tvivlsomme udgave af teorien. Det svageste led i teorien, ud over mangelen på en metode, var i virkeligheden psykologien, som var helt uudviklet. Derimod var Galls tanker om lokalisation fremsynede eller i hvert fald så korrekte, at de førte til det reelle gennembrud, som kom senere i århundredet."
Kilder
- Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.
/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH
--Sine Munk 14. mar 2013, 13:21 (UTC)