Fasciculus Longitudinalis Superior & Fasciculus arcuatus

Fig. 1 Alle de viste tractografi baner udgør Fasciculus Longitudinalis Superior (SLF), den gule komponent (3) er Fasciculus Arcuatus (AF), den blå (1) er det anteriore segment af SLF, og det røde (2) er det posteriore segment af SLF

Introduktion

Fasciculus arcuatus (AF) som er en delkomponent af Fasciculus Longitudinalis Superior (SLF) (Fig.1), blev først beskrevet af Reil & Autenrieth i begyndelsen af det 19. århundrede, som et dybt liggende fiberbundt som forbinder frontal, temporal og parietal regionerne. Fasciculus Arcuatus buer sig rundt om lateral fissuren, og rundt om Insula (Insula of Reil). Det er den samme anatom Johan Christian Reil. I de senere år er der lavet mange studier af SLF og AF dels med DTI tractografi studier med MR-teknologi, dels med dissektionsstudier med Klinger teknik. Ved Klinger teknik formalin fikseres hjernen, og fryses derefter. Der dannes små iskrystaller i vævet som gør det muligt efterfølgende af dissekere de forskellige baner i hvid substans fra hinanden.

AF kan inddeles i tre komponenter som det fremgår af Fig. 1, den dybest beliggende og længste AF og to kortere mere overfladisk beliggende komponenter, henholdsvis det anteriore og det posteriore segment af SLF.

AF har et forløb rundt om Insula på niveau i dybden med Sulcus Limitans eller Sulcus Circularis, den sulcus der adskiller Insula fra henholdsvis temporal-, parietal- og frontallappen. Det anteriore & posteriore segment af SLF ligger superficielt, altså lateralt for AF, og vil således ved kirurgi mødes før AF.

Forbindelser

Nedenfor angives de områder som de tre baner forbinder (T= temporale gyri talt ovenfra, F = Frontale gyri talt ovenfra):

Fasciculus arcuatus forbinder

FRA (T3 post & T2 midt) TIL (Gyrus Præcentralis ventral & F3 post & F2 post)

Anterior segment af SLF forbindelser

FRA (Gyrus Supramarginalis & T1 post) TIL (Gyrus Præcentralis ventral & F3 post & F2 post)

Posteriore segment af SLF forbindelser

FRA (T2 post) TIL (Gyrus Angularis & Gyrus Supramarginalis & Lobulus Parietale Superior)

Funktion

Fasciculus Arcuatus funktion

I den sprogdominante hemisfære forbinder AF den posteriore del af temporallappens, primært gyrus medius men også gyrus inferior, med frontal operculum. Klassisk har man ment at endestationen i frontal operculum var Broca's område, men nyere studier viser at der kun er baner til Broca's område hos ca. halvdelen af de undersøgte hjerner, mens der primært er forbindelser til den inferiore del af gyrus præcentralis (primær motor cortex). Gyrus Medius af temporallappen er central for sprogforståelse og mange baner har forbindelser her til (AF, SLF post, Fasciculus Fronto-Occipitalis inferior (IFOF), Fasciculus Longitudinalis Inferior (ILF), Corpus Callosum posteriore del). Den posteriore del af temporallappen betragtes som en essentiel "hub" i sprogforståelse med forbindelser til primær auditorisk cortex, og auditiv og visuel associations cortex.

Skade på AF (eller elektrisk stimulation ved mapping) medfører fonemisk parafasi, altså fonologisk fejl i orddannelsen (forkert ordlyd). Dette kan være omdannelse af dele af ordlyden, ekstra ordlyddele, manglende ordlyddele. Varig skade af AF er forbundet med konduktiv afasi, med problemer med gentagelse af ord / sætninger og fonemisk parafasier.

I den non-dominante hemisfære kan AF kun identificeres hos ca. halvdelen af undersøgte hjerner med Klinger teknik.

Anterior segment af SLF funktion

I den sprogdominante hemisfære er denne bane involveret i verbal sprogproduktion, hvor skade på banen (eller elektrisk stimulation ved Mapping) medfører dysartri eller anartri. Denne bane kaldes også for "The dorsal phonological pathway". Det er muligt det er en bane fra verbal hukommelse til artikulation. Endestationen af denne bane der primært er frontal operculum passer således fint med artikulations delen af hypotesen, da dette omfatter Brodmanns area 4 somatopiske område for tunge, læbe og pharynx, samt Brodmanns area 6, præmotorisk cortex for samme område (Broca's område). Gyrus supramaginalis opfattes som et område for fonologisk hukommelse, altså hukommelsen for sproglyde.

Posteriore segment af SLF funktion

I den sprogdominant hemisfære forbinder den posteriore del af SLF forbinder områder for fonologisk hukommelse med området for sprogforståelse i den posteriore del af temporallappen (Wernicke's område). Denne bane er således involveret i sprogforståelse, mere specifikt menes banen at være involveret i genkendelse af stavelser og andre opgaver der kræver fokus på segmental information.

--Jannick Brennum 6. okt 2012, 09:13 (UTC)