Deep Brain Stimulation mod Parkinsons sygdom - Patientinformation

Fra NeuroWiki

Skift til: Navigation, Søgning

Deep Brain Stimulation (DBS) er elektrisk stimulation dybt i hjernen som kan lindre symptomer ved visse hjernesygdomme.

Ved parkinsonsygdom er en samling nerveceller i den subthalamiske kerne overaktiv (Subtalamic nucleus = STN). Ved at stimulerer denne kerne elektrisk, med 3 Volt af høj frekvens (130 Hz) kan man hæmme denne overaktivitet. Der er ikke tale om helbredelse af sygdommen, og sygdommen vil skride fremad, dog vil symptomerne være på et svagere niveau end uden behandlingen. Der vil ikke kunne opnås et bedre resultat end den bedste funktion af medicinen, til gengæld er effekten konstant. Det er altså en ide, at få behandlingen når sygdommen er så fremskredent, at virkningen af medicinen svinger (on/off – fænomen). Med DBS skal man sandsynligvis fortsat have medicin, men i mindre mængde.

Indholdsfortegnelse

Effekt

Ca. 80% af patienterne er tilfredse med behandlingen. Hos 20 % er virkningen ikke tilfredsstillende eller der kommer bivirkninger af strømmen som medfører at der ikke kan skrues helt op for strømmen. Nogle få procent kan få komplikationer der er så alvorlige at de fortryder behandlingen.

Bivrkninger og komplikationer

Den værste komplikation er en hjerneblødning i stikkanalen. Risikoen for en blødning er 1%. Dette kan give en halvsidig lammelse. Denne lammelse vil være værst lige efter operationen, men vil blive bedre efterhånden som blodet absorberes og hjernevævet kommer sig. Hvis blødningen er stor, kan der blive et varigt mén, i form af halvsidig lammelse. Risikoen er højere med alderen eller ved andre sygdomme som fx. sukkersyge. Strømmen kan påvirke tilstødende områder af hjernen og give dobbeltsyn, overbevægelser (hyperkinesier og dystoni) og udtaleproblemer (dysartri). Man må så skrue ned for strømmen eller vælge et andet elektrodepunkt. Langvarig stimulation kan give depression, men det kan som regel behandles effektivt med antidepressiv medicin. Riskioen er højere hvis man i forvejen har tendens til depression.

Det er vigtigt at holde pause med blodfortyndende medicin (Marevan, Hjertemagnyl, Kodimagnyl, Ibuprofen, Fiskeolie)

Der kan komme infektion i såret, som regel kan dette klares med antibiotika, men nogle gange må man fjerne dele af ledningen i en periode, for senere at sætte den ind igen. Risikoen for infektion er noget større når der senere skal skiftes batteri Strømmen kan stimulerer tilstødende områder i hjernen og dette kan give bobbeltsyn eller dystoni (overbevægelser som kendes fra overmedicinering) Disse bivirkninger er genoprettelige dvs. de forsvinder igen når der slukkes for strømmen. Langvarig stimulation kan give depression, men det kan som reglen bedres med antidepressiv medicin. Risikoen for depression er størst, hvis man tidligere har haft depression.

Der bliver 2 ar på toppen af hovedet, og det buler lidt ud pga. ledningerne. Arene kan kun ses hvis man er skaldet. Over det ene øre buler det også lidt pga. to stik på forlængerledningen. Ledningen kan anes under huden på halsen. Nogle gange kan arvæv omkring ledningen på halsen give en stramning. Stimulatoren ligger under huden på brystkassen nogle centimeter under kravebenet. Stimulatoren måler ca. 7x5x1,5 cm.

Operationen

En teknisk beskrivelse af operationen kan læses på linket: Lægefaglig beskrivelse af DBS

Fil:BRW-hoved.jpgFil:RRøntgenopstilling-lav.jpg

Stimulatoren

En stimulator (Activa PC) har et batteri der holder i ca. 4 år. Herefter skal stimulatoren skiftes ved et lille indgreb i lokal bedøvelse. En anden stimulator (Activa RC) Har et genopladeligt batteri. Denne stimulator er 30 % mindre i størrelse, men skal lades op en gang om ugen. Opladningen klares ved at man bærer et opladningsbælte i nogle timer. Dette batteri skal skiftes hvert 9. år. Fordelen ved Activa RC er at stimulatoren er mindre samt at man sparer hvert andet batteriskift. Til gengæld har man en opgave i hjemmet med at lade op. Fil:ActivaPC.jpg

Links:

Information om indlæggelsen ved DBS mod Pakinsons sygdom og Essentiel tremor

Information om indlæggelsen ved DBS mod Dystoni

Lægefaglig beskrivelse af DBS

Deep brain stimulation ved Parkinson sygdom og essentiel tremor

--Bo Jespersen 3. feb 2013, 15:07 (UTC)

Personlige værktøjer
Navigation