Broca afasi

"Den væsentligste ikke-flydende afasiform. Spontantalen er sparsom, anstrengt og hæmmet på grund af artikulationsbesvær og fonologiske parafasier. Sætningerne er korte, domineret af substantiver og præget af syntaktiske vanskeligheder. I svære tilfælde minder sætningsdannelsen om telegramstil.

Gentagelse og benævnelse er almindeligvis præget af fonologiske vanskeligheder i samme grad som spontantalen, medens sprogforståelsen (auditivt og visuelt) er relativt intakt. Skriftsproget er også læderet - i modsætning til, hvad man ser ved dysartri. Patienten erkender sin sprogforstyrrelse, og han forsøger at korrigere sig selv og er ofte depressiv og insufficiensfølende. Broca afasi er almindeligvis ledsaget af en højresidig hemiplegi, mest udtalt i armen og ansigtet. Ligeledes ledsages denne afasiform som regel af oral apraksi og af ideomotorisk apraksi, også af den venstresidige ikke-paretiske hånd.

Broca afasi skyldes en læsion i det anteriore sprogområde i den sprogdominante hemisfære. Kun omfattende læsioner, der strækker sig ud over det anatomiske Broca område og medinddrager subkortikale strukturer, medfører en varig klassisk Broca afasi. Afgrænsede læsioner i Brocas område medfører efter den akutte fase overvejende talemotoriske forstyrrelser med som regel lette fonologiske vanskeligheder og mere velbevaret syntaks. Læsionens placering inferiort i den præcentrale gyrus forklarer de associerede neurologiske udfald med højresidig armparese, facialisparese og oral apraksi."

Kilder

• Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH --Sine Munk 4. mar 2013, 12:36 (UTC)