Automatisering

Fra NeuroWiki

Skift til: Navigation, Søgning

"Indlærte handlinger og handlingssekvenser siges at være automatiserede, når de som et resultat af hyppig udførelse 1) ikke kræver opmærksomhed, 2) udføres hurtigt og effektivt og 3) er uundgåelige, forstået på den måde at de altid forekommer ved adækvate stimuli. Endelig karakteriseres de ved, 4) at man ikke er bevidst om de automatiske processer. Mange af komponenterne i bilkørsel anføres ofte som et eksempel på automatisering. Generelle lovmæssigheder er, at automatisering er baseret på megen træning, og at træningseffekten er snæver i den forstand, at den ikke overføres til andre opgaver med de samme stimuli eller til andre stimuli i de samme opgaver. Til gengæld er indlæringen robust, og virkningen af automatisering er langvarig. Med disse karakteristika er automatisering næsten synonym med procedural indlæring.

Fordelen ved automatisering er, at en del af den begrænsede opmærksomhedskapacitet frigøres til andre formål, så personen bliver mere effektiv. En ulempe kan være, at personen er ufleksibel, hvis opgavebetingelserne skifter. Da automatiserede handlinger udføres uden opmærksomhed, kan de også give anledning til ‘distræte handlinger’.

Studier med positron emissionstomografi af opgaveløsning før og efter træning har vist, at der med træning sker et skift i, hvilke områder af hjernen, der aktiveres af opgaven. Specielt er der efter træning mindre aktivering af strukturer i frontallapperne."


Kilder

  • Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.


/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH --Sine Munk 11. mar 2013, 08:47 (UTC)

Personlige værktøjer
Navigation