Vagusstimulator - Patientinformation - Versionshistorie

Bo Jespersen: /* Komplikationer til operationen */

2019-07-07T15:04:48Z

Komplikationer til operationen

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2019, 17:04
Linje 30:		Linje 30:
	[[Fil:Vagus-apparat.jpg]]		[[Fil:Vagus-apparat.jpg]]


	~~Link: [[Vagusstimulator\|Lægefaglig beskrivelse af vagusstimulator]]~~

	[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-12253/epilepsikirurgi-vagusstimulator.pdf Neurokirurgisk Kliniks informationspjece om Vagus stimulator]		[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-12253/epilepsikirurgi-vagusstimulator.pdf Neurokirurgisk Kliniks informationspjece om Vagus stimulator]

	--[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 24. apr 2013, 09:45 (UTC)		--[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 24. apr 2013, 09:45 (UTC)

Bo Jespersen med 23. apr. 2019, 18:20

2019-04-23T18:20:02Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2019, 20:20
Linje 6:		Linje 6:
	Tre gummispiraler vikles omkring den venstre n. vagus på halsen. De to øverste spiraler har elektroder. Når stimulationen overskrider grænsevædien udløses et aktionspotentiale ved katoden som ligger mest kranielt og det probagerer i begge retninger. Det caudale signal bremses ved anoden og herved er den afferente påvirkning af organerne ikke så kraftig, mens det kraniale signal fortsætter upåvirket til hjernestammen. Her kan måles øget mængde af visse neurotransmittere, bla GABA, og den corticale blodgennemstrømning øges.		Tre gummispiraler vikles omkring den venstre n. vagus på halsen. De to øverste spiraler har elektroder. Når stimulationen overskrider grænsevædien udløses et aktionspotentiale ved katoden som ligger mest kranielt og det probagerer i begge retninger. Det caudale signal bremses ved anoden og herved er den afferente påvirkning af organerne ikke så kraftig, mens det kraniale signal fortsætter upåvirket til hjernestammen. Her kan måles øget mængde af visse neurotransmittere, bla GABA, og den corticale blodgennemstrømning øges.
	Stimulationsparametre efter optrapning: Stimulation 20 sek efterfulgt af 1 minuts pause. Amplitude 1,5 mA, frekvens = 20 Hz og impulsbredde = 250 microsekunder. Stimulationen startes på 0,25 mA for at patienten vænner sig til stimulationen.		Stimulationsparametre efter optrapning: Stimulation 20 sek efterfulgt af 1 minuts pause. Amplitude 1,5 mA, frekvens = 20 Hz og impulsbredde = 250 microsekunder. Stimulationen startes på 0,25 mA for at patienten vænner sig til stimulationen.

	Stimulatoren kan også måle pulsen og den kan programmeres til at give et ekstra stød hvis pulsen stiger. Det kan anvendes hvis man har en epilepsi hvor pulsen stiger i starten af et anfald og hvis anfaldet kan bremses af en ekstra stimulation. Bivirkningen kan være at man får en ekstra stimulation ved motion, men funktionen kan slås fra. En anden mulighed er at give et ekstra kraftigt stød som startes ved at føre en magnet hen over huden ved stimulatoren. Dette kan anvendes hvis man kan føle optakten til et anfald men kræver samtidig at ens anfald responderer på den ekstra strøm		Stimulatoren kan også måle pulsen og den kan programmeres til at give et ekstra stød hvis pulsen stiger. Det kan anvendes hvis man har en epilepsi hvor pulsen stiger i starten af et anfald og hvis anfaldet kan bremses af en ekstra stimulation. Bivirkningen kan være at man får en ekstra stimulation ved motion, men funktionen kan slås fra. En anden mulighed er at give et ekstra kraftigt stød som startes ved at føre en magnet hen over huden ved stimulatoren. Dette kan anvendes hvis man kan føle optakten til et anfald men kræver samtidig at ens anfald responderer på den ekstra strøm

Bo Jespersen med 23. apr. 2019, 18:15

2019-04-23T18:15:52Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2019, 20:15
Linje 5:		Linje 5:
	==Mekanisme==		==Mekanisme==
	Tre gummispiraler vikles omkring den venstre n. vagus på halsen. De to øverste spiraler har elektroder. Når stimulationen overskrider grænsevædien udløses et aktionspotentiale ved katoden som ligger mest kranielt og det probagerer i begge retninger. Det caudale signal bremses ved anoden og herved er den afferente påvirkning af organerne ikke så kraftig, mens det kraniale signal fortsætter upåvirket til hjernestammen. Her kan måles øget mængde af visse neurotransmittere, bla GABA, og den corticale blodgennemstrømning øges.		Tre gummispiraler vikles omkring den venstre n. vagus på halsen. De to øverste spiraler har elektroder. Når stimulationen overskrider grænsevædien udløses et aktionspotentiale ved katoden som ligger mest kranielt og det probagerer i begge retninger. Det caudale signal bremses ved anoden og herved er den afferente påvirkning af organerne ikke så kraftig, mens det kraniale signal fortsætter upåvirket til hjernestammen. Her kan måles øget mængde af visse neurotransmittere, bla GABA, og den corticale blodgennemstrømning øges.
	Stimulationsparametre efter optrapning: Stimulation ~~½ min~~ efterfulgt af ~~5 minutters~~ pause ~~(duty-cycle=10%)~~. Amplitude 1,5 mA, frekvens = 20 Hz og impulsbredde = 250 microsekunder. Stimulationen startes på 0,25 mA for at patienten vænner sig til stimulationen.		Stimulationsparametre efter optrapning: Stimulation 20 sek efterfulgt af 1 minuts pause. Amplitude 1,5 mA, frekvens = 20 Hz og impulsbredde = 250 microsekunder. Stimulationen startes på 0,25 mA for at patienten vænner sig til stimulationen.
			Stimulatoren kan også måle pulsen og den kan programmeres til at give et ekstra stød hvis pulsen stiger. Det kan anvendes hvis man har en epilepsi hvor pulsen stiger i starten af et anfald og hvis anfaldet kan bremses af en ekstra stimulation. Bivirkningen kan være at man får en ekstra stimulation ved motion, men funktionen kan slås fra. En anden mulighed er at give et ekstra kraftigt stød som startes ved at føre en magnet hen over huden ved stimulatoren. Dette kan anvendes hvis man kan føle optakten til et anfald men kræver samtidig at ens anfald responderer på den ekstra strøm

	==Sandsynlighed for effekt==		==Sandsynlighed for effekt==
Linje 11:		Linje 12:

	==Bivirkninger af stimulationen==		==Bivirkninger af stimulationen==
	De fleste patienter føler nogle symptomer når systemet stimulerer hver ~~femte~~ minut, men de aftager med tiden. Der er hæshed eller en vibrerende stemme, men man kan godt tale alligevel. Der kan være smerter eller prikken på halsen eller i svælget, og man hoster måske ved stimulationen og der kan være åndenød. Sjældent ses kvalme og snorken.		De fleste patienter føler nogle symptomer når systemet stimulerer hver minut, men de aftager med tiden. Der er hæshed eller en vibrerende stemme, men man kan godt tale alligevel. Der kan være smerter eller prikken på halsen eller i svælget, og man hoster måske ved stimulationen og der kan være åndenød. Sjældent ses kvalme og snorken.

	==Bivirkninger som følge af kirurgi og apparat==		==Bivirkninger som følge af kirurgi og apparat==
	Arret på halsen vokser altid pænt sammen, mens arret på brystet ikke bliver så pænt pga hudens beskaffenhed. Stimulatoren buler lidt frem under huden. Ledningen kan anes under huden hvor den passerer over kravebenet, og arvæv omkring ledningen kan give noget stramning.		Arret på halsen vokser altid pænt sammen, mens arret på brystet ikke bliver så pænt pga hudens beskaffenhed. Stimulatoren buler lidt frem under huden. Ledningen kan anes under huden hvor den passerer over kravebenet, og arvæv omkring ledningen kan give noget stramning.

	Batteriet skal skiftes efter 5-7 år. I sjældne tilfælde kan ledningen knække og en ny ledning ~~på sættes på nerve~~ ovenover den eksisterende ledning idet det kan være meget vanskeligt at fjerne spiralerne omkring nerven som er indlejret i arvæv. Hvis der ikke er nogen effekt af stimulationen kan man fjerne udstyret, men vil typisk efterlade en stump af ledningen på nerven som er indlejret i arvæv.		Batteriet skal skiftes efter 3-7 år. I sjældne tilfælde kan ledningen knække og en ny ledning påsættes nerven ovenover den eksisterende ledning idet det kan være meget vanskeligt at fjerne spiralerne omkring nerven som er indlejret i arvæv. Hvis der ikke er nogen effekt af stimulationen kan man fjerne udstyret, men vil typisk efterlade en stump af ledningen på nerven som er indlejret i arvæv.

	MR scanning af halsen og brystkassen kan ikke lade sig gøre med mindre stimulatoren fjernes. MR af hoved, arme, ben og underkrop er muligt med en speciel spole. Hvis systemet er fjernet, men en ledningstump er efterladt på nerven kan MR-scanning give nogen opvarmning af nerven som næppe er skadelig.		MR scanning af halsen og brystkassen kan ikke lade sig gøre med mindre stimulatoren fjernes. MR af hoved, arme, ben og underkrop er muligt med en speciel spole. Hvis systemet er fjernet, men en ledningstump er efterladt på nerven kan MR-scanning give nogen opvarmning af nerven som næppe er skadelig.

Bo Jespersen med 23. apr. 2019, 17:56

2019-04-23T17:56:15Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2019, 19:56
Linje 1:		Linje 1:
	En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.		En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.

	[[Fil:Vagus.jpg]]		[[Fil:Vagus-wiki.jpg]]

	==Mekanisme==		==Mekanisme==

Bo Jespersen med 23. apr. 2019, 17:47

2019-04-23T17:47:41Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2019, 19:47
Linje 1:		Linje 1:
	En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.		En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.

	[[Fil:~~VNS_mand~~.~~png~~]]		[[Fil:Vagus.jpg]]

	==Mekanisme==		==Mekanisme==

Bo Jespersen med 5. okt. 2017, 07:31

2017-10-05T07:31:23Z

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2017, 09:31
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:Ptinfo2.png\|right\|link=Vagusstimulator - Patientinformation]]~~
	~~[[Fil:VNS_implant.jpg\|right]]~~
	En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.		En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.

			[[Fil:VNS_mand.png]]

	==Mekanisme==		==Mekanisme==
Linje 13:		Linje 13:
	De fleste patienter føler nogle symptomer når systemet stimulerer hver femte minut, men de aftager med tiden. Der er hæshed eller en vibrerende stemme, men man kan godt tale alligevel. Der kan være smerter eller prikken på halsen eller i svælget, og man hoster måske ved stimulationen og der kan være åndenød. Sjældent ses kvalme og snorken.		De fleste patienter føler nogle symptomer når systemet stimulerer hver femte minut, men de aftager med tiden. Der er hæshed eller en vibrerende stemme, men man kan godt tale alligevel. Der kan være smerter eller prikken på halsen eller i svælget, og man hoster måske ved stimulationen og der kan være åndenød. Sjældent ses kvalme og snorken.

	~~[[Fil:Vagusstim1Wiki.jpg\|right]]~~
	==Bivirkninger som følge af kirurgi og apparat==		==Bivirkninger som følge af kirurgi og apparat==
	Arret på halsen vokser altid pænt sammen, mens arret på brystet ikke bliver så pænt pga hudens beskaffenhed. Stimulatoren buler lidt frem under huden. Ledningen kan anes under huden hvor den passerer over kravebenet, og arvæv omkring ledningen kan give noget stramning.		Arret på halsen vokser altid pænt sammen, mens arret på brystet ikke bliver så pænt pga hudens beskaffenhed. Stimulatoren buler lidt frem under huden. Ledningen kan anes under huden hvor den passerer over kravebenet, og arvæv omkring ledningen kan give noget stramning.
Linje 23:		Linje 22:
	==Komplikationer til operationen==		==Komplikationer til operationen==
	Der er risiko på nogle procent for infektion i såret efter operationen. I nogle af disse tilfælde må systemet fjernes indtil infektionen er saneret. Manipulationen af nervus vagus kan giver dysfunktion af nerven i en periode eller permanent. Herved kan der være hæshed. Man opererer på halsen hvor der er vigtige nerver og kar. Der er en meget lille risiko for alvorlig skade, ligesom der er en lille risiko ved narkose.		Der er risiko på nogle procent for infektion i såret efter operationen. I nogle af disse tilfælde må systemet fjernes indtil infektionen er saneret. Manipulationen af nervus vagus kan giver dysfunktion af nerven i en periode eller permanent. Herved kan der være hæshed. Man opererer på halsen hvor der er vigtige nerver og kar. Der er en meget lille risiko for alvorlig skade, ligesom der er en lille risiko ved narkose.

	~~[[Fil:Vagusstim2Wiki.jpg\|right]]~~


Linje 30:		Linje 27:

	[[Fil:Vagus-apparat.jpg]]		[[Fil:Vagus-apparat.jpg]]
	~~[[Fil:VNS_mand.png]]~~

Bo Jespersen med 5. okt. 2017, 07:24

2017-10-05T07:24:17Z

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2017, 09:24
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Ptinfo2.png\|right\|link=Vagusstimulator - Patientinformation]]
			[[Fil:VNS_implant.jpg\|right]]
			En vagusstimulator stimulerer den tiende kranienerve (nervus vagus) med elektrisk strøm. Den har vist sig at at lindre epilepsi og depression uden at man præcist kender virkningsmkanismen. Sidstnævnte indikation er ikke godkendt i Danmark.

			==Mekanisme==
			Tre gummispiraler vikles omkring den venstre n. vagus på halsen. De to øverste spiraler har elektroder. Når stimulationen overskrider grænsevædien udløses et aktionspotentiale ved katoden som ligger mest kranielt og det probagerer i begge retninger. Det caudale signal bremses ved anoden og herved er den afferente påvirkning af organerne ikke så kraftig, mens det kraniale signal fortsætter upåvirket til hjernestammen. Her kan måles øget mængde af visse neurotransmittere, bla GABA, og den corticale blodgennemstrømning øges.
			Stimulationsparametre efter optrapning: Stimulation ½ min efterfulgt af 5 minutters pause (duty-cycle=10%). Amplitude 1,5 mA, frekvens = 20 Hz og impulsbredde = 250 microsekunder. Stimulationen startes på 0,25 mA for at patienten vænner sig til stimulationen.

			==Sandsynlighed for effekt==
			I runde tal kan man regne med at halvdelen af patienter som får vagusstimulator får halveret hyppigheden af anfald eller bedre. Nye opgørelser tyder på endnu bedre tal: 36% få <50% anfaldsreduktion, 64% får >=50% anfaldsreduktion og 22% får mere end 90% anfaldsreduktion. Nogle procent bliver anfaldsfrie, men nogen opnår slet ikke nogen effekt. Der kan også være mindskning af anfaldsstyrken. Da vagusstimulatoren har en antidepressiv effekt ser man også et bedre humør og mere energi.

			==Bivirkninger af stimulationen==
			De fleste patienter føler nogle symptomer når systemet stimulerer hver femte minut, men de aftager med tiden. Der er hæshed eller en vibrerende stemme, men man kan godt tale alligevel. Der kan være smerter eller prikken på halsen eller i svælget, og man hoster måske ved stimulationen og der kan være åndenød. Sjældent ses kvalme og snorken.

			[[Fil:Vagusstim1Wiki.jpg\|right]]
			==Bivirkninger som følge af kirurgi og apparat==
			Arret på halsen vokser altid pænt sammen, mens arret på brystet ikke bliver så pænt pga hudens beskaffenhed. Stimulatoren buler lidt frem under huden. Ledningen kan anes under huden hvor den passerer over kravebenet, og arvæv omkring ledningen kan give noget stramning.

			Batteriet skal skiftes efter 5-7 år. I sjældne tilfælde kan ledningen knække og en ny ledning på sættes på nerve ovenover den eksisterende ledning idet det kan være meget vanskeligt at fjerne spiralerne omkring nerven som er indlejret i arvæv. Hvis der ikke er nogen effekt af stimulationen kan man fjerne udstyret, men vil typisk efterlade en stump af ledningen på nerven som er indlejret i arvæv.

			MR scanning af halsen og brystkassen kan ikke lade sig gøre med mindre stimulatoren fjernes. MR af hoved, arme, ben og underkrop er muligt med en speciel spole. Hvis systemet er fjernet, men en ledningstump er efterladt på nerven kan MR-scanning give nogen opvarmning af nerven som næppe er skadelig.

			==Komplikationer til operationen==
			Der er risiko på nogle procent for infektion i såret efter operationen. I nogle af disse tilfælde må systemet fjernes indtil infektionen er saneret. Manipulationen af nervus vagus kan giver dysfunktion af nerven i en periode eller permanent. Herved kan der være hæshed. Man opererer på halsen hvor der er vigtige nerver og kar. Der er en meget lille risiko for alvorlig skade, ligesom der er en lille risiko ved narkose.

			[[Fil:Vagusstim2Wiki.jpg\|right]]




	[[Fil:Vagus-apparat.jpg]]		[[Fil:Vagus-apparat.jpg]]

Jannick Brennum med 25. dec. 2015, 08:26

2015-12-25T08:26:21Z

← Ældre version		Versionen fra 25. dec. 2015, 10:26
Linje 1:		Linje 1:


	[[Fil:Vagus-apparat.jpg]]		[[Fil:Vagus-apparat.jpg]]
	[[Fil:VNS_mand.png]]		[[Fil:VNS_mand.png]]


			Link: [[Vagusstimulator\|Lægefaglig beskrivelse af vagusstimulator]]

	[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-12253/epilepsikirurgi-vagusstimulator.pdf Neurokirurgisk Kliniks informationspjece om Vagus stimulator]		[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-12253/epilepsikirurgi-vagusstimulator.pdf Neurokirurgisk Kliniks informationspjece om Vagus stimulator]
	~~Link: [[Vagusstimulator\|Lægefaglig beskrivelse af vagusstimulator]]~~

	--[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 24. apr 2013, 09:45 (UTC)		--[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 24. apr 2013, 09:45 (UTC)

Jannick Brennum med 25. dec. 2015, 08:25

2015-12-25T08:25:41Z

← Ældre version		Versionen fra 25. dec. 2015, 10:25
Linje 1:		Linje 1:
	~~Link til PDF~~

	[[Fil:Vagus-apparat.jpg]]		[[Fil:Vagus-apparat.jpg]]
	[[Fil:VNS_mand.png]]		[[Fil:VNS_mand.png]]

			[https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-12253/epilepsikirurgi-vagusstimulator.pdf Neurokirurgisk Kliniks informationspjece om Vagus stimulator]
	Link: [[Vagusstimulator\|Lægefaglig beskrivelse af vagusstimulator]]		Link: [[Vagusstimulator\|Lægefaglig beskrivelse af vagusstimulator]]

	--[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 24. apr 2013, 09:45 (UTC)		--[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 24. apr 2013, 09:45 (UTC)

Bo Jespersen med 24. apr. 2013, 09:47

2013-04-24T09:47:06Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2013, 11:47
Linje 1:		Linje 1:
	Link til PDF		Link til PDF

	[[Fil:Vagus-apparat.jpg]]		[[Fil:Vagus-apparat.jpg]]
	[[Fil:VNS_mand.png]]		[[Fil:VNS_mand.png]]


	[[Vagusstimulator\|Lægefaglig beskrivelse af vagusstimulator]]		Link: [[Vagusstimulator\|Lægefaglig beskrivelse af vagusstimulator]]

	--[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 24. apr 2013, 09:45 (UTC)		--[[Bruger:Bo Jespersen\|Bo Jespersen]] 24. apr 2013, 09:45 (UTC)