Svær bevidsthedssvækkelse, konfusion og delir - Versionshistorie

Christina Engelmann med 20. nov. 2019, 11:49

2019-11-20T11:49:10Z

← Ældre version	Versionen fra 20. nov. 2019, 13:49
(Ingen forskel)

Christina Engelmann: /* Vurdering/rating-scales */

2017-02-27T11:12:52Z

Vurdering/rating-scales

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2017, 13:12
Linje 210:		Linje 210:


	'''~~Glascow~~ Coma Scale (GCS)''' blev oprindelig introduceret med henblik på at rate/vurdere ændringer i bevidsthedsniveau og/eller funktionsniveau hos patienter, der har været udsat for TBI, men skalaen vandt hurtigt indpas og er siden blevet anvendt til også at beskrive bevidsthedsniveau og/eller funktionsniveau hos alle andre neurologiske og neurokirurgiske patientgrupper. GCS kan anvendes til at give et øjebliksbillede af patientens bevidsthedsmæssige tilstand, ligesom man ved kontinuerlig anvendelse af GCS flere gange dagligt vil kunne få et mål for patientens bevidsthedsmæssige tilstand over tid. GCS har imidlertid en begrænset værdi ift. diagnosticering, da skalaen ikke skelner mellem refleksiv/tilfældig adfærd og meningsfulde/målrettede bevægelser (såsom visuel følgen/funktionel objektbrug), der netop indikerer overgangen fra VS/UWS og MCS. Der er også udfordringer i forhold til at vurdere intuberede patienter, og på den baggrund udviklede Wijdicks et al. i 2005 en ny skala i form af '''Full Outline of UnResponsiveness (FOUR)'''. FOUR-skalaen har i modsætning til GCS mål for eksempelvis viljesbestemt blinken, men samlet set kan hverken GCS eller FOUR-skalaen anvendes som detaljerede måleinstrumenter for, om patienten er i VS/UWS eller MCS. Der er gennem tiden udviklet adskillelige ”coma-scales”: Herunder Coma Recovery Scale—Revised/CRS-R; Disorders of Consciousness Scale/DOCS; Sensory Modality and Rehabilitation Technique/SMART; Sensory Stimulation Assessment Measure/SSAM; Wessex Head Injury Matrix/WHIM; Western Neurosensory Stimulation Profile/WNSSP). ”The golden standard” for vurdering af bevidsthedsniveau hos mennesker med svær bevidsthedssvækkelse, er med tiden blevet '''JFK Coma Recovery Scale-R (CRS-R)''' (Giacino, Kalmar & Whyte, 2004), der er bygget op omkring ”Aspen-kriterierne” (http://www.archives-pmr.org/article/S0003-9993(04)00477-0/pdf). Man kan overveje at supplere CRS-R med '''Individualized Quantitative Behavioural Assessment (IQBA)''' (Dipasquale & Whyte, 1996; Whyte & Dipasquale, 1999: Whyte, 2005; Majerus et al, 2005; Giacino et al, 2005; Owen et al, 2009), når/hvis man er i tvivl om, hvorvidt patientens adfærd er målrettet eller ej. IQBA kan eksempelvis udføres ved, at man i første omgang observerer, hvilke(n) bevægelser patienten er i stand til at lave, og så dernæst føre et regnskab over, om patienten laver denne bevægelse sikkert hver gang på opfordring (viljesstyret følgen af verbal opfodring), om patienten også bevæger andre dele af kroppen på samme tid (støj), og om patienten ikke laver bevægelsen, når man ikke beder om det.		'''Glasgow Coma Scale (GCS)''' blev oprindelig introduceret med henblik på at rate/vurdere ændringer i bevidsthedsniveau og/eller funktionsniveau hos patienter, der har været udsat for TBI, men skalaen vandt hurtigt indpas og er siden blevet anvendt til også at beskrive bevidsthedsniveau og/eller funktionsniveau hos alle andre neurologiske og neurokirurgiske patientgrupper. GCS kan anvendes til at give et øjebliksbillede af patientens bevidsthedsmæssige tilstand, ligesom man ved kontinuerlig anvendelse af GCS flere gange dagligt vil kunne få et mål for patientens bevidsthedsmæssige tilstand over tid. GCS har imidlertid en begrænset værdi ift. diagnosticering, da skalaen ikke skelner mellem refleksiv/tilfældig adfærd og meningsfulde/målrettede bevægelser (såsom visuel følgen/funktionel objektbrug), der netop indikerer overgangen fra VS/UWS og MCS. Der er også udfordringer i forhold til at vurdere intuberede patienter, og på den baggrund udviklede Wijdicks et al. i 2005 en ny skala i form af '''Full Outline of UnResponsiveness (FOUR)'''. FOUR-skalaen har i modsætning til GCS mål for eksempelvis viljesbestemt blinken, men samlet set kan hverken GCS eller FOUR-skalaen anvendes som detaljerede måleinstrumenter for, om patienten er i VS/UWS eller MCS. Der er gennem tiden udviklet adskillelige ”coma-scales”: Herunder Coma Recovery Scale—Revised/CRS-R; Disorders of Consciousness Scale/DOCS; Sensory Modality and Rehabilitation Technique/SMART; Sensory Stimulation Assessment Measure/SSAM; Wessex Head Injury Matrix/WHIM; Western Neurosensory Stimulation Profile/WNSSP). ”The golden standard” for vurdering af bevidsthedsniveau hos mennesker med svær bevidsthedssvækkelse, er med tiden blevet '''JFK Coma Recovery Scale-R (CRS-R)''' (Giacino, Kalmar & Whyte, 2004), der er bygget op omkring ”Aspen-kriterierne” (http://www.archives-pmr.org/article/S0003-9993(04)00477-0/pdf). Man kan overveje at supplere CRS-R med '''Individualized Quantitative Behavioural Assessment (IQBA)''' (Dipasquale & Whyte, 1996; Whyte & Dipasquale, 1999: Whyte, 2005; Majerus et al, 2005; Giacino et al, 2005; Owen et al, 2009), når/hvis man er i tvivl om, hvorvidt patientens adfærd er målrettet eller ej. IQBA kan eksempelvis udføres ved, at man i første omgang observerer, hvilke(n) bevægelser patienten er i stand til at lave, og så dernæst føre et regnskab over, om patienten laver denne bevægelse sikkert hver gang på opfordring (viljesstyret følgen af verbal opfodring), om patienten også bevæger andre dele af kroppen på samme tid (støj), og om patienten ikke laver bevægelsen, når man ikke beder om det.

Christina Engelmann: /* Vurdering/rating-scales */

2017-02-10T10:22:59Z

Vurdering/rating-scales

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2017, 12:22
Linje 245:		Linje 245:


	I de senere år er man i stigende grad begyndt at inddrage billeddiagnostiske undersøgelser og/eller elektrofysiologiske teknikker i diagnosticeringen af bevidsthedssvækkede patienter (eksempelvis CT, MR, DTI, PET, MR-spectografi, fMRI, EEG, MEG og TMS) og flere af teknikkerne alene eller i kombination har vist sig brugbare som led i diagnosticering, omend ikke 100 % sikre på individ-plan (eksempelvis Voss et al, 2006; Gosseries et al, 2011; Lehembre et al, 2012; Casali et al, 2013; Napolitani et al, 2014; Guller og Giacino 2014). Ingen af de nævnte teknikker kan ej heller (endnu?) sige noget helt sikkert om outcome hos den enkelte patient, men flere af teknikkerne kan på hver sin måde bidrage til at øge forståelsen af den menneskelige bevidsthed (på gruppeplan og indimellem på individuelt plan) (eksempelvis Gosseries et al, 2014; ~~Goacino~~ et al, 2014). Et i dag klassisk eksperiment ved Owen et al. (2006) viste anvendeligheden af fMRI i forståelse og diagnosticering af mennesker med DOC. Owen et al. (2006) undersøgte en 23-årig kvinde, der under en trafikulykke blev udsat for en svær traumatisk hjernepåvirkning. Ud fra et klinisk skøn baseret på ”Aspen-kriterierne” havde kvinden befundet sig i VS/UWS med en rimelig fast døgnrytme efter skadestidspunktet. Når kvinden 5 måneder efter skadestidspunktet (stadig i ”klinisk VS/UWS”) og raske kontrolpersoner blev lagt i en MR-skanner og blev givet specifikke instruktioner om at forestille sig at udføre handlinger, så indicerede fMRI ens hjerneaktivitet i begge ”grupper” – ('''se Owen et al, 2006, figur 1, side 1402''' http://orbi.ulg.be/bitstream/2268/130307/1/VS_science2006.pdf). Dette fænomen, hvor patienter i klinikken ikke udviser tegn på ”awareness”, men billeddiagnostisk eller elektrofysiologisk udviser en eller anden form for cerebral lokaliseret reaktion/rettehed/fokusering mod omgivelserne, kaldes i dag for '''Funktionel Locked-In (LIS)'''. Terminologien er foreslået af Coma Science Group, se tidligere (http://www.coma.ulg.ac.be/). Det store spørgsmål er så, om patienter i LIS som helhed er ”aware” eller ikke-aware”, hvilket vi med vores viden i dag ikke kan svare helt klart på. Flere billeddiagnostiske studier har utvetydigt vist, at mennesker i MCS er i stand til sikkert og målrettet at reagere på smertestimuli (Boly et al, 2005, 2007; Schnakers et al, 2007, 2009), hvorfor man altid kraftigt bør overveje profylaktisk at smertebehandle mennesker i MCS.		I de senere år er man i stigende grad begyndt at inddrage billeddiagnostiske undersøgelser og/eller elektrofysiologiske teknikker i diagnosticeringen af bevidsthedssvækkede patienter (eksempelvis CT, MR, DTI, PET, MR-spectografi, fMRI, EEG, MEG og TMS) og flere af teknikkerne alene eller i kombination har vist sig brugbare som led i diagnosticering, omend ikke 100 % sikre på individ-plan (eksempelvis Voss et al, 2006; Gosseries et al, 2011; Lehembre et al, 2012; Casali et al, 2013; Napolitani et al, 2014; Guller og Giacino 2014). Ingen af de nævnte teknikker kan ej heller (endnu?) sige noget helt sikkert om outcome hos den enkelte patient, men flere af teknikkerne kan på hver sin måde bidrage til at øge forståelsen af den menneskelige bevidsthed (på gruppeplan og indimellem på individuelt plan) (eksempelvis Gosseries et al, 2014; Giacino et al, 2014). Et i dag klassisk eksperiment ved Owen et al. (2006) viste anvendeligheden af fMRI i forståelse og diagnosticering af mennesker med DOC. Owen et al. (2006) undersøgte en 23-årig kvinde, der under en trafikulykke blev udsat for en svær traumatisk hjernepåvirkning. Ud fra et klinisk skøn baseret på ”Aspen-kriterierne” havde kvinden befundet sig i VS/UWS med en rimelig fast døgnrytme efter skadestidspunktet. Når kvinden 5 måneder efter skadestidspunktet (stadig i ”klinisk VS/UWS”) og raske kontrolpersoner blev lagt i en MR-skanner og blev givet specifikke instruktioner om at forestille sig at udføre handlinger, så indicerede fMRI ens hjerneaktivitet i begge ”grupper” – ('''se Owen et al, 2006, figur 1, side 1402''' http://orbi.ulg.be/bitstream/2268/130307/1/VS_science2006.pdf). Dette fænomen, hvor patienter i klinikken ikke udviser tegn på ”awareness”, men billeddiagnostisk eller elektrofysiologisk udviser en eller anden form for cerebral lokaliseret reaktion/rettehed/fokusering mod omgivelserne, kaldes i dag for '''Funktionel Locked-In (LIS)'''. Terminologien er foreslået af Coma Science Group, se tidligere (http://www.coma.ulg.ac.be/). Det store spørgsmål er så, om patienter i LIS som helhed er ”aware” eller ikke-aware”, hvilket vi med vores viden i dag ikke kan svare helt klart på. Flere billeddiagnostiske studier har utvetydigt vist, at mennesker i MCS er i stand til sikkert og målrettet at reagere på smertestimuli (Boly et al, 2005, 2007; Schnakers et al, 2007, 2009), hvorfor man altid kraftigt bør overveje profylaktisk at smertebehandle mennesker i MCS.

	=Behandling/rehabilitering/tiltag=		=Behandling/rehabilitering/tiltag=

Christina Engelmann: /* Kilder */

2017-02-10T09:48:46Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2017, 11:48
Linje 426:		Linje 426:

	Boly M et al. Perception of pain in the minimally consciuos statewith PET activation: an observational study. Lancet Neurol 2008;7:1013-20.		Boly M et al. Perception of pain in the minimally consciuos statewith PET activation: an observational study. Lancet Neurol 2008;7:1013-20.

			Boly M et al. Functional connectivity in the default network during resting state is preserved in a vegetative but not in a brain dead patient. Hum Brain Mapp 2009;30:2393-2400.

	Brooke MM, Questad KA et al. Agitation and restlessness after closed head injury: A prospective study of 100 censecutive admissions. Arch Physical Med Rehabil 1992;73:320-3.		Brooke MM, Questad KA et al. Agitation and restlessness after closed head injury: A prospective study of 100 censecutive admissions. Arch Physical Med Rehabil 1992;73:320-3.
Linje 436:		Linje 438:

	Casali AG et al. A Theoretically Based Index of Consciousness Independent of Sensory Processing and Behavior. Science Translational Medicine 2013;5(198):198-205.		Casali AG et al. A Theoretically Based Index of Consciousness Independent of Sensory Processing and Behavior. Science Translational Medicine 2013;5(198):198-205.

			Cauda F et al. Disrupted intrinsic functional connectivity in the vegetative state. J Neurol Neursurg Pscychiatry 2009;80:429-31.

	Chatelle C et al. Changes in cerebral metabolism in patients with a minimally conscious state responding to zolpidem. Front Hum Neurosci 2014;8:917.		Chatelle C et al. Changes in cerebral metabolism in patients with a minimally conscious state responding to zolpidem. Front Hum Neurosci 2014;8:917.
Linje 650:		Linje 654:
	Schiff ND. Recovery of consciousness after brain injury: a mesocircuit hypothesis. Trends Neurosci 2010;33:1–9.		Schiff ND. Recovery of consciousness after brain injury: a mesocircuit hypothesis. Trends Neurosci 2010;33:1–9.

	~~Schna´kers~~ O et al. Pain assessment and management in disorders of consciousness. Curr Opin Neurol 2007;20:620-6.		Schnakers O et al. Pain assessment and management in disorders of consciousness. Curr Opin Neurol 2007;20:620-6.

	Schnakers C et al. Diagnostic accuracy of the vegetative and minimally conscious state: clinical consensus versus standardized neurobehavioral assessment. BMC Neurol 2009;9:35.		Schnakers C et al. Diagnostic accuracy of the vegetative and minimally conscious state: clinical consensus versus standardized neurobehavioral assessment. BMC Neurol 2009;9:35.
Linje 683:		Linje 687:

	Shridharan D et al. A critical role for the right fronto-insular cortex in switching between central-executive and default-mode networks. PNAS 2007;105(34):12569-74.		Shridharan D et al. A critical role for the right fronto-insular cortex in switching between central-executive and default-mode networks. PNAS 2007;105(34):12569-74.

			Soddu A et al. Identifying the dfault-mode component in spatial IC analysis of patients with disorders of consciousness. Hum Brain Mapp 2012;33:778-96.

	Spector A et al. Efficacy of an evidence-based cognitive stimulation therapy programme for people with dementia: Randomised controlled trial. British J of Psychiatry 2003;183:248-54.		Spector A et al. Efficacy of an evidence-based cognitive stimulation therapy programme for people with dementia: Randomised controlled trial. British J of Psychiatry 2003;183:248-54.
Linje 705:		Linje 711:

	Thonnard M et al. Effect of zolpidem in chronic disorders of consciousness: a prospective open-label study. Funct. Neurol 2013;28(4):259–64.		Thonnard M et al. Effect of zolpidem in chronic disorders of consciousness: a prospective open-label study. Funct. Neurol 2013;28(4):259–64.

			Vanhaudenhuyse A et al. Default network connectivity reflects the level of consciousness in non-communicative brain-damaged patients. Brain 2010;133:161-71.

	Van der Naalt J, van Zomeren AH et al. Acute behavioural disturbances related to imaging studies and outcome mild-to-moderate head injury. Brain Injury 2000;14:781-8.		Van der Naalt J, van Zomeren AH et al. Acute behavioural disturbances related to imaging studies and outcome mild-to-moderate head injury. Brain Injury 2000;14:781-8.

Christina Engelmann: /* Bevidsthed og teoretiske konstruktioner */

2017-02-10T09:41:03Z

Bevidsthed og teoretiske konstruktioner

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2017, 11:41
Linje 371:		Linje 371:
	===Bevidsthed og teoretiske konstruktioner===		===Bevidsthed og teoretiske konstruktioner===
	Der er gennem tiden udviklet flere og flere teoretiske modeller/konstruktioner til at beskrive (aspekter af) den cerebrale processering af bevidsthed, herunder eksempelvis:		Der er gennem tiden udviklet flere og flere teoretiske modeller/konstruktioner til at beskrive (aspekter af) den cerebrale processering af bevidsthed, herunder eksempelvis:
	* '''Default Mode Network (DMN)''' (beskrevet gradvist først som ”Stream of consciousness” af William James i 1890; af Hans Berger i 1931 som var ”Grundlægger” af EEG - fandt EEG-mønstre, når mennesker slappede af (Stone et al, 2013); af Schulman et al i 1997, som ved PET-studier beskrev en deaktiveringstilstand; af Raichle et al i 2001, som samlede beskrivelserne om DMN og introducerede begrebet Default Mode; af Buckner et al 2008, som introducerede begrebet Default Mode Network (DMN).		* '''Default Mode Network (DMN)''' (beskrevet gradvist først som ”Stream of consciousness” af William James i 1890; af Hans Berger i 1931 som var ”Grundlægger” af EEG - fandt EEG-mønstre, når mennesker slappede af (Stone et al, 2013); af Schulman et al i 1997, som ved PET-studier beskrev en deaktiveringstilstand; af Raichle et al i 2001, som samlede beskrivelserne om DMN og introducerede begrebet Default Mode; af Buckner et al 2008, som introducerede begrebet Default Mode Network (DMN). Nogle studier har vist, at DMN ikke umiddelbart er aktivt hos patienter der opfylder hjernedødskriterierne (Boly et al, 2009), men at DMN derimod er delvist bevaret hos patienter i VS (Cauda et al, 2009; Vanhaudenhuyse et al, 2010; Soddu et al, 2012)

	* '''Salience Network (SN)''' (Menon, 2015; Beissner, Meissner, Bar, & Napadow, 2013; Lovero, Simmons, Aron, & Paulus, 2009; Menon & Uddin, 2010; Seeley et al., 2007; Sridharan et al., 2008)		* '''Salience Network (SN)''' (Menon, 2015; Beissner, Meissner, Bar, & Napadow, 2013; Lovero, Simmons, Aron, & Paulus, 2009; Menon & Uddin, 2010; Seeley et al., 2007; Sridharan et al., 2008)

	* '''The Mesucircuit Model''' (Giacino et al, 2014).		* '''The Mesucircuit Model''' (Giacino et al, 2014).

	* '''The Global Workspace Theory''' (Baars, 1988, 1997 & 2002; Dehaene et al 2003, 2006, 2011).		* '''The Global Workspace Theory''' (Baars, 1988, 1997 & 2002; Dehaene et al 2003, 2006, 2011).


	===Det neurale grundlag for svær bevidsthedssvækkelse nu ud fra et neuropsykologisk perspektiv===		===Det neurale grundlag for svær bevidsthedssvækkelse nu ud fra et neuropsykologisk perspektiv===

Christina Engelmann: /* Baggrund */

2017-02-10T09:32:32Z

Baggrund

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2017, 11:32
Linje 1:		Linje 1:
	=Baggrund=		=Baggrund=
	Der har været et ønske fra personalet i Neurokirurgisk Klinik om at få udarbejdet en tekst, der kan introducere personalet til fænomenerne svær bevidsthedssvækkelse og konfusion/delir som et supplement til den undervisning om emnerne, der regelmæssigt gives af neuropsykologerne i klinikken. Afsnittene om henholdsvis ''Begrebsafklaring'' og ''Behandling/rehabilitering/tiltag'' er umiddelbart særligt relevante for sundhedspersonale. Hvis du/I har spørgsmål eller kommentarer til nærværende tekst, så kontakt venligst neuropsykolog Christina Engelmann, der har udarbejdet den. Teksten er et internt arbejdspapir til Neurokirurgisk Klinik, men andre er velkomne til at bruge teksten, såfremt der refereres til, hvor og hvem de har den fra.		Der har været et ønske fra personalet i Neurokirurgisk Klinik på Rigshospitalet om at få udarbejdet en tekst, der kan introducere personalet til fænomenerne svær bevidsthedssvækkelse og konfusion/delir som et supplement til den undervisning om emnerne, der regelmæssigt gives af neuropsykologerne i klinikken. Afsnittene om henholdsvis '''Begrebsafklaring''' og '''Behandling/rehabilitering/tiltag''' er umiddelbart særligt relevante for sundhedspersonale. Hvis du/I har spørgsmål eller kommentarer til nærværende tekst, så kontakt venligst neuropsykolog Christina Engelmann, der har udarbejdet den. Teksten er et internt arbejdspapir til Neurokirurgisk Klinik, men andre er velkomne til at bruge teksten, såfremt der refereres til, hvor og hvem de har den fra.



	=Historisk set=		=Historisk set=

Christina Engelmann: /* Kilder */

2017-02-10T09:30:52Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2017, 11:30
Linje 423:		Linje 423:
	Bogner JA et al. Predictors of Agitated Behavior During Inpatient Rehabilitation for Traumatic Brain Injury. Arch Physi Med Rehabil 2015;96(8 Suppl 3):274-81.		Bogner JA et al. Predictors of Agitated Behavior During Inpatient Rehabilitation for Traumatic Brain Injury. Arch Physi Med Rehabil 2015;96(8 Suppl 3):274-81.

	Boly M et al. Cerebral processing of auditory and noxious stimuli in severely brain injured patients:		Boly M et al. Cerebral processing of auditory and noxious stimuli in severely brain injured patients: differences between VS and MCS. Neuropsychol Rehabil 2005;15:283-9.

	Boly M et al. Perception of pain in the minimally consciuos statewith PET activation: an observational study. Lancet Neurol 2008;7:1013-20.		Boly M et al. Perception of pain in the minimally consciuos statewith PET activation: an observational study. Lancet Neurol 2008;7:1013-20.
Linje 502:		Linje 502:

	Godbolt AK et al. Disorders of consciousness: Preliminary data supports added value of extended behavioral assessment. Brain Injury 2012;26(2):188-93.		Godbolt AK et al. Disorders of consciousness: Preliminary data supports added value of extended behavioral assessment. Brain Injury 2012;26(2):188-93.

			Gosseries et al. Automated EEG entropy measurements in coma, vegetative state/unresponsive wakefulnes syndrome and minimally conscious state. Funct Neurol 2011;26:25-30.

	Gosseries O et al. Disorders of consciousness: what’s in a name? NeuroRehabilitation 2011;28:3–14.		Gosseries O et al. Disorders of consciousness: what’s in a name? NeuroRehabilitation 2011;28:3–14.
Linje 564:		Linje 566:

	Laureys S et al. Unresponsive wakefulness syndrome: a new name for the vegetative state or apallic syndrome. BMC Med 2010;8:68.		Laureys S et al. Unresponsive wakefulness syndrome: a new name for the vegetative state or apallic syndrome. BMC Med 2010;8:68.

			Lehembre R et al. Resting-state EEG study of comatose patients: a connectivity and frequency analysis to find differences between vegetative and minimally conscious state. Funct Neurol 2012;27:41-7.

	Levin HS, O’Donnell VM, Grossman RG. The Galveston Orientation and Amnesia Test: A practical scale to assess cognition after head injury. J Nerv Ment Dis 1979;167:675-84.		Levin HS, O’Donnell VM, Grossman RG. The Galveston Orientation and Amnesia Test: A practical scale to assess cognition after head injury. J Nerv Ment Dis 1979;167:675-84.
Linje 645:		Linje 649:

	Schiff ND. Recovery of consciousness after brain injury: a mesocircuit hypothesis. Trends Neurosci 2010;33:1–9.		Schiff ND. Recovery of consciousness after brain injury: a mesocircuit hypothesis. Trends Neurosci 2010;33:1–9.

			Schna´kers O et al. Pain assessment and management in disorders of consciousness. Curr Opin Neurol 2007;20:620-6.

			Schnakers C et al. Diagnostic accuracy of the vegetative and minimally conscious state: clinical consensus versus standardized neurobehavioral assessment. BMC Neurol 2009;9:35.

			Schnakers O et al. Ethical implications: pain, coma, and related disorders. Encyclopedia of Consciousness 2009;1:243-50.

	Schulman GL et al. Top-down Modulation of Early Sensory Cortex. Cerebral Cortex 1997;7:193–206.		Schulman GL et al. Top-down Modulation of Early Sensory Cortex. Cerebral Cortex 1997;7:193–206.

Christina Engelmann: /* Kilder */

2017-02-10T09:16:41Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2017, 11:16
Linje 422:		Linje 422:

	Bogner JA et al. Predictors of Agitated Behavior During Inpatient Rehabilitation for Traumatic Brain Injury. Arch Physi Med Rehabil 2015;96(8 Suppl 3):274-81.		Bogner JA et al. Predictors of Agitated Behavior During Inpatient Rehabilitation for Traumatic Brain Injury. Arch Physi Med Rehabil 2015;96(8 Suppl 3):274-81.

			Boly M et al. Cerebral processing of auditory and noxious stimuli in severely brain injured patients:

			Boly M et al. Perception of pain in the minimally consciuos statewith PET activation: an observational study. Lancet Neurol 2008;7:1013-20.

	Brooke MM, Questad KA et al. Agitation and restlessness after closed head injury: A prospective study of 100 censecutive admissions. Arch Physical Med Rehabil 1992;73:320-3.		Brooke MM, Questad KA et al. Agitation and restlessness after closed head injury: A prospective study of 100 censecutive admissions. Arch Physical Med Rehabil 1992;73:320-3.

Christina Engelmann: /* Vurdering/rating-scales */

2017-02-10T09:12:04Z

Vurdering/rating-scales

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2017, 11:12
Linje 204:		Linje 204:


	Som udgangspunkt er korrekt vurdering et detektivarbejde, som forudsætter gentagne (og tidskrævende) vurdering ved '''trænede undersøgere, der har et solidt kendskab til de diagnostiske kriterier for svær bevidsthedssvækkelse''' (fx Løvstad et al 2010; Godbolt et al 2012). Det kræver så mange informationer om patientens aktuelle adfærd og reaktionsmønstre som overhovedet muligt. Det er således vigtigt at observere patienten i så mange situationer som muligt, herunder samle informationer fra alle de mennesker, der er i kontakt med patienten (tværfagligt personale og pårørende). Det er også vigtigt at sørge for, at arousal hos patienten er så højt som muligt, herunder udelukke udtrætning, søvn, sløvende medicin, epileptiforme fænomener etc. Man kan overveje manuelt at prøve at øge arousal hos patienten ved muskulær stimulation og/eller mobilisering. Nogle studier med '''Transkraniel Magnetisk Stimulation (TMS)''', kombineret med enten EEG eller fMRI har vist, at disse teknikker kan være brugbare som led i diagnosticering (Casali et al, 2013; Napolitani et al, 2014; Guller & Giacino, 2014).		Som udgangspunkt er korrekt klinisk vurdering et detektivarbejde, som forudsætter gentagne (og tidskrævende) vurdering ved '''trænede undersøgere, der har et solidt kendskab til de diagnostiske kriterier for svær bevidsthedssvækkelse''' (fx Løvstad et al 2010; Godbolt et al 2012). Det kræver så mange informationer om patientens aktuelle adfærd og reaktionsmønstre som overhovedet muligt. Det er således vigtigt at observere patienten i så mange situationer som muligt, herunder samle informationer fra alle de mennesker, der er i kontakt med patienten (tværfagligt personale og pårørende). Det er også vigtigt at sørge for, at arousal hos patienten er så højt som muligt, herunder udelukke udtrætning, søvn, sløvende medicin, epileptiforme fænomener etc. Man kan i diagnosticeringsøjemd overveje manuelt at prøve at øge arousal hos patienten ved muskulær stimulation og/eller mobilisering.


	Det skal påpeges, at der er stor risiko for falsk-negative svar både i klinikken og billeddiagnostisk. Man skal således være særligt opmærksom på, at manglende observationer om målrettet adfærd ikke nødvendigvis behøver betyde, at der ikke eksisterer et ”arbejdende sind” hos patienten. Det er blot en konstatering af, at man ikke har observeret målrettet adfærd hos patienten.		Det skal påpeges, at der er stor risiko for falsk-negative svar både i klinikken og billeddiagnostisk. Man skal således være særligt opmærksom på, at manglende observationer om målrettet adfærd ikke nødvendigvis behøver betyde, at der ikke eksisterer et ”arbejdende sind” hos patienten. Det er blot en konstatering af, at man ikke har observeret målrettet adfærd hos patienten.
Linje 248:		Linje 247:


	I de senere år er man i stigende grad begyndt at inddrage billeddiagnostiske undersøgelser og/eller elektrofysiologiske teknikker i diagnosticeringen af bevidsthedssvækkede patienter (eksempelvis CT, MR, DTI, PET, MR-spectografi, fMRI~~, TMS~~, EEG, MEG og TMS). Ingen af de nævnte teknikker kan ~~i dag~~ sige noget sikkert om outcome hos den enkelte patient, men ~~alle~~ teknikkerne kan på hver sin måde bidrage til at øge forståelsen af den menneskelige bevidsthed (på gruppeplan og indimellem på individuelt plan) (eksempelvis Gosseries et al, 2014). Et i dag klassisk eksperiment ved Owen et al. (2006) viste anvendeligheden af fMRI i forståelse og diagnosticering. Owen et al. (2006) undersøgte en 23-årig kvinde, der under en trafikulykke blev udsat for en svær traumatisk hjernepåvirkning. Ud fra et klinisk skøn baseret på ”Aspen-kriterierne” havde kvinden befundet sig i VS/UWS med en rimelig fast døgnrytme ~~i de seneste 5 måneder~~ efter skadestidspunktet. Når kvinden i ”klinisk VS/UWS” og raske kontrolpersoner blev lagt i en MR-skanner og blev givet specifikke instruktioner om at forestille sig at udføre handlinger, så indicerede fMRI ens hjerneaktivitet i begge ”grupper” – ('''se Owen et al, 2006, figur 1, side 1402''' http://orbi.ulg.be/bitstream/2268/130307/1/VS_science2006.pdf). Dette fænomen, hvor patienter i klinikken ikke udviser tegn på ”awareness”, men billeddiagnostisk eller elektrofysiologisk udviser en eller anden form for cerebral lokaliseret reaktion/rettehed/fokusering mod omgivelserne, kaldes i dag for '''Funktionel Locked-In (LIS)'''. Terminologien er foreslået af Coma Science Group, se tidligere (http://www.coma.ulg.ac.be/). Det store spørgsmål er så, om patienter i LIS som helhed er ”aware” eller ikke-aware”, hvilket vi med vores viden i dag ikke kan svare klart på.		I de senere år er man i stigende grad begyndt at inddrage billeddiagnostiske undersøgelser og/eller elektrofysiologiske teknikker i diagnosticeringen af bevidsthedssvækkede patienter (eksempelvis CT, MR, DTI, PET, MR-spectografi, fMRI, EEG, MEG og TMS) og flere af teknikkerne alene eller i kombination har vist sig brugbare som led i diagnosticering, omend ikke 100 % sikre på individ-plan (eksempelvis Voss et al, 2006; Gosseries et al, 2011; Lehembre et al, 2012; Casali et al, 2013; Napolitani et al, 2014; Guller og Giacino 2014). Ingen af de nævnte teknikker kan ej heller (endnu?) sige noget helt sikkert om outcome hos den enkelte patient, men flere af teknikkerne kan på hver sin måde bidrage til at øge forståelsen af den menneskelige bevidsthed (på gruppeplan og indimellem på individuelt plan) (eksempelvis Gosseries et al, 2014; Goacino et al, 2014). Et i dag klassisk eksperiment ved Owen et al. (2006) viste anvendeligheden af fMRI i forståelse og diagnosticering af mennesker med DOC. Owen et al. (2006) undersøgte en 23-årig kvinde, der under en trafikulykke blev udsat for en svær traumatisk hjernepåvirkning. Ud fra et klinisk skøn baseret på ”Aspen-kriterierne” havde kvinden befundet sig i VS/UWS med en rimelig fast døgnrytme efter skadestidspunktet. Når kvinden 5 måneder efter skadestidspunktet (stadig i ”klinisk VS/UWS”) og raske kontrolpersoner blev lagt i en MR-skanner og blev givet specifikke instruktioner om at forestille sig at udføre handlinger, så indicerede fMRI ens hjerneaktivitet i begge ”grupper” – ('''se Owen et al, 2006, figur 1, side 1402''' http://orbi.ulg.be/bitstream/2268/130307/1/VS_science2006.pdf). Dette fænomen, hvor patienter i klinikken ikke udviser tegn på ”awareness”, men billeddiagnostisk eller elektrofysiologisk udviser en eller anden form for cerebral lokaliseret reaktion/rettehed/fokusering mod omgivelserne, kaldes i dag for '''Funktionel Locked-In (LIS)'''. Terminologien er foreslået af Coma Science Group, se tidligere (http://www.coma.ulg.ac.be/). Det store spørgsmål er så, om patienter i LIS som helhed er ”aware” eller ikke-aware”, hvilket vi med vores viden i dag ikke kan svare helt klart på. Flere billeddiagnostiske studier har utvetydigt vist, at mennesker i MCS er i stand til sikkert og målrettet at reagere på smertestimuli (Boly et al, 2005, 2007; Schnakers et al, 2007, 2009), hvorfor man altid kraftigt bør overveje profylaktisk at smertebehandle mennesker i MCS.



	=Behandling/rehabilitering/tiltag=		=Behandling/rehabilitering/tiltag=

Christina Engelmann: /* Kilder */

2017-02-10T08:43:56Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2017, 10:43
Linje 626:		Linje 626:
	Rosenthal M, Griffith ER, Kreutzer JS, Pentlan B, eds. Rehabilitation of the adult and child with traumatic brain injury. 3. udg. Philadelphia: FA Davis Company, 1999.		Rosenthal M, Griffith ER, Kreutzer JS, Pentlan B, eds. Rehabilitation of the adult and child with traumatic brain injury. 3. udg. Philadelphia: FA Davis Company, 1999.

	Russel WR et al. Post-Traumatic Amnesia in Closed Head Injury. Arch Neurol 1961;5(1):4-17.		Russel WR. Cerebral involvement in head injury: a study based on the examination of two hundred cases. Brain 1932;55:549-603.

			Russel WR, Nathan PW. Traumatic Amnesia. Brain 1946;69:280-300.

			Russel WR et al. Post-Traumatic Amnesia in Closed Head Injury. Arch Neurol 1961;5(1):4-17.

	Sara M, Pistoia F, Mura E, Onorati P, Govoni S. Intrathecal baclofen in patients with persistent vegetative state: 2 hypotheses. Arch Phys Med Rehabil 2009;90:1245–9.		Sara M, Pistoia F, Mura E, Onorati P, Govoni S. Intrathecal baclofen in patients with persistent vegetative state: 2 hypotheses. Arch Phys Med Rehabil 2009;90:1245–9.
Linje 678:		Linje 682:

	Stuss DT, Binns MA, Carruth FG et al. The acute period of recovery from traumatic brain injury: Post traumatic amnesia or post traumatic confusional state? J Neurosurg 1999;90:635-43.		Stuss DT, Binns MA, Carruth FG et al. The acute period of recovery from traumatic brain injury: Post traumatic amnesia or post traumatic confusional state? J Neurosurg 1999;90:635-43.

			Symmonds CP, Russel WR. Accidental head injuries. Lancet 1943;1:7-10.

	Taira T. Intrathecal administration of GABA agonists in the vegetative state. Prog Brain Res 2009;177:317–28.		Taira T. Intrathecal administration of GABA agonists in the vegetative state. Prog Brain Res 2009;177:317–28.