MR - Versionshistorie

Jannick Brennum med 1. apr. 2018, 11:42

2018-04-01T11:42:27Z

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2018, 13:42
Linje 28:		Linje 28:
	== '''Sekvenser''' ==		== '''Sekvenser''' ==

	[[Fil:MRsekvenser.png]]		[[Fil:MRsekvenser.png\|800px]]


	--[[Bruger:Jannick Brennum\|Jannick Brennum]] 1. apr 2018, 11:19 (UTC)		--[[Bruger:Jannick Brennum\|Jannick Brennum]] 1. apr 2018, 11:19 (UTC)

Jannick Brennum med 1. apr. 2018, 11:42

2018-04-01T11:42:05Z

Vis ændringer

Jannick Brennum med 1. apr. 2018, 11:29

2018-04-01T11:29:47Z

Vis ændringer

Jannick Brennum med 1. apr. 2018, 11:26

2018-04-01T11:26:55Z

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2018, 13:26
Linje 6:		Linje 6:
	[[Fil:MRprotonspind.png\|200px\|thumb\|right\|'''Figur 2''' Et protons spind ændret væk fra B<sub>0</sub> af radiosignal til M]]		[[Fil:MRprotonspind.png\|200px\|thumb\|right\|'''Figur 2''' Et protons spind ændret væk fra B<sub>0</sub> af radiosignal til M]]

	Protoner (del af atomers kerne) spinner, dvs. de roterer om egen akse. Ved magnetisk resonans skanning anvendes et kraftigt magnetfelt angivet i Tesla (T) som påvirker spindende protoner i kroppen til at spinde (mere) i magnetfeltets plan (B<sub>0</sub>) i stedet for den normale helt frie (tilfældige) orientering af protonernes spin. De kommer dog ikke til alle at spinde i magnetsfeltets plan blot mere homogent som det ses af figur 1. Med et radiofrekvens signal (radiobølge) påvirkes protonernes spind-retning (eksiteres) væk fra B<sub>0</sub> og vinklen fra B<sub>0</sub> vil vibrere i takt med radiosignalets frekvens og så længe protonernes spind-retning påvirkes af radiosignalet vil der generes et tilsvarende radiosignal af protonen. Der er tale om et ganske svagt radiosignal i forhold til det stationære magnetfelts styrke, men ved at gentage det samme frekvens som protoners naturlige svingningsfrekvens induceres resonans hvorved det radiosignal der udsendes forstærkes. Når radiosignalet slukkes dør det at protonen udsendte radiosignal ud over tid i takt med at protoners spind retning svinger tilbage til B<sub>0</sub>. Forestil dig et kompas hvor kompasnålen skubbes lidt at et radiosignal og vibrere i takt med radiosignalet så den ikke længere peger mod nord, og når radiosignalet slukkes og den svinger tilbage og peger mod nord dør kompasnålens radiosignal ud. Det er den uddøen af signalet relaxation & decay der måles på. I modsætning til kompasnålen opfører protonerne sig ikke som en pil, de spinder og de bliver vippet om egen spindakse og kommer til at beskrive en kegleform (Figur 2). Denne bevægelse kaldes præcession. Det er oftest protonerne i brint atomerne, som primært findes i vand molekylet der, anvendes til billeddannelse med MR-skannerer. Brintkernen, som består af en enkelt proton (og ingen neutron) er yderst velegnet til formålet, dels fordi brint findes i store mængder i humant væv (indgår som bekendt både i vand og i fedt) og dels fordi den enkelte brintkernes magnetiske moment er relativt kraftigt. I princippet kan alle atomkerner med proton-spin studeres med MR, her er nogle eksempler: ¹H, ¹³C, ²³Na og ³¹P. En og samme atomkerne vil typisk kunne antage flere forskellige spindtilstande, som hver især er karakteriseret ved et specifikt energiniveau.		Protoner (del af atomers kerne) spinner, dvs. de roterer om egen akse. Ved magnetisk resonans skanning anvendes et kraftigt magnetfelt angivet i Tesla (T) som påvirker spindende protoner i kroppen til at spinde (mere) i magnetfeltets plan (B<sub>0</sub>) i stedet for den normale helt frie (tilfældige) orientering af protonernes spin. (Jordens magnetfelt styrke i Danmark er ca. 1/20.000 T). De kommer dog ikke til alle at spinde i magnetsfeltets plan blot mere homogent som det ses af figur 1. Med et radiofrekvens signal (radiobølge) påvirkes protonernes spind-retning (eksiteres) væk fra B<sub>0</sub> og vinklen fra B<sub>0</sub> vil vibrere i takt med radiosignalets frekvens og så længe protonernes spind-retning påvirkes af radiosignalet vil der generes et tilsvarende radiosignal af protonen. Der er tale om et ganske svagt radiosignal i forhold til det stationære magnetfelts styrke, men ved at gentage det samme frekvens som protoners naturlige svingningsfrekvens induceres resonans hvorved det radiosignal der udsendes forstærkes. Når radiosignalet slukkes dør det at protonen udsendte radiosignal ud over tid i takt med at protoners spind retning svinger tilbage til B<sub>0</sub>. Forestil dig et kompas hvor kompasnålen skubbes lidt at et radiosignal og vibrere i takt med radiosignalet så den ikke længere peger mod nord, og når radiosignalet slukkes og den svinger tilbage og peger mod nord dør kompasnålens radiosignal ud. Det er den uddøen af signalet relaxation & decay der måles på. I modsætning til kompasnålen opfører protonerne sig ikke som en pil, de spinder og de bliver vippet om egen spindakse og kommer til at beskrive en kegleform (Figur 2). Denne bevægelse kaldes præcession. Det er oftest protonerne i brint atomerne, som primært findes i vand molekylet der, anvendes til billeddannelse med MR-skannerer. Brintkernen, som består af en enkelt proton (og ingen neutron) er yderst velegnet til formålet, dels fordi brint findes i store mængder i humant væv (indgår som bekendt både i vand og i fedt) og dels fordi den enkelte brintkernes magnetiske moment er relativt kraftigt. I princippet kan alle atomkerner med proton-spin studeres med MR, her er nogle eksempler: ¹H, ¹³C, ²³Na og ³¹P. En og samme atomkerne vil typisk kunne antage flere forskellige spindtilstande, som hver især er karakteriseret ved et specifikt energiniveau.

	Kontrasten mellem de forskellige væv og strukturer i billeder opstår ved at protonernes spind i forskelligt væv svinger tilbage med forskellig hastighed. Der anvendes forskellige standard sekvenser ved MR-skanninger, som hver har deres specialer fordele og svagheder. Disse sekvenser fremkommer ved at måle på forskellige ændringer i spin i forhold til det stationære magneltfeltsretning, samt ved at ændre på hvilken del at tilbagefaldet til protonernes spind i magnetfeltetsplan =Echo Time(TE). En anden parametre der justeres i de forskellige sekvenser er Repetition Time (TR) som er tiden mellem 2 eksitationer (radiofrekvens signaler).		Kontrasten mellem de forskellige væv og strukturer i billeder opstår ved at protonernes spind i forskelligt væv svinger tilbage med forskellig hastighed. Der anvendes forskellige standard sekvenser ved MR-skanninger, som hver har deres specialer fordele og svagheder. Disse sekvenser fremkommer ved at måle på forskellige ændringer i spin i forhold til det stationære magneltfeltsretning, samt ved at ændre på hvilken del at tilbagefaldet til protonernes spind i magnetfeltetsplan =Echo Time(TE). En anden parametre der justeres i de forskellige sekvenser er Repetition Time (TR) som er tiden mellem 2 eksitationer (radiofrekvens signaler).

Jannick Brennum med 1. apr. 2018, 11:19

2018-04-01T11:19:32Z

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2018, 13:19
Linje 14:		Linje 14:

	[[Fil:Feltgradient.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 3''' Foroven uden feltgradient blotB<sub>0</sub> forneden med feltegradient]]		[[Fil:Feltgradient.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 3''' Foroven uden feltgradient blotB<sub>0</sub> forneden med feltegradient]]
	Hvis vi ikke kan lokaliserer de enkelte protoner spind men kun et gennemsnit af det samlede hjælper det os ikke til at lave et billede af hjernen. Det næste geniale skridt var at påvirke med en magnetisk gradient (felt gradient) gennem det undersøgte væv, således at protonerne i forskellige lokalisationer har forskelligt "grundspind" som bliver deres lokalisations signatur (figur 3)		Hvis vi ikke kan lokaliserer de enkelte protoner spind men kun et gennemsnit af det samlede hjælper det os ikke til at lave et billede af hjernen. Det næste geniale skridt var at påvirke med en magnetisk gradient (felt gradient) gennem det undersøgte væv, således at protonerne i forskellige lokalisationer har forskelligt "grundspind" som bliver deres lokalisations signatur (figur 3). Ved at skanne med forskellige feltgradienter bliver det muligt at sammenstykke et billede hvor de forskellige registrerede radiosignaler sammensættes til et detaljeret billede.

	'''T1-vægtede''' billeder er baseret på ændringer i protonernes spin (rotation om egen akse)på langs af det statiske magnetfelt.		'''T1-vægtede''' billeder er baseret på ændringer i protonernes spin (rotation om egen akse)på langs af det statiske magnetfelt.
Linje 22:		Linje 22:
	Kontrast anvendes specielt i hjernen når man vil identificere områder hvor den normal blod-hjerne barrierer er defekt. Dette sker eksempelvis i mange tumorer, abscesser og i nogle andre infektionstilstande. Blod-hjerne barriereren skyldes at karvæggene i hjernen er særligt tætte for mange substanser som under normale omstændigheder ikke kan forlade blodbanen og komme ud i extracellulærvæsken i hjernen. Gadolinium anvendes som kontrast, dette er et paramagnetisk stof som giver tydelige signal forandringer i MR-billedet. Gadolinium ophobes i kroppen og særlig forsigtighed skal udvises hos personer med nyreskade.		Kontrast anvendes specielt i hjernen når man vil identificere områder hvor den normal blod-hjerne barrierer er defekt. Dette sker eksempelvis i mange tumorer, abscesser og i nogle andre infektionstilstande. Blod-hjerne barriereren skyldes at karvæggene i hjernen er særligt tætte for mange substanser som under normale omstændigheder ikke kan forlade blodbanen og komme ud i extracellulærvæsken i hjernen. Gadolinium anvendes som kontrast, dette er et paramagnetisk stof som giver tydelige signal forandringer i MR-billedet. Gadolinium ophobes i kroppen og særlig forsigtighed skal udvises hos personer med nyreskade.

	De fleste MR-skannerne der rutinemæssigt anvendes i klinikken er enten 1,5 T eller 3T maskiner, men der er nu etableret en 7T maskine på Hvidovre Hospital, til forskningsbrug. Der er ingen stråling involveret i MR-skanninger. MR-skanninger blev opfundet i 1970'erne.		De fleste MR-skannerne der rutinemæssigt anvendes i klinikken er enten 1,5 T eller 3T maskiner, men der er nu etableret en 7T maskine på Hvidovre Hospital, til forskningsbrug. Der er ingen stråling involveret i MR-skanninger. MR-skanninger blev opfundet i 1970'erne og er det mest fantastiske der er sket for neurokirurgien.

			[http://www.drcmr.dk/Intro.pdf\| Læs meget mere her]

	== '''Sekvenser''' ==		== '''Sekvenser''' ==

	'''T1'''		'''T1'''


			--[[Bruger:Jannick Brennum\|Jannick Brennum]] 1. apr 2018, 11:19 (UTC)

Jannick Brennum med 1. apr. 2018, 11:14

2018-04-01T11:14:43Z

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2018, 13:14
Linje 5:		Linje 5:
	[[Fil:MRSpind.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 1''' T.v. uden påvirkning t.h. under det stationære B<sub>0</sub> magnetfelt retning]]		[[Fil:MRSpind.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 1''' T.v. uden påvirkning t.h. under det stationære B<sub>0</sub> magnetfelt retning]]
	[[Fil:MRprotonspind.png\|200px\|thumb\|right\|'''Figur 2''' Et protons spind ændret væk fra B<sub>0</sub> af radiosignal til M]]		[[Fil:MRprotonspind.png\|200px\|thumb\|right\|'''Figur 2''' Et protons spind ændret væk fra B<sub>0</sub> af radiosignal til M]]
	~~[[Fil:Feltgradient.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 3''' Foroven uden feltgradient blotB<sub>0</sub> forneden med feltegradient]]~~
	Protoner (del af atomers kerne) spinner, dvs. de roterer om egen akse. Ved magnetisk resonans skanning anvendes et kraftigt magnetfelt angivet i Tesla (T) som påvirker spindende protoner i kroppen til at spinde (mere) i magnetfeltets plan (B<sub>0</sub>) i stedet for den normale helt frie (tilfældige) orientering af protonernes spin. De kommer dog ikke til alle at spinde i magnetsfeltets plan blot mere homogent som det ses af figur 1. Med et radiofrekvens signal (radiobølge) påvirkes protonernes spind-retning (eksiteres) væk fra B<sub>0</sub> og vinklen fra B<sub>0</sub> vil vibrere i takt med radiosignalets frekvens og så længe protonernes spind-retning påvirkes af radiosignalet vil der generes et tilsvarende radiosignal af protonen. Der er tale om et ganske svagt radiosignal i forhold til det stationære magnetfelts styrke, men ved at gentage det samme frekvens som protoners naturlige svingningsfrekvens induceres resonans hvorved det radiosignal der udsendes forstærkes. Når radiosignalet slukkes dør det at protonen udsendte radiosignal ud over tid i takt med at protoners spind retning svinger tilbage til B<sub>0</sub>. Forestil dig et kompas hvor kompasnålen skubbes lidt at et radiosignal og vibrere i takt med radiosignalet så den ikke længere peger mod nord, og når radiosignalet slukkes og den svinger tilbage og peger mod nord dør kompasnålens radiosignal ud. Det er den uddøen af signalet relaxation & decay der måles på. I modsætning til kompasnålen opfører protonerne sig ikke som en pil, de spinder og de bliver vippet om egen spindakse og kommer til at beskrive en kegleform (Figur 2). Denne bevægelse kaldes præcession. Det er oftest protonerne i brint atomerne, som primært findes i vand molekylet der, anvendes til billeddannelse med MR-skannerer. Brintkernen, som består af en enkelt proton (og ingen neutron) er yderst velegnet til formålet, dels fordi brint findes i store mængder i humant væv (indgår som bekendt både i vand og i fedt) og dels fordi den enkelte brintkernes magnetiske moment er relativt kraftigt. I princippet kan alle atomkerner med proton-spin studeres med MR, her er nogle eksempler: ¹H, ¹³C, ²³Na og ³¹P. En og samme atomkerne vil typisk kunne antage flere forskellige spindtilstande, som hver især er karakteriseret ved et specifikt energiniveau.		Protoner (del af atomers kerne) spinner, dvs. de roterer om egen akse. Ved magnetisk resonans skanning anvendes et kraftigt magnetfelt angivet i Tesla (T) som påvirker spindende protoner i kroppen til at spinde (mere) i magnetfeltets plan (B<sub>0</sub>) i stedet for den normale helt frie (tilfældige) orientering af protonernes spin. De kommer dog ikke til alle at spinde i magnetsfeltets plan blot mere homogent som det ses af figur 1. Med et radiofrekvens signal (radiobølge) påvirkes protonernes spind-retning (eksiteres) væk fra B<sub>0</sub> og vinklen fra B<sub>0</sub> vil vibrere i takt med radiosignalets frekvens og så længe protonernes spind-retning påvirkes af radiosignalet vil der generes et tilsvarende radiosignal af protonen. Der er tale om et ganske svagt radiosignal i forhold til det stationære magnetfelts styrke, men ved at gentage det samme frekvens som protoners naturlige svingningsfrekvens induceres resonans hvorved det radiosignal der udsendes forstærkes. Når radiosignalet slukkes dør det at protonen udsendte radiosignal ud over tid i takt med at protoners spind retning svinger tilbage til B<sub>0</sub>. Forestil dig et kompas hvor kompasnålen skubbes lidt at et radiosignal og vibrere i takt med radiosignalet så den ikke længere peger mod nord, og når radiosignalet slukkes og den svinger tilbage og peger mod nord dør kompasnålens radiosignal ud. Det er den uddøen af signalet relaxation & decay der måles på. I modsætning til kompasnålen opfører protonerne sig ikke som en pil, de spinder og de bliver vippet om egen spindakse og kommer til at beskrive en kegleform (Figur 2). Denne bevægelse kaldes præcession. Det er oftest protonerne i brint atomerne, som primært findes i vand molekylet der, anvendes til billeddannelse med MR-skannerer. Brintkernen, som består af en enkelt proton (og ingen neutron) er yderst velegnet til formålet, dels fordi brint findes i store mængder i humant væv (indgår som bekendt både i vand og i fedt) og dels fordi den enkelte brintkernes magnetiske moment er relativt kraftigt. I princippet kan alle atomkerner med proton-spin studeres med MR, her er nogle eksempler: ¹H, ¹³C, ²³Na og ³¹P. En og samme atomkerne vil typisk kunne antage flere forskellige spindtilstande, som hver især er karakteriseret ved et specifikt energiniveau.

Linje 13:		Linje 13:
	== '''Hvordan kommer vi fra spind af 1 proton til billede?''' ==		== '''Hvordan kommer vi fra spind af 1 proton til billede?''' ==

			[[Fil:Feltgradient.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 3''' Foroven uden feltgradient blotB<sub>0</sub> forneden med feltegradient]]
	Hvis vi ikke kan lokaliserer de enkelte protoner spind men kun et gennemsnit af det samlede hjælper det os ikke til at lave et billede af hjernen. Det næste geniale skridt var at påvirke med en magnetisk gradient (felt gradient) gennem det undersøgte væv, således at protonerne i forskellige lokalisationer har forskelligt "grundspind" som bliver deres lokalisations signatur (figur 3)		Hvis vi ikke kan lokaliserer de enkelte protoner spind men kun et gennemsnit af det samlede hjælper det os ikke til at lave et billede af hjernen. Det næste geniale skridt var at påvirke med en magnetisk gradient (felt gradient) gennem det undersøgte væv, således at protonerne i forskellige lokalisationer har forskelligt "grundspind" som bliver deres lokalisations signatur (figur 3)

Jannick Brennum med 1. apr. 2018, 11:14

2018-04-01T11:14:11Z

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2018, 13:14
Linje 9:		Linje 9:

	Kontrasten mellem de forskellige væv og strukturer i billeder opstår ved at protonernes spind i forskelligt væv svinger tilbage med forskellig hastighed. Der anvendes forskellige standard sekvenser ved MR-skanninger, som hver har deres specialer fordele og svagheder. Disse sekvenser fremkommer ved at måle på forskellige ændringer i spin i forhold til det stationære magneltfeltsretning, samt ved at ændre på hvilken del at tilbagefaldet til protonernes spind i magnetfeltetsplan =Echo Time(TE). En anden parametre der justeres i de forskellige sekvenser er Repetition Time (TR) som er tiden mellem 2 eksitationer (radiofrekvens signaler).		Kontrasten mellem de forskellige væv og strukturer i billeder opstår ved at protonernes spind i forskelligt væv svinger tilbage med forskellig hastighed. Der anvendes forskellige standard sekvenser ved MR-skanninger, som hver har deres specialer fordele og svagheder. Disse sekvenser fremkommer ved at måle på forskellige ændringer i spin i forhold til det stationære magneltfeltsretning, samt ved at ændre på hvilken del at tilbagefaldet til protonernes spind i magnetfeltetsplan =Echo Time(TE). En anden parametre der justeres i de forskellige sekvenser er Repetition Time (TR) som er tiden mellem 2 eksitationer (radiofrekvens signaler).


			== '''Hvordan kommer vi fra spind af 1 proton til billede?''' ==

			Hvis vi ikke kan lokaliserer de enkelte protoner spind men kun et gennemsnit af det samlede hjælper det os ikke til at lave et billede af hjernen. Det næste geniale skridt var at påvirke med en magnetisk gradient (felt gradient) gennem det undersøgte væv, således at protonerne i forskellige lokalisationer har forskelligt "grundspind" som bliver deres lokalisations signatur (figur 3)

	'''T1-vægtede''' billeder er baseret på ændringer i protonernes spin (rotation om egen akse)på langs af det statiske magnetfelt.		'''T1-vægtede''' billeder er baseret på ændringer i protonernes spin (rotation om egen akse)på langs af det statiske magnetfelt.

Jannick Brennum med 1. apr. 2018, 11:09

2018-04-01T11:09:11Z

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2018, 13:09
Linje 6:		Linje 6:
	[[Fil:MRprotonspind.png\|200px\|thumb\|right\|'''Figur 2''' Et protons spind ændret væk fra B<sub>0</sub> af radiosignal til M]]		[[Fil:MRprotonspind.png\|200px\|thumb\|right\|'''Figur 2''' Et protons spind ændret væk fra B<sub>0</sub> af radiosignal til M]]
	[[Fil:Feltgradient.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 3''' Foroven uden feltgradient blotB<sub>0</sub> forneden med feltegradient]]		[[Fil:Feltgradient.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 3''' Foroven uden feltgradient blotB<sub>0</sub> forneden med feltegradient]]
	Protoner (del af atomers kerne) spinner, dvs. de roterer om egen akse. Ved magnetisk resonans skanning anvendes et kraftigt magnetfelt angivet i Tesla (T) som påvirker spindende protoner i kroppen til at spinde (mere) i magnetfeltets plan (B<sub>0</sub>) i stedet for den normale helt frie (tilfældige) orientering af protonernes spin. De kommer dog ikke til alle at spinde i magnetsfeltets plan blot mere homogent som det ses af figur 1. Med et radiofrekvens signal (radiobølge) påvirkes protonernes spind-retning (eksiteres) væk fra B<sub>0</sub> og vinklen fra B<sub>0</sub> vil vibrere i takt med radiosignalets frekvens og så længe protonernes spind-retning påvirkes af radiosignalet vil der generes et tilsvarende radiosignal af protonen. Der er tale om et ganske svagt radiosignal i forhold til det stationære magnetfelts styrke, men ved at gentage det samme frekvens som protoners naturlige svingningsfrekvens induceres resonans hvorved det radiosignal der udsendes forstærkes. Når radiosignalet slukkes dør det at protonen udsendte radiosignal ud over tid i takt med at protoners spind retning svinger tilbage til B<sub>0</sub>. Forestil dig et kompas hvor kompasnålen skubbes lidt at et radiosignal og vibrere i takt med radiosignalet så den ikke længere peger mod nord, og når radiosignalet slukkes og den svinger tilbage og peger mod nord dør kompasnålens radiosignal ud. Det er den uddøen af signalet relaxation & decay der måles på. I modsætning til kompasnålen opfører protonerne sig ikke som en pil, de spinder og de bliver vippet om egen spindakse og kommer til at beskrive en kegleform. Denne bevægelse kaldes præcession. Det er oftest protonerne i brint atomerne, som primært findes i vand molekylet der, anvendes til billeddannelse med MR-skannerer. Brintkernen, som består af en enkelt proton (og ingen neutron) er yderst velegnet til formålet, dels fordi brint findes i store mængder i humant væv (indgår som bekendt både i vand og i fedt) og dels fordi den enkelte brintkernes magnetiske moment er relativt kraftigt. I princippet kan alle atomkerner med proton-spin studeres med MR, her er nogle eksempler: ¹H, ¹³C, ²³Na og ³¹P. En og samme atomkerne vil typisk kunne antage flere forskellige spindtilstande, som hver især er karakteriseret ved et specifikt energiniveau.		Protoner (del af atomers kerne) spinner, dvs. de roterer om egen akse. Ved magnetisk resonans skanning anvendes et kraftigt magnetfelt angivet i Tesla (T) som påvirker spindende protoner i kroppen til at spinde (mere) i magnetfeltets plan (B<sub>0</sub>) i stedet for den normale helt frie (tilfældige) orientering af protonernes spin. De kommer dog ikke til alle at spinde i magnetsfeltets plan blot mere homogent som det ses af figur 1. Med et radiofrekvens signal (radiobølge) påvirkes protonernes spind-retning (eksiteres) væk fra B<sub>0</sub> og vinklen fra B<sub>0</sub> vil vibrere i takt med radiosignalets frekvens og så længe protonernes spind-retning påvirkes af radiosignalet vil der generes et tilsvarende radiosignal af protonen. Der er tale om et ganske svagt radiosignal i forhold til det stationære magnetfelts styrke, men ved at gentage det samme frekvens som protoners naturlige svingningsfrekvens induceres resonans hvorved det radiosignal der udsendes forstærkes. Når radiosignalet slukkes dør det at protonen udsendte radiosignal ud over tid i takt med at protoners spind retning svinger tilbage til B<sub>0</sub>. Forestil dig et kompas hvor kompasnålen skubbes lidt at et radiosignal og vibrere i takt med radiosignalet så den ikke længere peger mod nord, og når radiosignalet slukkes og den svinger tilbage og peger mod nord dør kompasnålens radiosignal ud. Det er den uddøen af signalet relaxation & decay der måles på. I modsætning til kompasnålen opfører protonerne sig ikke som en pil, de spinder og de bliver vippet om egen spindakse og kommer til at beskrive en kegleform (Figur 2). Denne bevægelse kaldes præcession. Det er oftest protonerne i brint atomerne, som primært findes i vand molekylet der, anvendes til billeddannelse med MR-skannerer. Brintkernen, som består af en enkelt proton (og ingen neutron) er yderst velegnet til formålet, dels fordi brint findes i store mængder i humant væv (indgår som bekendt både i vand og i fedt) og dels fordi den enkelte brintkernes magnetiske moment er relativt kraftigt. I princippet kan alle atomkerner med proton-spin studeres med MR, her er nogle eksempler: ¹H, ¹³C, ²³Na og ³¹P. En og samme atomkerne vil typisk kunne antage flere forskellige spindtilstande, som hver især er karakteriseret ved et specifikt energiniveau.

	Kontrasten mellem de forskellige væv og strukturer i billeder opstår ved at protonernes spind i forskelligt væv svinger tilbage med forskellig hastighed. Der anvendes forskellige standard sekvenser ved MR-skanninger, som hver har deres specialer fordele og svagheder. Disse sekvenser fremkommer ved at måle på forskellige ændringer i spin i forhold til det stationære magneltfeltsretning, samt ved at ændre på hvilken del at tilbagefaldet til protonernes spind i magnetfeltetsplan =Echo Time(TE). En anden parametre der justeres i de forskellige sekvenser er Repetition Time (TR) som er tiden mellem 2 eksitationer (radiofrekvens signaler).		Kontrasten mellem de forskellige væv og strukturer i billeder opstår ved at protonernes spind i forskelligt væv svinger tilbage med forskellig hastighed. Der anvendes forskellige standard sekvenser ved MR-skanninger, som hver har deres specialer fordele og svagheder. Disse sekvenser fremkommer ved at måle på forskellige ændringer i spin i forhold til det stationære magneltfeltsretning, samt ved at ændre på hvilken del at tilbagefaldet til protonernes spind i magnetfeltetsplan =Echo Time(TE). En anden parametre der justeres i de forskellige sekvenser er Repetition Time (TR) som er tiden mellem 2 eksitationer (radiofrekvens signaler).

Jannick Brennum med 1. apr. 2018, 11:07

2018-04-01T11:07:48Z

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2018, 13:07
Linje 3:		Linje 3:

	== '''Hvordan det virker''' ==		== '''Hvordan det virker''' ==
	[[Fil:MRSpind.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 2'''T.v. uden påvirkning t.h. under det stationære B<sub>0</sub> magnetfelt retning]]		[[Fil:MRSpind.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 1''' T.v. uden påvirkning t.h. under det stationære B<sub>0</sub> magnetfelt retning]]
	[[Fil:MRprotonspind.png\|200px\|thumb\|right\|'''Figur 1''' Et protons spind ændret væk fra B<sub>0</sub> af radiosignal til M]]		[[Fil:MRprotonspind.png\|200px\|thumb\|right\|'''Figur 2''' Et protons spind ændret væk fra B<sub>0</sub> af radiosignal til M]]
	[[Fil:Feltgradient.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 3''' Foroven uden feltgradient blotB<sub>0</sub> forneden med feltegradient]]		[[Fil:Feltgradient.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 3''' Foroven uden feltgradient blotB<sub>0</sub> forneden med feltegradient]]
	Protoner (del af atomers kerne) spinner, dvs. de roterer om egen akse. Ved magnetisk resonans skanning anvendes et kraftigt magnetfelt angivet i Tesla (T) som påvirker spindende protoner i kroppen til at spinde (mere) i magnetfeltets plan (B<sub>0</sub>) i stedet for den normale helt frie (tilfældige) orientering af protonernes spin. De kommer dog ikke til alle at spinde i magnetsfeltets plan blot mere homogent som det ses af figur 1. Med et radiofrekvens signal (radiobølge) påvirkes protonernes spind-retning (eksiteres) væk fra B<sub>0</sub> og vinklen fra B<sub>0</sub> vil vibrere i takt med radiosignalets frekvens og så længe protonernes spind-retning påvirkes af radiosignalet vil der generes et tilsvarende radiosignal af protonen. Der er tale om et ganske svagt radiosignal i forhold til det stationære magnetfelts styrke, men ved at gentage det samme frekvens som protoners naturlige svingningsfrekvens induceres resonans hvorved det radiosignal der udsendes forstærkes. Når radiosignalet slukkes dør det at protonen udsendte radiosignal ud over tid i takt med at protoners spind retning svinger tilbage til B<sub>0</sub>. Forestil dig et kompas hvor kompasnålen skubbes lidt at et radiosignal og vibrere i takt med radiosignalet så den ikke længere peger mod nord, og når radiosignalet slukkes og den svinger tilbage og peger mod nord dør kompasnålens radiosignal ud. Det er den uddøen af signalet relaxation & decay der måles på. I modsætning til kompasnålen opfører protonerne sig ikke som en pil, de spinder og de bliver vippet om egen spindakse og kommer til at beskrive en kegleform. Denne bevægelse kaldes præcession. Det er oftest protonerne i brint atomerne, som primært findes i vand molekylet der, anvendes til billeddannelse med MR-skannerer. Brintkernen, som består af en enkelt proton (og ingen neutron) er yderst velegnet til formålet, dels fordi brint findes i store mængder i humant væv (indgår som bekendt både i vand og i fedt) og dels fordi den enkelte brintkernes magnetiske moment er relativt kraftigt. I princippet kan alle atomkerner med proton-spin studeres med MR, her er nogle eksempler: ¹H, ¹³C, ²³Na og ³¹P. En og samme atomkerne vil typisk kunne antage flere forskellige spindtilstande, som hver især er karakteriseret ved et specifikt energiniveau.		Protoner (del af atomers kerne) spinner, dvs. de roterer om egen akse. Ved magnetisk resonans skanning anvendes et kraftigt magnetfelt angivet i Tesla (T) som påvirker spindende protoner i kroppen til at spinde (mere) i magnetfeltets plan (B<sub>0</sub>) i stedet for den normale helt frie (tilfældige) orientering af protonernes spin. De kommer dog ikke til alle at spinde i magnetsfeltets plan blot mere homogent som det ses af figur 1. Med et radiofrekvens signal (radiobølge) påvirkes protonernes spind-retning (eksiteres) væk fra B<sub>0</sub> og vinklen fra B<sub>0</sub> vil vibrere i takt med radiosignalets frekvens og så længe protonernes spind-retning påvirkes af radiosignalet vil der generes et tilsvarende radiosignal af protonen. Der er tale om et ganske svagt radiosignal i forhold til det stationære magnetfelts styrke, men ved at gentage det samme frekvens som protoners naturlige svingningsfrekvens induceres resonans hvorved det radiosignal der udsendes forstærkes. Når radiosignalet slukkes dør det at protonen udsendte radiosignal ud over tid i takt med at protoners spind retning svinger tilbage til B<sub>0</sub>. Forestil dig et kompas hvor kompasnålen skubbes lidt at et radiosignal og vibrere i takt med radiosignalet så den ikke længere peger mod nord, og når radiosignalet slukkes og den svinger tilbage og peger mod nord dør kompasnålens radiosignal ud. Det er den uddøen af signalet relaxation & decay der måles på. I modsætning til kompasnålen opfører protonerne sig ikke som en pil, de spinder og de bliver vippet om egen spindakse og kommer til at beskrive en kegleform. Denne bevægelse kaldes præcession. Det er oftest protonerne i brint atomerne, som primært findes i vand molekylet der, anvendes til billeddannelse med MR-skannerer. Brintkernen, som består af en enkelt proton (og ingen neutron) er yderst velegnet til formålet, dels fordi brint findes i store mængder i humant væv (indgår som bekendt både i vand og i fedt) og dels fordi den enkelte brintkernes magnetiske moment er relativt kraftigt. I princippet kan alle atomkerner med proton-spin studeres med MR, her er nogle eksempler: ¹H, ¹³C, ²³Na og ³¹P. En og samme atomkerne vil typisk kunne antage flere forskellige spindtilstande, som hver især er karakteriseret ved et specifikt energiniveau.

Jannick Brennum med 1. apr. 2018, 11:07

2018-04-01T11:07:26Z

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2018, 13:07
Linje 3:		Linje 3:

	== '''Hvordan det virker''' ==		== '''Hvordan det virker''' ==
			[[Fil:MRSpind.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 2'''T.v. uden påvirkning t.h. under det stationære B<sub>0</sub> magnetfelt retning]]
	[[Fil:~~MRprotonspind~~.png\|~~200px~~\|thumb\|right\|~~Et protons spind ændret væk fra~~ B<sub>0</sub> ~~af radiosignal til M~~]]		[[Fil:MRprotonspind.png\|200px\|thumb\|right\|'''Figur 1''' Et protons spind ændret væk fra B<sub>0</sub> af radiosignal til M]]
	[[Fil:~~MRSpind~~.png\|~~400px~~\|thumb\|right\|~~T.v. uden påvirkning t.h. under det stationære~~ B<sub>0</sub> ~~magnetfelt retning~~]]		[[Fil:Feltgradient.png\|400px\|thumb\|right\|'''Figur 3''' Foroven uden feltgradient blotB<sub>0</sub> forneden med feltegradient]]
	[[Fil:Feltgradient.png\|400px\|thumb\|right\|Foroven uden feltgradient blotB<sub>0</sub> forneden med feltegradient]]		Protoner (del af atomers kerne) spinner, dvs. de roterer om egen akse. Ved magnetisk resonans skanning anvendes et kraftigt magnetfelt angivet i Tesla (T) som påvirker spindende protoner i kroppen til at spinde (mere) i magnetfeltets plan (B<sub>0</sub>) i stedet for den normale helt frie (tilfældige) orientering af protonernes spin. De kommer dog ikke til alle at spinde i magnetsfeltets plan blot mere homogent som det ses af figur 1. Med et radiofrekvens signal (radiobølge) påvirkes protonernes spind-retning (eksiteres) væk fra B<sub>0</sub> og vinklen fra B<sub>0</sub> vil vibrere i takt med radiosignalets frekvens og så længe protonernes spind-retning påvirkes af radiosignalet vil der generes et tilsvarende radiosignal af protonen. Der er tale om et ganske svagt radiosignal i forhold til det stationære magnetfelts styrke, men ved at gentage det samme frekvens som protoners naturlige svingningsfrekvens induceres resonans hvorved det radiosignal der udsendes forstærkes. Når radiosignalet slukkes dør det at protonen udsendte radiosignal ud over tid i takt med at protoners spind retning svinger tilbage til B<sub>0</sub>. Forestil dig et kompas hvor kompasnålen skubbes lidt at et radiosignal og vibrere i takt med radiosignalet så den ikke længere peger mod nord, og når radiosignalet slukkes og den svinger tilbage og peger mod nord dør kompasnålens radiosignal ud. Det er den uddøen af signalet relaxation & decay der måles på. I modsætning til kompasnålen opfører protonerne sig ikke som en pil, de spinder og de bliver vippet om egen spindakse og kommer til at beskrive en kegleform. Denne bevægelse kaldes præcession. Det er oftest protonerne i brint atomerne, som primært findes i vand molekylet der, anvendes til billeddannelse med MR-skannerer. Brintkernen, som består af en enkelt proton (og ingen neutron) er yderst velegnet til formålet, dels fordi brint findes i store mængder i humant væv (indgår som bekendt både i vand og i fedt) og dels fordi den enkelte brintkernes magnetiske moment er relativt kraftigt. I princippet kan alle atomkerner med proton-spin studeres med MR, her er nogle eksempler: ¹H, ¹³C, ²³Na og ³¹P. En og samme atomkerne vil typisk kunne antage flere forskellige spindtilstande, som hver især er karakteriseret ved et specifikt energiniveau.
	Protoner (del af atomers kerne) spinner, dvs. de roterer om egen akse. Ved magnetisk resonans skanning anvendes et kraftigt magnetfelt angivet i Tesla (T) som påvirker spindende protoner i kroppen til at spinde (mere) i magnetfeltets plan (B<sub>0</sub>) i stedet for den normale helt frie (tilfældige) orientering af protonernes spin. De kommer dog ikke til alle at spinde i magnetsfeltets plan blot mere homogent som det ses ~~at figuren~~. Med et radiofrekvens signal (radiobølge) påvirkes protonernes spind-retning (eksiteres) væk fra B<sub>0</sub> og vinklen fra B<sub>0</sub> vil vibrere i takt med radiosignalets frekvens og så længe protonernes spind-retning påvirkes af radiosignalet vil der generes et tilsvarende radiosignal af protonen. Der er tale om et ganske svagt radiosignal i forhold til det stationære magnetfelts styrke, men ved at gentage det samme frekvens som protoners naturlige svingningsfrekvens induceres resonans hvorved det radiosignal der udsendes forstærkes. Når radiosignalet slukkes dør det at protonen udsendte radiosignal ud over tid i takt med at protoners spind retning svinger tilbage til B<sub>0</sub>. Forestil dig et kompas hvor kompasnålen skubbes lidt at et radiosignal og vibrere i takt med radiosignalet så den ikke længere peger mod nord, og når radiosignalet slukkes og den svinger tilbage og peger mod nord dør kompasnålens radiosignal ud. Det er den uddøen af signalet relaxation & decay der måles på. I modsætning til kompasnålen opfører protonerne sig ikke som en pil, de spinder og de bliver vippet om egen spindakse og kommer til at beskrive en kegleform. Denne bevægelse kaldes præcession. Det er oftest protonerne i brint atomerne, som primært findes i vand molekylet der, anvendes til billeddannelse med MR-skannerer. Brintkernen, som består af en enkelt proton (og ingen neutron) er yderst velegnet til formålet, dels fordi brint findes i store mængder i humant væv (indgår som bekendt både i vand og i fedt) og dels fordi den enkelte brintkernes magnetiske moment er relativt kraftigt. I princippet kan alle atomkerner med proton-spin studeres med MR, her er nogle eksempler: ¹H, ¹³C, ²³Na og ³¹P. En og samme atomkerne vil typisk kunne antage flere forskellige spindtilstande, som hver især er karakteriseret ved et specifikt energiniveau.

	Kontrasten mellem de forskellige væv og strukturer i billeder opstår ved at protonernes spind i forskelligt væv svinger tilbage med forskellig hastighed. Der anvendes forskellige standard sekvenser ved MR-skanninger, som hver har deres specialer fordele og svagheder. Disse sekvenser fremkommer ved at måle på forskellige ændringer i spin i forhold til det stationære magneltfeltsretning, samt ved at ændre på hvilken del at tilbagefaldet til protonernes spind i magnetfeltetsplan =Echo Time(TE). En anden parametre der justeres i de forskellige sekvenser er Repetition Time (TR) som er tiden mellem 2 eksitationer (radiofrekvens signaler).		Kontrasten mellem de forskellige væv og strukturer i billeder opstår ved at protonernes spind i forskelligt væv svinger tilbage med forskellig hastighed. Der anvendes forskellige standard sekvenser ved MR-skanninger, som hver har deres specialer fordele og svagheder. Disse sekvenser fremkommer ved at måle på forskellige ændringer i spin i forhold til det stationære magneltfeltsretning, samt ved at ændre på hvilken del at tilbagefaldet til protonernes spind i magnetfeltetsplan =Echo Time(TE). En anden parametre der justeres i de forskellige sekvenser er Repetition Time (TR) som er tiden mellem 2 eksitationer (radiofrekvens signaler).