Katastrofereaktion - Versionshistorie

Jannick Brennum med 27. dec. 2015, 18:04

2015-12-27T18:04:17Z

← Ældre version		Versionen fra 27. dec. 2015, 20:04
Linje 1:		Linje 1:
	"Excessiv emotionel reaktion hos patienter med hjerneskade. I den klassiske form, oprindeligt beskrevet af Kurt Goldstein ([[Goldstein, Kurt]]) i 1934 hos patienter med læsion i venstre hemisfære og [[afasi]], kan reaktionen komme uden varsel, men oftere efter en periode med øget ængstelse og spænding. Den ytrer sig som vrede, angst og gråd ledsaget af autonome ændringer. Reaktionen anses for at skyldes stress i situationer, hvor patienten forgæves prøver at imødekomme krav. Katastrofereaktion kan udløses af undersøgelser, især hvis undersøgeren vedbliver i situationer, som er specielt krævende, og hvor patienten oplever sin insufficiens. Af denne grund kan det være hensigtsmæssigt at veksle mellem lette og svære opgaver i patientundersøgelsen og at anvende prøver med stopregler ved gentagne fejl."		"Excessiv emotionel reaktion hos patienter med hjerneskade. I den klassiske form, oprindeligt beskrevet af Kurt Goldstein ([[Goldstein, Kurt]]) i 1934 hos patienter med læsion i venstre hemisfære og [[afasi]], kan reaktionen komme uden varsel, men oftere efter en periode med øget ængstelse og spænding. Den ytrer sig som vrede, angst og gråd ledsaget af autonome ændringer. Reaktionen anses for at skyldes stress i situationer, hvor patienten forgæves prøver at imødekomme krav. Katastrofereaktion kan udløses af undersøgelser, især hvis undersøgeren vedbliver i situationer, som er specielt krævende, og hvor patienten oplever sin insufficiens. Af denne grund kan det være hensigtsmæssigt at veksle mellem lette og svære opgaver i patientundersøgelsen og at anvende prøver med stopregler ved gentagne fejl."


			====Kilder====
	Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.		Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.


	/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH		/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

	--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 17. mar 2013, 12:31 (UTC)		--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 17. mar 2013, 12:31 (UTC)
			[[Kategori: Neuropsykologi]]

Sine Munk med 17. mar. 2013, 12:32

2013-03-17T12:32:01Z

← Ældre version		Versionen fra 17. mar. 2013, 14:32
Linje 1:		Linje 1:
	"Excessiv emotionel reaktion hos patienter med hjerneskade. I den klassiske form, oprindeligt beskrevet af Kurt Goldstein ([Goldstein, Kurt]]) i 1934 hos patienter med læsion i venstre hemisfære og [[afasi]], kan reaktionen komme uden varsel, men oftere efter en periode med øget ængstelse og spænding. Den ytrer sig som vrede, angst og gråd ledsaget af autonome ændringer. Reaktionen anses for at skyldes stress i situationer, hvor patienten forgæves prøver at imødekomme krav. Katastrofereaktion kan udløses af undersøgelser, især hvis undersøgeren vedbliver i situationer, som er specielt krævende, og hvor patienten oplever sin insufficiens. Af denne grund kan det være hensigtsmæssigt at veksle mellem lette og svære opgaver i patientundersøgelsen og at anvende prøver med stopregler ved gentagne fejl."		"Excessiv emotionel reaktion hos patienter med hjerneskade. I den klassiske form, oprindeligt beskrevet af Kurt Goldstein ([[Goldstein, Kurt]]) i 1934 hos patienter med læsion i venstre hemisfære og [[afasi]], kan reaktionen komme uden varsel, men oftere efter en periode med øget ængstelse og spænding. Den ytrer sig som vrede, angst og gråd ledsaget af autonome ændringer. Reaktionen anses for at skyldes stress i situationer, hvor patienten forgæves prøver at imødekomme krav. Katastrofereaktion kan udløses af undersøgelser, især hvis undersøgeren vedbliver i situationer, som er specielt krævende, og hvor patienten oplever sin insufficiens. Af denne grund kan det være hensigtsmæssigt at veksle mellem lette og svære opgaver i patientundersøgelsen og at anvende prøver med stopregler ved gentagne fejl."

	Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.		Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

Sine Munk: Oprettede siden med '"Excessiv emotionel reaktion hos patienter med hjerneskade. I den klassiske form, oprindeligt beskrevet af Kurt Goldstein ([Goldstein, Kurt]]) i 1934 hos patienter med læsion …'

2013-03-17T12:31:31Z

Oprettede siden med '"Excessiv emotionel reaktion hos patienter med hjerneskade. I den klassiske form, oprindeligt beskrevet af Kurt Goldstein ([Goldstein, Kurt]]) i 1934 hos patienter med læsion …'

Ny side

"Excessiv emotionel reaktion hos patienter med hjerneskade. I den klassiske form, oprindeligt beskrevet af Kurt Goldstein ([Goldstein, Kurt]]) i 1934 hos patienter med læsion i venstre hemisfære og [[afasi]], kan reaktionen komme uden varsel, men oftere efter en periode med øget ængstelse og spænding. Den ytrer sig som vrede, angst og gråd ledsaget af autonome ændringer. Reaktionen anses for at skyldes stress i situationer, hvor patienten forgæves prøver at imødekomme krav. Katastrofereaktion kan udløses af undersøgelser, især hvis undersøgeren vedbliver i situationer, som er specielt krævende, og hvor patienten oplever sin insufficiens. Af denne grund kan det være hensigtsmæssigt at veksle mellem lette og svære opgaver i patientundersøgelsen og at anvende prøver med stopregler ved gentagne fejl."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 12:31 (UTC)