https://neurowiki.dk/index.php?action=history&feed=atom&title=CTCT - Versionshistorie2026-04-28T18:34:54ZVersionshistorie for denne side i NeuroWikiMediaWiki 1.45.1https://neurowiki.dk/index.php?title=CT&diff=7809&oldid=prevJannick Brennum med 1. apr. 2018, 11:452018-04-01T11:45:11Z<p></p>
<table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 1. apr. 2018, 13:45</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l15">Linje 15:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 15:</td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:NormalCTC.png|400px|left|thumb|En CT-skanning af en normal hjerne, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:NormalCTC.png|400px|left|thumb|En CT-skanning af en normal hjerne, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTAmcaa.png|400px|right|thumb|En CTA der viser hjernens kar men en udposning i højre side af billedet = aneurysme på arterie cerebri media]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTAmcaa.png|400px|right|thumb|En CTA der viser hjernens kar men en udposning i højre side af billedet = aneurysme på arterie cerebri media]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[kategori:billeddannelse]]</del></div></td><td colspan="2" class="diff-side-added"></td></tr>
</table>Jannick Brennumhttps://neurowiki.dk/index.php?title=CT&diff=7699&oldid=prevJannick Brennum med 31. mar. 2018, 16:222018-03-31T16:22:34Z<p></p>
<table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 31. mar. 2018, 18:22</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l9">Linje 9:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 9:</td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Med en CT-angion (CTA) kan man fremstille hjernens blodkar. Ved denne undersøgelse injiceres kontrasten i venen umiddelbart før undersøgelsen, således at skanning laves mens konstanten strømmer i gennem hjernens blodkar. CTA bruges til påvisning af karsygdomme i hjernen som eksempelvis aneurysmer (udposninger på blodkar) og arterie-venøse misdannelse (AVM).</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Med en CT-angion (CTA) kan man fremstille hjernens blodkar. Ved denne undersøgelse injiceres kontrasten i venen umiddelbart før undersøgelsen, således at skanning laves mens konstanten strømmer i gennem hjernens blodkar. CTA bruges til påvisning af karsygdomme i hjernen som eksempelvis aneurysmer (udposninger på blodkar) og arterie-venøse misdannelse (AVM).</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">--[[Bruger:Jannick Brennum|Jannick Brennum]] 31. mar 2018, 16:22 (UTC)</ins></div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:NormalCTC.png|<del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">300px</del>|left|thumb|En CT-skanning af en normal hjerne, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:NormalCTC.png|<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">400px</ins>|left|thumb|En CT-skanning af en normal hjerne, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTAmcaa.png|<del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">300px</del>|right|thumb|En CTA der viser hjernens kar men en udposning i højre side af billedet = aneurysme på arterie cerebri media]]</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTAmcaa.png|<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">400px</ins>|right|thumb|En CTA der viser hjernens kar men en udposning i højre side af billedet = aneurysme på arterie cerebri media]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[kategori:billeddannelse]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[kategori:billeddannelse]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">--[[Bruger:Jannick Brennum|Jannick Brennum]] 31. mar 2018, 16:12 (UTC)</del></div></td><td colspan="2" class="diff-side-added"></td></tr>
</table>Jannick Brennumhttps://neurowiki.dk/index.php?title=CT&diff=7698&oldid=prevJannick Brennum med 31. mar. 2018, 16:212018-03-31T16:21:58Z<p></p>
<table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 31. mar. 2018, 18:21</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1">Linje 1:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|300px|right|thumb|En CT-skanner]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|300px|right|thumb|En CT-skanner]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Fil:NormalCTC.png|300px|right|thumb|En CT-skanning af en normal hjerne, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</del></div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Fil:CTAmcaa.png|300px|right|thumb|En CTA der viser hjernens kar men en udposning i højre side af billedet = aneurysme på arterie cerebri media]]</del></div></td><td colspan="2" class="diff-side-added"></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l10">Linje 10:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 9:</td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Med en CT-angion (CTA) kan man fremstille hjernens blodkar. Ved denne undersøgelse injiceres kontrasten i venen umiddelbart før undersøgelsen, således at skanning laves mens konstanten strømmer i gennem hjernens blodkar. CTA bruges til påvisning af karsygdomme i hjernen som eksempelvis aneurysmer (udposninger på blodkar) og arterie-venøse misdannelse (AVM).</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Med en CT-angion (CTA) kan man fremstille hjernens blodkar. Ved denne undersøgelse injiceres kontrasten i venen umiddelbart før undersøgelsen, således at skanning laves mens konstanten strømmer i gennem hjernens blodkar. CTA bruges til påvisning af karsygdomme i hjernen som eksempelvis aneurysmer (udposninger på blodkar) og arterie-venøse misdannelse (AVM).</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Fil:NormalCTC.png|300px|left|thumb|En CT-skanning af en normal hjerne, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Fil:CTAmcaa.png|300px|right|thumb|En CTA der viser hjernens kar men en udposning i højre side af billedet = aneurysme på arterie cerebri media]]</ins></div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[kategori:billeddannelse]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[kategori:billeddannelse]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>--[[Bruger:Jannick Brennum|Jannick Brennum]] 31. mar 2018, 16:12 (UTC)</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>--[[Bruger:Jannick Brennum|Jannick Brennum]] 31. mar 2018, 16:12 (UTC)</div></td></tr>
</table>Jannick Brennumhttps://neurowiki.dk/index.php?title=CT&diff=7697&oldid=prevJannick Brennum med 31. mar. 2018, 16:212018-03-31T16:21:10Z<p></p>
<table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 31. mar. 2018, 18:21</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1">Linje 1:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|<del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">200px</del>|right|thumb|En CT-skanner]]</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">300px</ins>|right|thumb|En CT-skanner]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:NormalCTC.png|<del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">200px</del>|right|thumb|En CT-skanning af en normal hjerne, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:NormalCTC.png|<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">300px</ins>|right|thumb|En CT-skanning af en normal hjerne, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTAmcaa.png|<del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">200px</del>|right|thumb|En CTA der viser hjernens kar men en udposning i højre side af billedet = aneurysme på arterie cerebri media]]</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTAmcaa.png|<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">300px</ins>|right|thumb|En CTA der viser hjernens kar men en udposning i højre side af billedet = aneurysme på arterie cerebri media]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l10">Linje 10:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 10:</td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Med en CT-angion (CTA) kan man fremstille hjernens blodkar. Ved denne undersøgelse injiceres kontrasten i venen umiddelbart før undersøgelsen, således at skanning laves mens konstanten strømmer i gennem hjernens blodkar. CTA bruges til påvisning af karsygdomme i hjernen som eksempelvis aneurysmer (udposninger på blodkar) og arterie-venøse misdannelse (AVM).</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Med en CT-angion (CTA) kan man fremstille hjernens blodkar. Ved denne undersøgelse injiceres kontrasten i venen umiddelbart før undersøgelsen, således at skanning laves mens konstanten strømmer i gennem hjernens blodkar. CTA bruges til påvisning af karsygdomme i hjernen som eksempelvis aneurysmer (udposninger på blodkar) og arterie-venøse misdannelse (AVM).</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[kategori<del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">|</del>billeddannelse]]</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[kategori<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">:</ins>billeddannelse]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>--[[Bruger:Jannick Brennum|Jannick Brennum]] 31. mar 2018, 16:12 (UTC)</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>--[[Bruger:Jannick Brennum|Jannick Brennum]] 31. mar 2018, 16:12 (UTC)</div></td></tr>
</table>Jannick Brennumhttps://neurowiki.dk/index.php?title=CT&diff=7695&oldid=prevJannick Brennum med 31. mar. 2018, 16:192018-03-31T16:19:13Z<p></p>
<table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 31. mar. 2018, 18:19</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l2">Linje 2:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 2:</td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|200px|right|thumb|En CT-skanner]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|200px|right|thumb|En CT-skanner]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:NormalCTC.png|200px|right|thumb|En CT-skanning af en normal hjerne, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:NormalCTC.png|200px|right|thumb|En CT-skanning af en normal hjerne, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Fil:CTAmcaa.png|200px|right|thumb|En CTA der viser hjernens kar men en udposning i højre side af billedet = aneurysme på arterie cerebri media]]</ins></div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>På Rigshospitalet benytter vi både CT-skanninger der bliver lavet på røntgen afdelingen = radiologisk klinik og på operationsafdelingen i forbindelse med operationer i hjernen. På billedet til højre af en normal hjerne ses en såkaldt tom-skanning, dvs. der er ikke givet kontraststof. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til forskellige dele af hjernen ses på billederne. Den normale hjerne optager ikke kontrast men ved en række sygdomme som bylder i hjernen, kræft i hjernen og nogle godartede tumorer ses der ''kontrastopladning''.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>På Rigshospitalet benytter vi både CT-skanninger der bliver lavet på røntgen afdelingen = radiologisk klinik og på operationsafdelingen i forbindelse med operationer i hjernen. På billedet til højre af en normal hjerne ses en såkaldt tom-skanning, dvs. der er ikke givet kontraststof. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til forskellige dele af hjernen ses på billederne. Den normale hjerne optager ikke kontrast men ved en række sygdomme som bylder i hjernen, kræft i hjernen og nogle godartede tumorer ses der ''kontrastopladning''.</div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Med en CT-angion (CTA) kan man fremstille hjernens blodkar. Ved denne undersøgelse injiceres kontrasten i venen umiddelbart før undersøgelsen, således at skanning laves mens konstanten strømmer i gennem hjernens blodkar. CTA bruges til påvisning af karsygdomme i hjernen som eksempelvis aneurysmer (udposninger på blodkar) og arterie-venøse misdannelse (AVM).</ins></div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[kategori|billeddannelse]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[kategori|billeddannelse]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>--[[Bruger:Jannick Brennum|Jannick Brennum]] 31. mar 2018, 16:12 (UTC)</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>--[[Bruger:Jannick Brennum|Jannick Brennum]] 31. mar 2018, 16:12 (UTC)</div></td></tr>
</table>Jannick Brennumhttps://neurowiki.dk/index.php?title=CT&diff=7694&oldid=prevJannick Brennum med 31. mar. 2018, 16:122018-03-31T16:12:24Z<p></p>
<table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 31. mar. 2018, 18:12</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1">Linje 1:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|200px|right|thumb|En CT-skanner]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|200px|right|thumb|En CT-skanner]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:NormalCTC.png|200px|right|thumb|En CT-skanning af <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">hjernen</del>, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:NormalCTC.png|200px|right|thumb|En CT-skanning af <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">en normal hjerne</ins>, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">I 90% </del>af <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">de tilfælde</del>, <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">hvor man vil undersøge mave, lunger eller bughule, indsprøjtes kontraststoffet før scanningen</del>. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">de </del>forskellige <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">organer </del>ses på billederne. <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Ved CT-scanninger med kontraststof scannes der umiddelbart efter injektionen. Ud over det jodholdige kontraststof giver man også nogle patienter vand iblandet kontraststof at drikke </del>i <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">timen op til scanningen</del>, <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">for at man bedre kan se mavesækken </del>og <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">tarmsystemet</del>.</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">På Rigshospitalet benytter vi både CT-skanninger der bliver lavet på røntgen afdelingen = radiologisk klinik og på operationsafdelingen i forbindelse med operationer i hjernen. På billedet til højre </ins>af <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">en normal hjerne ses en såkaldt tom-skanning</ins>, <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">dvs. der er ikke givet kontraststof</ins>. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til forskellige <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">dele af hjernen </ins>ses på billederne. <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Den normale hjerne optager ikke kontrast men ved en række sygdomme som bylder </ins>i <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">hjernen</ins>, <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">kræft i hjernen </ins>og <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">nogle godartede tumorer ses der ''kontrastopladning''.</ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[kategori|billeddannelse]]</ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">--[[Bruger:Jannick Brennum|Jannick Brennum]] 31</ins>. <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">mar 2018, 16:12 (UTC)</ins></div></td></tr>
</table>Jannick Brennumhttps://neurowiki.dk/index.php?title=CT&diff=7693&oldid=prevJannick Brennum med 31. mar. 2018, 16:052018-03-31T16:05:33Z<p></p>
<table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 31. mar. 2018, 18:05</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1">Linje 1:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|200px|right|thumb|En CT-skanner]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|200px|right|thumb|En CT-skanner]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:<del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">CTskanner</del>.png|200px|right|thumb|En CT-skanning af hjernen, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">NormalCTC</ins>.png|200px|right|thumb|En CT-skanning af hjernen, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 90% af de tilfælde, hvor man vil undersøge mave, lunger eller bughule, indsprøjtes kontraststoffet før scanningen. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til de forskellige organer ses på billederne. Ved CT-scanninger med kontraststof scannes der umiddelbart efter injektionen. Ud over det jodholdige kontraststof giver man også nogle patienter vand iblandet kontraststof at drikke i timen op til scanningen, for at man bedre kan se mavesækken og tarmsystemet.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 90% af de tilfælde, hvor man vil undersøge mave, lunger eller bughule, indsprøjtes kontraststoffet før scanningen. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til de forskellige organer ses på billederne. Ved CT-scanninger med kontraststof scannes der umiddelbart efter injektionen. Ud over det jodholdige kontraststof giver man også nogle patienter vand iblandet kontraststof at drikke i timen op til scanningen, for at man bedre kan se mavesækken og tarmsystemet.</div></td></tr>
</table>Jannick Brennumhttps://neurowiki.dk/index.php?title=CT&diff=7692&oldid=prevJannick Brennum med 31. mar. 2018, 16:052018-03-31T16:05:07Z<p></p>
<table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 31. mar. 2018, 18:05</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1">Linje 1:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|200px|right|thumb|En CT-skanner]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|200px|right|thumb|En CT-skanner]]</div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Fil:CTskanner.png|200px|right|thumb|En CT-skanning af hjernen, hvor et enkelt snit gennem hjernen vises]]</ins></div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 90% af de tilfælde, hvor man vil undersøge mave, lunger eller bughule, indsprøjtes kontraststoffet før scanningen. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til de forskellige organer ses på billederne. Ved CT-scanninger med kontraststof scannes der umiddelbart efter injektionen. Ud over det jodholdige kontraststof giver man også nogle patienter vand iblandet kontraststof at drikke i timen op til scanningen, for at man bedre kan se mavesækken og tarmsystemet.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 90% af de tilfælde, hvor man vil undersøge mave, lunger eller bughule, indsprøjtes kontraststoffet før scanningen. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til de forskellige organer ses på billederne. Ved CT-scanninger med kontraststof scannes der umiddelbart efter injektionen. Ud over det jodholdige kontraststof giver man også nogle patienter vand iblandet kontraststof at drikke i timen op til scanningen, for at man bedre kan se mavesækken og tarmsystemet.</div></td></tr>
</table>Jannick Brennumhttps://neurowiki.dk/index.php?title=CT&diff=7690&oldid=prevJannick Brennum med 31. mar. 2018, 16:022018-03-31T16:02:25Z<p></p>
<table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 31. mar. 2018, 18:02</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1">Linje 1:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|200px|right|thumb|En CT-skanner]</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png|200px|right|thumb|En CT-skanner<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">]</ins>]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 90% af de tilfælde, hvor man vil undersøge mave, lunger eller bughule, indsprøjtes kontraststoffet før scanningen. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til de forskellige organer ses på billederne. Ved CT-scanninger med kontraststof scannes der umiddelbart efter injektionen. Ud over det jodholdige kontraststof giver man også nogle patienter vand iblandet kontraststof at drikke i timen op til scanningen, for at man bedre kan se mavesækken og tarmsystemet.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 90% af de tilfælde, hvor man vil undersøge mave, lunger eller bughule, indsprøjtes kontraststoffet før scanningen. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til de forskellige organer ses på billederne. Ved CT-scanninger med kontraststof scannes der umiddelbart efter injektionen. Ud over det jodholdige kontraststof giver man også nogle patienter vand iblandet kontraststof at drikke i timen op til scanningen, for at man bedre kan se mavesækken og tarmsystemet.</div></td></tr>
</table>Jannick Brennumhttps://neurowiki.dk/index.php?title=CT&diff=7689&oldid=prevJannick Brennum med 31. mar. 2018, 16:012018-03-31T16:01:50Z<p></p>
<table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 31. mar. 2018, 18:01</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1">Linje 1:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''CT-skanning'''</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png<del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">]</del>]</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:CTskanner.png<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">|200px|right|thumb|En CT-skanner</ins>]</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).</div></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr>
<tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 90% af de tilfælde, hvor man vil undersøge mave, lunger eller bughule, indsprøjtes kontraststoffet før scanningen. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til de forskellige organer ses på billederne. Ved CT-scanninger med kontraststof scannes der umiddelbart efter injektionen. Ud over det jodholdige kontraststof giver man også nogle patienter vand iblandet kontraststof at drikke i timen op til scanningen, for at man bedre kan se mavesækken og tarmsystemet.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 90% af de tilfælde, hvor man vil undersøge mave, lunger eller bughule, indsprøjtes kontraststoffet før scanningen. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til de forskellige organer ses på billederne. Ved CT-scanninger med kontraststof scannes der umiddelbart efter injektionen. Ud over det jodholdige kontraststof giver man også nogle patienter vand iblandet kontraststof at drikke i timen op til scanningen, for at man bedre kan se mavesækken og tarmsystemet.</div></td></tr>
</table>Jannick Brennum