Blindsyn - Versionshistorie

Jannick Brennum med 31. mar. 2018, 11:26

2018-03-31T11:26:33Z

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2018, 13:26
Linje 35:		Linje 35:
	--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 17. mar 2013, 06:58 (UTC)		--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 17. mar 2013, 06:58 (UTC)

	~~[[Kategori: Hjernens funktioner, dysfunktioner og anomalier]]~~
	[[Kategori: Neuropsykologi]]		[[Kategori: Neuropsykologi]]

Jannick Brennum: /* Kilder */

2016-01-17T17:16:50Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2016, 19:16
Linje 17:		Linje 17:
	* Dehaene S. Consciouness and the brain. Deciphering how the brain codes our thoughts. Pinguin Group 2014. ISBN 978-0-698-15140-6		* Dehaene S. Consciouness and the brain. Deciphering how the brain codes our thoughts. Pinguin Group 2014. ISBN 978-0-698-15140-6
	* Ptito, M., Johannsen, P., Faubert, J., & Gjedde, A. (1999). Activation of human extrageniculostriate pathways after damage to area V1. NeuroImage, 9, 97-107.		* Ptito, M., Johannsen, P., Faubert, J., & Gjedde, A. (1999). Activation of human extrageniculostriate pathways after damage to area V1. NeuroImage, 9, 97-107.
	*Stanilas Dehaene. Consciousness and the brain. 2014 Penguin group.
	* Udesen, H., & Gade, A. (1995). Hjerneskader og bevidsthed. Psyke & Logos, 16, 474-507.		* Udesen, H., & Gade, A. (1995). Hjerneskader og bevidsthed. Psyke & Logos, 16, 474-507.
	* Weiskrantz, L., Warrington, E.K., Sanders, M.D., & Marshall, J. (1974). Visual capacity in the hemianopic field following a restricted occipital ablation. Brain, 97, 709-728.		* Weiskrantz, L., Warrington, E.K., Sanders, M.D., & Marshall, J. (1974). Visual capacity in the hemianopic field following a restricted occipital ablation. Brain, 97, 709-728.

Jannick Brennum: /* Kilder */

2016-01-17T17:16:28Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2016, 19:16
Linje 17:		Linje 17:
	* Dehaene S. Consciouness and the brain. Deciphering how the brain codes our thoughts. Pinguin Group 2014. ISBN 978-0-698-15140-6		* Dehaene S. Consciouness and the brain. Deciphering how the brain codes our thoughts. Pinguin Group 2014. ISBN 978-0-698-15140-6
	* Ptito, M., Johannsen, P., Faubert, J., & Gjedde, A. (1999). Activation of human extrageniculostriate pathways after damage to area V1. NeuroImage, 9, 97-107.		* Ptito, M., Johannsen, P., Faubert, J., & Gjedde, A. (1999). Activation of human extrageniculostriate pathways after damage to area V1. NeuroImage, 9, 97-107.
			*Stanilas Dehaene. Consciousness and the brain. 2014 Penguin group.
	* Udesen, H., & Gade, A. (1995). Hjerneskader og bevidsthed. Psyke & Logos, 16, 474-507.		* Udesen, H., & Gade, A. (1995). Hjerneskader og bevidsthed. Psyke & Logos, 16, 474-507.
	* Weiskrantz, L., Warrington, E.K., Sanders, M.D., & Marshall, J. (1974). Visual capacity in the hemianopic field following a restricted occipital ablation. Brain, 97, 709-728.		* Weiskrantz, L., Warrington, E.K., Sanders, M.D., & Marshall, J. (1974). Visual capacity in the hemianopic field following a restricted occipital ablation. Brain, 97, 709-728.

Jannick Brennum: /* Introduktion */

2016-01-17T17:14:06Z

Introduktion

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2016, 19:14
Linje 5:		Linje 5:

	Blindsyn kan vises eksperimentelt ved at lade patienten foretage tvungne valg af stimuli præsenteret i det blinde felt. Patienten vil initialt typisk vægre sig, da han opfatter opgaven som meningsløs, da han jo ikke kan se noget. Patienten skal gætte fx, hvor en stimulus er blevet præsenteret, om der blev præsenteret nogen stimulus, eller om én af et lille antal mulige stimuli blev præsenteret. På denne måde er demonstreret bevaret lokalisation, erkendelse, diskrimination af bevægelse, bevægelsesretning, størrelse, orientering og flere andre forhold ved visuelle stimuli. I figur 1 er der vist to eksperimenter, det øverste det såkaldte "Letterbox" hvor en patient med cortikal blindhed skal putte et objekt i et hul med den rette orientering. I eksemplet nedenfor er anvendt på en patient med neglect, de angiver at de to huse er identiske men når de bliver bedt om at vælge hvilket hus han helst vil bo i, så valgte han altid det uden ild.		Blindsyn kan vises eksperimentelt ved at lade patienten foretage tvungne valg af stimuli præsenteret i det blinde felt. Patienten vil initialt typisk vægre sig, da han opfatter opgaven som meningsløs, da han jo ikke kan se noget. Patienten skal gætte fx, hvor en stimulus er blevet præsenteret, om der blev præsenteret nogen stimulus, eller om én af et lille antal mulige stimuli blev præsenteret. På denne måde er demonstreret bevaret lokalisation, erkendelse, diskrimination af bevægelse, bevægelsesretning, størrelse, orientering og flere andre forhold ved visuelle stimuli. I figur 1 er der vist to eksperimenter, det øverste det såkaldte "Letterbox" hvor en patient med cortikal blindhed skal putte et objekt i et hul med den rette orientering. I eksemplet nedenfor er anvendt på en patient med neglect, de angiver at de to huse er identiske men når de bliver bedt om at vælge hvilket hus han helst vil bo i, så valgte han altid det uden ild.

			Hos personer med intakt visuelt system kan blidsyn også demonstreres i testsituation med ultra korte stimuli som er omgivet af andre stimuli. I et sådant setup vil stimulus ikke nå en bevidst oplevelse (det er ikke set) men på trods af at det ikke er bevidst set kan forsøgspersonen agerer i forhold til inputtet - præcis som letterbox eksperimentet ovenfor.

			Jeg opfatter blindsyn som et nødvendigt hurtigt reaktionssystem hvor visuel information omsættes til handling på refleksbasis, hurtigere end vi bevidst kan nå at reagerer. Det kan være at vi dukker når et objekt pludseligt kommer mod os, eller at vi griber glasset der falder ud af skabet når vi åbner det, hvor glasset gribes nærmest før vi bevidst registerer at det faldt ud af skabet.

	Demonstrationer af blindsyn blev i starten mødt med overraskelse og skepsis, fordi det ikke syntes muligt, at fænomenologisk blinde personer kunne have synsfunktion. Denne skepsis er afløst af interesse for fænomenet som én blandt flere demonstrationer af ubevidste færdigheder med filosofiske implikationer hos hjerneskadede patienter (Udesen & Gade, 1995; Weiskrantz, 2000). Som lignende ubevidste fænomener hos patienter med fx [[amnesi]] eller [[prosopagnosi]] hjælper blindsyn til at bestemme, hvilke neuronale processer og strukturer der medierer henholdsvis bevidste og ubevidste psykologiske processer.		Demonstrationer af blindsyn blev i starten mødt med overraskelse og skepsis, fordi det ikke syntes muligt, at fænomenologisk blinde personer kunne have synsfunktion. Denne skepsis er afløst af interesse for fænomenet som én blandt flere demonstrationer af ubevidste færdigheder med filosofiske implikationer hos hjerneskadede patienter (Udesen & Gade, 1995; Weiskrantz, 2000). Som lignende ubevidste fænomener hos patienter med fx [[amnesi]] eller [[prosopagnosi]] hjælper blindsyn til at bestemme, hvilke neuronale processer og strukturer der medierer henholdsvis bevidste og ubevidste psykologiske processer.

Jannick Brennum: /* Introduktion */

2016-01-17T17:07:55Z

Introduktion

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2016, 19:07
Linje 1:		Linje 1:
	==Introduktion==		==Introduktion==
	"(Eng. blindsight). Blindsyn er det fænomen, at en patient med [[kortikal blindhed]] eller [[hemianopsi]] har visse bevarede synsfunktioner, specielt bevaret evne til at lokalisere en lyskilde eller en stimulus præsenteret i det blinde felt. Oprindeligt beskrevet i 1905. Fænomenet blev genopdaget og betegnet blindsyn af Weiskrantz og medarbejdere i 1974, og det har siden været genstand for en række studier hos både patienter og aber med læsioner i den primære visuelle kortex (synskortex). Hvis den kortikale læsion er bilateral, er den kortikale blindhed total. Ved den hyppigere unilaterale læsion i synskortex er der blindhed for det modsatte synsfelt (hemianopsi). Der findes relative synsfeltdefekter, hvor bevidst syn er nedsat og ændret, men ikke fuldt tabt. Ofte er der synsoplevelse af fx stimuli med høj kontrast og i bevægelse. Ved absolutte synsfeltdefekter er der ingen ~~bevidst synsoplevelse. Fænomenet blindsyn er kun teoretisk interessant, hvor der er totalt tab af~~ bevidst synsoplevelse.		"(Eng. blindsight). Blindsyn er det fænomen, at en patient med [[kortikal blindhed]] eller [[hemianopsi]] har visse bevarede synsfunktioner, specielt bevaret evne til at lokalisere en lyskilde eller en stimulus præsenteret i det blinde felt. Oprindeligt beskrevet i 1905. Fænomenet blev genopdaget og betegnet blindsyn af Weiskrantz og medarbejdere i 1974, og det har siden været genstand for en række studier hos både patienter og aber med læsioner i den primære visuelle kortex (synskortex). Hvis den kortikale læsion er bilateral, er den kortikale blindhed total. Ved den hyppigere unilaterale læsion i synskortex er der blindhed for det modsatte synsfelt (hemianopsi). Der findes relative synsfeltdefekter, hvor bevidst syn er nedsat og ændret, men ikke fuldt tabt. Ofte er der synsoplevelse af fx stimuli med høj kontrast og i bevægelse. Ved absolutte synsfeltdefekter er der ingen bevidst synsoplevelse.
	[[Fil:Blindsyn.png\|400px\|thumb\|right\|Figur 1]]		[[Fil:Blindsyn.png\|400px\|thumb\|right\|Figur 1]]
	Kortikal blindhed er forskellig fra perifer blindhed (ved læsion af øje, nethinde eller synsnerve) i kraft af bevarede nerveledningsbaner fra nethinden til andre strukturer end primær synskortex og dens tilhørende thalamiske kerne. Fysiologiske studier af aber og patienter (fx Ptito et al., 1999) med blindsyn har vist, at sekundære visuelle områder foran synskortex fortsat kan respondere på visuelle stimuli efter total læsion af synskortex og er det sandsynlige grundlag for blindsyn.		Kortikal blindhed er forskellig fra perifer blindhed (ved læsion af øje, nethinde eller synsnerve) i kraft af bevarede nerveledningsbaner fra nethinden til andre strukturer end primær synskortex og dens tilhørende thalamiske kerne. Fysiologiske studier af aber og patienter (fx Ptito et al., 1999) med blindsyn har vist, at sekundære visuelle områder foran synskortex fortsat kan respondere på visuelle stimuli efter total læsion af synskortex og er det sandsynlige grundlag for blindsyn.
Linje 21:		Linje 21:

	/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH		/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH



	==Video==		==Video==

Jannick Brennum med 2. jan. 2016, 08:52

2016-01-02T08:52:07Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2016, 10:52
Linje 10:		Linje 10:

	====Kilder====		====Kilder====
	*Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.		* Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.
	*Ptito, M., Johannsen, P., Faubert, J., & Gjedde, A. (1999). Activation of human extrageniculostriate pathways after damage to area V1. NeuroImage, 9, 97-107.		* Dehaene S. Consciouness and the brain. Deciphering how the brain codes our thoughts. Pinguin Group 2014. ISBN 978-0-698-15140-6
	*Udesen, H., & Gade, A. (1995). Hjerneskader og bevidsthed. Psyke & Logos, 16, 474-507.		* Ptito, M., Johannsen, P., Faubert, J., & Gjedde, A. (1999). Activation of human extrageniculostriate pathways after damage to area V1. NeuroImage, 9, 97-107.
	*Weiskrantz, L., Warrington, E.K., Sanders, M.D., & Marshall, J. (1974). Visual capacity in the hemianopic field following a restricted occipital ablation. Brain, 97, 709-728.		* Udesen, H., & Gade, A. (1995). Hjerneskader og bevidsthed. Psyke & Logos, 16, 474-507.
	*Weiskrantz, L. (1986). Blindsight: A case study and implications. Oxford: Oxford University Press.		* Weiskrantz, L., Warrington, E.K., Sanders, M.D., & Marshall, J. (1974). Visual capacity in the hemianopic field following a restricted occipital ablation. Brain, 97, 709-728.
	*Weiskrantz, L. (2000). Blindsight: Implications for the conscious experience of emotion. I R.D. Lane & L. Nadel (Eds.), Cognitive neuroscience of emotion. New York: Oxford University Press."		* Weiskrantz, L. (1986). Blindsight: A case study and implications. Oxford: Oxford University Press.
			* Weiskrantz, L. (2000). Blindsight: Implications for the conscious experience of emotion. I R.D. Lane & L. Nadel (Eds.), Cognitive neuroscience of emotion. New York: Oxford University Press."

Jannick Brennum med 2. jan. 2016, 08:50

2016-01-02T08:50:48Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2016, 10:50
Linje 4:		Linje 4:
	Kortikal blindhed er forskellig fra perifer blindhed (ved læsion af øje, nethinde eller synsnerve) i kraft af bevarede nerveledningsbaner fra nethinden til andre strukturer end primær synskortex og dens tilhørende thalamiske kerne. Fysiologiske studier af aber og patienter (fx Ptito et al., 1999) med blindsyn har vist, at sekundære visuelle områder foran synskortex fortsat kan respondere på visuelle stimuli efter total læsion af synskortex og er det sandsynlige grundlag for blindsyn.		Kortikal blindhed er forskellig fra perifer blindhed (ved læsion af øje, nethinde eller synsnerve) i kraft af bevarede nerveledningsbaner fra nethinden til andre strukturer end primær synskortex og dens tilhørende thalamiske kerne. Fysiologiske studier af aber og patienter (fx Ptito et al., 1999) med blindsyn har vist, at sekundære visuelle områder foran synskortex fortsat kan respondere på visuelle stimuli efter total læsion af synskortex og er det sandsynlige grundlag for blindsyn.

	Blindsyn kan vises eksperimentelt ved at lade patienten foretage tvungne valg af stimuli præsenteret i det blinde felt. Patienten vil initialt typisk vægre sig, da han opfatter opgaven som meningsløs, da han jo ikke kan se noget. Patienten skal gætte fx, hvor en stimulus er blevet præsenteret, om der blev præsenteret nogen stimulus, eller om én af et lille antal mulige stimuli blev præsenteret. På denne måde er demonstreret bevaret lokalisation, erkendelse, diskrimination af bevægelse, bevægelsesretning, størrelse, orientering og flere andre forhold ved visuelle stimuli.		Blindsyn kan vises eksperimentelt ved at lade patienten foretage tvungne valg af stimuli præsenteret i det blinde felt. Patienten vil initialt typisk vægre sig, da han opfatter opgaven som meningsløs, da han jo ikke kan se noget. Patienten skal gætte fx, hvor en stimulus er blevet præsenteret, om der blev præsenteret nogen stimulus, eller om én af et lille antal mulige stimuli blev præsenteret. På denne måde er demonstreret bevaret lokalisation, erkendelse, diskrimination af bevægelse, bevægelsesretning, størrelse, orientering og flere andre forhold ved visuelle stimuli. I figur 1 er der vist to eksperimenter, det øverste det såkaldte "Letterbox" hvor en patient med cortikal blindhed skal putte et objekt i et hul med den rette orientering. I eksemplet nedenfor er anvendt på en patient med neglect, de angiver at de to huse er identiske men når de bliver bedt om at vælge hvilket hus han helst vil bo i, så valgte han altid det uden ild.

	Demonstrationer af blindsyn blev i starten mødt med overraskelse og skepsis, fordi det ikke syntes muligt, at fænomenologisk blinde personer kunne have synsfunktion. Denne skepsis er afløst af interesse for fænomenet som én blandt flere demonstrationer af ubevidste færdigheder med filosofiske implikationer hos hjerneskadede patienter (Udesen & Gade, 1995; Weiskrantz, 2000). Som lignende ubevidste fænomener hos patienter med fx [[amnesi]] eller [[prosopagnosi]] hjælper blindsyn til at bestemme, hvilke neuronale processer og strukturer der medierer henholdsvis bevidste og ubevidste psykologiske processer.		Demonstrationer af blindsyn blev i starten mødt med overraskelse og skepsis, fordi det ikke syntes muligt, at fænomenologisk blinde personer kunne have synsfunktion. Denne skepsis er afløst af interesse for fænomenet som én blandt flere demonstrationer af ubevidste færdigheder med filosofiske implikationer hos hjerneskadede patienter (Udesen & Gade, 1995; Weiskrantz, 2000). Som lignende ubevidste fænomener hos patienter med fx [[amnesi]] eller [[prosopagnosi]] hjælper blindsyn til at bestemme, hvilke neuronale processer og strukturer der medierer henholdsvis bevidste og ubevidste psykologiske processer.

Jannick Brennum med 2. jan. 2016, 08:45

2016-01-02T08:45:55Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2016, 10:45
Linje 1:		Linje 1:
	==Introduktion==		==Introduktion==
	"(Eng. blindsight). Blindsyn er det fænomen, at en patient med [[kortikal blindhed]] eller [[hemianopsi]] har visse bevarede synsfunktioner, specielt bevaret evne til at lokalisere en lyskilde eller en stimulus præsenteret i det blinde felt. Oprindeligt beskrevet i 1905. Fænomenet blev genopdaget og betegnet blindsyn af Weiskrantz og medarbejdere i 1974, og det har siden været genstand for en række studier hos både patienter og aber med læsioner i den primære visuelle kortex (synskortex). Hvis den kortikale læsion er bilateral, er den kortikale blindhed total. Ved den hyppigere unilaterale læsion i synskortex er der blindhed for det modsatte synsfelt (hemianopsi). Der findes relative synsfeltdefekter, hvor bevidst syn er nedsat og ændret, men ikke fuldt tabt. Ofte er der synsoplevelse af fx stimuli med høj kontrast og i bevægelse. Ved absolutte synsfeltdefekter er der ingen bevidst synsoplevelse. Fænomenet blindsyn er kun teoretisk interessant, hvor der er totalt tab af bevidst synsoplevelse.		"(Eng. blindsight). Blindsyn er det fænomen, at en patient med [[kortikal blindhed]] eller [[hemianopsi]] har visse bevarede synsfunktioner, specielt bevaret evne til at lokalisere en lyskilde eller en stimulus præsenteret i det blinde felt. Oprindeligt beskrevet i 1905. Fænomenet blev genopdaget og betegnet blindsyn af Weiskrantz og medarbejdere i 1974, og det har siden været genstand for en række studier hos både patienter og aber med læsioner i den primære visuelle kortex (synskortex). Hvis den kortikale læsion er bilateral, er den kortikale blindhed total. Ved den hyppigere unilaterale læsion i synskortex er der blindhed for det modsatte synsfelt (hemianopsi). Der findes relative synsfeltdefekter, hvor bevidst syn er nedsat og ændret, men ikke fuldt tabt. Ofte er der synsoplevelse af fx stimuli med høj kontrast og i bevægelse. Ved absolutte synsfeltdefekter er der ingen bevidst synsoplevelse. Fænomenet blindsyn er kun teoretisk interessant, hvor der er totalt tab af bevidst synsoplevelse.
			[[Fil:Blindsyn.png\|400px\|thumb\|right\|Figur 1]]
	Kortikal blindhed er forskellig fra perifer blindhed (ved læsion af øje, nethinde eller synsnerve) i kraft af bevarede nerveledningsbaner fra nethinden til andre strukturer end primær synskortex og dens tilhørende thalamiske kerne. Fysiologiske studier af aber og patienter (fx Ptito et al., 1999) med blindsyn har vist, at sekundære visuelle områder foran synskortex fortsat kan respondere på visuelle stimuli efter total læsion af synskortex og er det sandsynlige grundlag for blindsyn.		Kortikal blindhed er forskellig fra perifer blindhed (ved læsion af øje, nethinde eller synsnerve) i kraft af bevarede nerveledningsbaner fra nethinden til andre strukturer end primær synskortex og dens tilhørende thalamiske kerne. Fysiologiske studier af aber og patienter (fx Ptito et al., 1999) med blindsyn har vist, at sekundære visuelle områder foran synskortex fortsat kan respondere på visuelle stimuli efter total læsion af synskortex og er det sandsynlige grundlag for blindsyn.
	~~[[Fil:Blindsyn.png\|400px\|thumb\|right\|Figur 1]]~~

	Blindsyn kan vises eksperimentelt ved at lade patienten foretage tvungne valg af stimuli præsenteret i det blinde felt. Patienten vil initialt typisk vægre sig, da han opfatter opgaven som meningsløs, da han jo ikke kan se noget. Patienten skal gætte fx, hvor en stimulus er blevet præsenteret, om der blev præsenteret nogen stimulus, eller om én af et lille antal mulige stimuli blev præsenteret. På denne måde er demonstreret bevaret lokalisation, erkendelse, diskrimination af bevægelse, bevægelsesretning, størrelse, orientering og flere andre forhold ved visuelle stimuli.		Blindsyn kan vises eksperimentelt ved at lade patienten foretage tvungne valg af stimuli præsenteret i det blinde felt. Patienten vil initialt typisk vægre sig, da han opfatter opgaven som meningsløs, da han jo ikke kan se noget. Patienten skal gætte fx, hvor en stimulus er blevet præsenteret, om der blev præsenteret nogen stimulus, eller om én af et lille antal mulige stimuli blev præsenteret. På denne måde er demonstreret bevaret lokalisation, erkendelse, diskrimination af bevægelse, bevægelsesretning, størrelse, orientering og flere andre forhold ved visuelle stimuli.

Jannick Brennum med 2. jan. 2016, 08:45

2016-01-02T08:45:29Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2016, 10:45
Linje 3:		Linje 3:

	Kortikal blindhed er forskellig fra perifer blindhed (ved læsion af øje, nethinde eller synsnerve) i kraft af bevarede nerveledningsbaner fra nethinden til andre strukturer end primær synskortex og dens tilhørende thalamiske kerne. Fysiologiske studier af aber og patienter (fx Ptito et al., 1999) med blindsyn har vist, at sekundære visuelle områder foran synskortex fortsat kan respondere på visuelle stimuli efter total læsion af synskortex og er det sandsynlige grundlag for blindsyn.		Kortikal blindhed er forskellig fra perifer blindhed (ved læsion af øje, nethinde eller synsnerve) i kraft af bevarede nerveledningsbaner fra nethinden til andre strukturer end primær synskortex og dens tilhørende thalamiske kerne. Fysiologiske studier af aber og patienter (fx Ptito et al., 1999) med blindsyn har vist, at sekundære visuelle områder foran synskortex fortsat kan respondere på visuelle stimuli efter total læsion af synskortex og er det sandsynlige grundlag for blindsyn.
			[[Fil:Blindsyn.png\|400px\|thumb\|right\|Figur 1]]

	Blindsyn kan vises eksperimentelt ved at lade patienten foretage tvungne valg af stimuli præsenteret i det blinde felt. Patienten vil initialt typisk vægre sig, da han opfatter opgaven som meningsløs, da han jo ikke kan se noget. Patienten skal gætte fx, hvor en stimulus er blevet præsenteret, om der blev præsenteret nogen stimulus, eller om én af et lille antal mulige stimuli blev præsenteret. På denne måde er demonstreret bevaret lokalisation, erkendelse, diskrimination af bevægelse, bevægelsesretning, størrelse, orientering og flere andre forhold ved visuelle stimuli.		Blindsyn kan vises eksperimentelt ved at lade patienten foretage tvungne valg af stimuli præsenteret i det blinde felt. Patienten vil initialt typisk vægre sig, da han opfatter opgaven som meningsløs, da han jo ikke kan se noget. Patienten skal gætte fx, hvor en stimulus er blevet præsenteret, om der blev præsenteret nogen stimulus, eller om én af et lille antal mulige stimuli blev præsenteret. På denne måde er demonstreret bevaret lokalisation, erkendelse, diskrimination af bevægelse, bevægelsesretning, størrelse, orientering og flere andre forhold ved visuelle stimuli.

Jannick Brennum med 27. dec. 2015, 20:30

2015-12-27T20:30:03Z

← Ældre version		Versionen fra 27. dec. 2015, 22:30
Linje 9:		Linje 9:


	~~'''Referencer'''~~		====Kilder====
			*Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.
			*Ptito, M., Johannsen, P., Faubert, J., & Gjedde, A. (1999). Activation of human extrageniculostriate pathways after damage to area V1. NeuroImage, 9, 97-107.
			*Udesen, H., & Gade, A. (1995). Hjerneskader og bevidsthed. Psyke & Logos, 16, 474-507.
			*Weiskrantz, L., Warrington, E.K., Sanders, M.D., & Marshall, J. (1974). Visual capacity in the hemianopic field following a restricted occipital ablation. Brain, 97, 709-728.
			*Weiskrantz, L. (1986). Blindsight: A case study and implications. Oxford: Oxford University Press.
			*Weiskrantz, L. (2000). Blindsight: Implications for the conscious experience of emotion. I R.D. Lane & L. Nadel (Eds.), Cognitive neuroscience of emotion. New York: Oxford University Press."

	~~Ptito, M., Johannsen, P., Faubert, J., & Gjedde, A. (1999). Activation of human extrageniculostriate pathways after damage to area V1. NeuroImage, 9, 97-107.~~

	~~Udesen, H., & Gade, A. (1995). Hjerneskader og bevidsthed. Psyke & Logos, 16, 474-507.~~

	~~Weiskrantz, L., Warrington, E.K., Sanders, M.D., & Marshall, J. (1974). Visual capacity in the hemianopic field following a restricted occipital ablation. Brain, 97, 709-728.~~

	~~Weiskrantz, L. (1986). Blindsight: A case study and implications. Oxford: Oxford University Press.~~

	~~Weiskrantz, L. (2000). Blindsight: Implications for the conscious experience of emotion. I R.D. Lane & L. Nadel (Eds.), Cognitive neuroscience of emotion. New York: Oxford University Press."~~



	~~Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.~~