Aleksi - Versionshistorie

Jannick Brennum med 31. mar. 2018, 11:27

2018-03-31T11:27:24Z

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2018, 13:27
Linje 87:		Linje 87:
	--[[Bruger:Jannick Brennum\|Jannick Brennum]] 10. okt 2012, 02:47 (UTC)		--[[Bruger:Jannick Brennum\|Jannick Brennum]] 10. okt 2012, 02:47 (UTC)

	~~[[Kategori: Hjernens funktioner, dysfunktioner og anomalier]]~~
	[[Kategori: Neuropsykologi]]		[[Kategori: Neuropsykologi]]

Jannick Brennum: /* Introduktion */

2016-01-17T17:24:26Z

Introduktion

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2016, 19:24
Linje 21:		Linje 21:
	Der findes flere forskellige modeller for læsning.		Der findes flere forskellige modeller for læsning.

	Læsning kan opfattes som en proces, der starter i occipitallappen med den visuelle opfattelse, som sendes videre til den visuelle associations cortex V5 i gyrus fusiforme i den dominante (venstre) hemisfære, hvor bokstaver eller ord opfattes. Dette område kaldes Visual Word Form Area (VWFA) og er lokaliseret i og omkring den den posterior laterale del af gyrus fusiforme (T4) posteriort (se figur). Herefter kobles det læste ord med mening - den semantiske opfattelse af ordet der ses. Skal man endvidere læse højt, skal den semantiske betydning af ordet kobles med ordet fonem, altså ordets lyd, som findes i den fonologiske hukommelse. Den fonologisk formidling er afhængig af at informationen kan nå fra VWFA til fasciculus arcuatus (AF).		Læsning kan opfattes som en proces, der starter i occipitallappen med den visuelle opfattelse, som sendes videre til den visuelle associations cortex V5 i gyrus fusiforme i den dominante (venstre) hemisfære, hvor bokstaver eller ord opfattes. Dette område kaldes Visual Word Form Area (VWFA) og er lokaliseret i og omkring den den posterior laterale del af gyrus fusiforme (T4) posteriort (se figur). Der er betydelig inter-individuel lokalisation af VWFA bestemt med fMRI. Herefter kobles det læste ord med mening - den semantiske opfattelse af ordet der ses. Skal man endvidere læse højt, skal den semantiske betydning af ordet kobles med ordet fonem, altså ordets lyd, som findes i den fonologiske hukommelse. Den fonologisk formidling er afhængig af at informationen kan nå fra VWFA til fasciculus arcuatus (AF).

	Aleksier inddeles, ligesom agrafier, i centrale og perifere aleksier (se [[Agrafi]]). Man skelner og mellem aleksi med eller uden agrafi.		Aleksier inddeles, ligesom agrafier, i centrale og perifere aleksier (se [[Agrafi]]). Man skelner og mellem aleksi med eller uden agrafi.

Jannick Brennum med 17. jan. 2016, 16:57

2016-01-17T16:57:49Z

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Senere klassifikationer har bygget på denne neurologiske forståelse, suppleret med en inddeling baseret på lingvistiske kriterier først foreslået af Marshall og Newcombe i 1973. Det væsentlige i denne mere moderne forståelse er, at læsning kan foregå på to principielt forskellige måder. Den ene ‘læserute’ er direkte, hvilket vil sige at det læste ord matches til dets mening i den semantiske hukommelse. Den anden ‘læserute’ er indirekte, med omsætning af det skrevne ord til det talte ord via ordets komponenter, grafemer og fonemer (Gade, 1997, pp.118-120; Starrfelt, 2009).
@@ Linje 78: / Linje 66: @@
 ==Hemianoptisk aleksi==
 Ses ved skader i venstre hemisfære med højresidig hemianopsi. Patienten kan som regel godt læse enkelt ord, men kan ikke læse flere ord i træk, og dermed ikke sætninger. Hemianoptisk aleksi skyldes tilsyneladende øjenbevægelserne (sakkaderne) og ikke en manglende evne til at genkende det enkelte ord. Forestil dig af patienten hele tiden har overblik over det der var tidligere i sætningen men ikke har mulighed for at ane det næste ord i rækken. Der findes træningsformer der kan hjælpe på denne form for aleksi, bl.a. træning med prismebriller.

Jannick Brennum: /* Ren aleksi */

2016-01-17T16:53:34Z

Ren aleksi

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2016, 18:53
Linje 72:		Linje 72:

	[[Fil:Pure alexia.png\|400px\|thumb\|right\|klassisk aleksi uden agrafi med læsion af venstre primær visuel cortex omkring sulcus calcarinus og samtidig læsion af splenium af corpus callosum således at visuelle input fra højre occipital region ikke kan nå frem til VWFA]]		[[Fil:Pure alexia.png\|400px\|thumb\|right\|klassisk aleksi uden agrafi med læsion af venstre primær visuel cortex omkring sulcus calcarinus og samtidig læsion af splenium af corpus callosum således at visuelle input fra højre occipital region ikke kan nå frem til VWFA]]
	Den klassisk beskrevne tilstand er en læsion som omfatter både venstre occipitalpol og splenium af corpus callosum. En sådan læsion betyder at der ikke længere er visuelt input fra venstre occipitallap til VWFA i venstre tempero-occipital region og visuelle input fra den velfungerende højre occipital region kan ikke nå frem til venstre VWFA pga corpus callosum skaden. Den højre hjernehalvdel kan se ordet, men kan ikke bruge det til noget.Denne tilstand kan ses som følge af et vaskulært infarkt i sv.t. en del af a. cerebri posteriors forsyningsområde. Der kan dog opstå ~~betydelife~~ læseproblemer blot ved venstre occipital region skade alene, da der tilsyneladende er et mere direkte input til VWFA fra venstre end fra højre occipital region.		Den klassisk beskrevne tilstand er en læsion som omfatter både venstre occipitalpol og splenium af corpus callosum. En sådan læsion betyder at der ikke længere er visuelt input fra venstre occipitallap til VWFA i venstre tempero-occipital region og visuelle input fra den velfungerende højre occipital region kan ikke nå frem til venstre VWFA pga corpus callosum skaden. Den højre hjernehalvdel kan se ordet, men kan ikke bruge det til noget. Denne tilstand kan ses som følge af et vaskulært infarkt i sv.t. en del af a. cerebri posteriors forsyningsområde. Der kan dog opstå betydelige læseproblemer blot ved venstre occipital region skade alene, da der tilsyneladende er et mere direkte input til VWFA fra venstre end fra højre occipital region.

	Aleksi uden agrafi kan også ses ved primær skade sv.t. VWFA eller banerne mellem primær visuel cortex og VWFA, ~~fasiculus~~ longitudinalis inferior (ILF), eller svarende til banerne fra VWFA til ~~fasiculus~~ arcuatus (AF).		Aleksi uden agrafi kan også ses ved primær skade sv.t. VWFA eller banerne mellem primær visuel cortex og VWFA, fasciculus longitudinalis inferior (ILF), eller svarende til banerne fra VWFA til fasciculus arcuatus (AF).

	==Hemianoptisk aleksi==		==Hemianoptisk aleksi==

Jannick Brennum: /* Introduktion */

2016-01-17T16:51:39Z

Introduktion

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2016, 18:51
Linje 28:		Linje 28:

	==Introduktion==		==Introduktion==
			[[Fil:VWFA.png\|400px\|thumb\|right\|Visual Word Form Area (VWFA)]]
	På dansk refererer aleksi til en tabt læseevne, i modsætning til dysleksi som er en manglende udvikling af læseevnen, ofte omtalt som ordblindhed.		På dansk refererer aleksi til en tabt læseevne, i modsætning til dysleksi som er en manglende udvikling af læseevnen, ofte omtalt som ordblindhed.

	Der findes flere forskellige modeller for læsning.		Der findes flere forskellige modeller for læsning.

	Læsning kan opfattes som en proces, der starter i occipitallappen med den visuelle opfattelse, som sendes videre til den visuelle associations cortex V5 i gyrus fusiforme i den dominante (venstre) hemisfære, hvor bokstaver eller ord opfattes. Herefter kobles det læste ord med mening - den semantiske opfattelse af ordet der ses. Skal man endvidere læse højt, skal den semantiske betydning af ordet kobles med ordet fonem, altså ordets lyd, som findes i den fonologiske hukommelse.		Læsning kan opfattes som en proces, der starter i occipitallappen med den visuelle opfattelse, som sendes videre til den visuelle associations cortex V5 i gyrus fusiforme i den dominante (venstre) hemisfære, hvor bokstaver eller ord opfattes. Dette område kaldes Visual Word Form Area (VWFA) og er lokaliseret i og omkring den den posterior laterale del af gyrus fusiforme (T4) posteriort (se figur). Herefter kobles det læste ord med mening - den semantiske opfattelse af ordet der ses. Skal man endvidere læse højt, skal den semantiske betydning af ordet kobles med ordet fonem, altså ordets lyd, som findes i den fonologiske hukommelse. Den fonologisk formidling er afhængig af at informationen kan nå fra VWFA til fasciculus arcuatus (AF).

	Aleksier inddeles, ligesom agrafier, i centrale og perifere aleksier (se [[Agrafi]]). Man skelner og mellem aleksi med eller uden agrafi.		Aleksier inddeles, ligesom agrafier, i centrale og perifere aleksier (se [[Agrafi]]). Man skelner og mellem aleksi med eller uden agrafi.

Jannick Brennum: /* Ren aleksi */

2016-01-17T16:42:53Z

Ren aleksi

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2016, 18:42
Linje 66:		Linje 66:

	==Ren aleksi==		==Ren aleksi==
	Ren aleksi, er aleksi uden agrafi, en relativt sjælden form hvor patienten fortsat kan skrive, men ikke kan læse, ej heller det han selv har skrevet. Dette kan ske ~~hvis~~ der ikke ~~kommer~~ visuel information ~~om det sete ord~~ til den sprogdominante hemisfære~~, således patienter~~ med ~~en højresidig homonym hemianopsi~~ og en samtidig corpus callosum ~~skade posteriort.~~ Den venstre ~~hjernehalvdel kan nu ikke se den højre side~~ af ~~verden pga~~. ~~hemianopsien,~~ og den kan ikke ~~får information om den~~ venstre ~~halvdel af verden~~ pga. corpus callosum skaden. Den højre hjernehalvdel kan se ordet, men kan ikke bruge det til noget.		Ren aleksi, er aleksi uden agrafi, en relativt sjælden form hvor patienten fortsat kan skrive, men ikke kan læse, ej heller det han selv har skrevet.

			Dette kan ske på flere måder. Det essentielle er at der ikke når visuel information frem fra primær visuel cortex til Visuel Word Form Area (VWFA) i sulcus occipito-temporalis, lateralt for gyrus fusiforme (T4), og der fra videre til de sprogrelevante områder i den sprogdominante hemisfære (venstre).

			[[Fil:Pure alexia.png\|400px\|thumb\|right\|klassisk aleksi uden agrafi med læsion af venstre primær visuel cortex omkring sulcus calcarinus og samtidig læsion af splenium af corpus callosum således at visuelle input fra højre occipital region ikke kan nå frem til VWFA]]
			Den klassisk beskrevne tilstand er en læsion som omfatter både venstre occipitalpol og splenium af corpus callosum. En sådan læsion betyder at der ikke længere er visuelt input fra venstre occipitallap til VWFA i venstre tempero-occipital region og visuelle input fra den velfungerende højre occipital region kan ikke nå frem til venstre VWFA pga corpus callosum skaden. Den højre hjernehalvdel kan se ordet, men kan ikke bruge det til noget.Denne tilstand kan ses som følge af et vaskulært infarkt i sv.t. en del af a. cerebri posteriors forsyningsområde. Der kan dog opstå betydelife læseproblemer blot ved venstre occipital region skade alene, da der tilsyneladende er et mere direkte input til VWFA fra venstre end fra højre occipital region.

			Aleksi uden agrafi kan også ses ved primær skade sv.t. VWFA eller banerne mellem primær visuel cortex og VWFA, fasiculus longitudinalis inferior (ILF), eller svarende til banerne fra VWFA til fasiculus arcuatus (AF).

	==Hemianoptisk aleksi==		==Hemianoptisk aleksi==
	Ses ved skader i venstre hemisfære med højresidig hemianopsi. Patienten kan som regel godt læse enkelt ord, men kan ikke læse flere ord i træk, og dermed ikke sætninger. Hemianoptisk aleksi skyldes tilsyneladende øjenbevægelserne (sakkaderne) og ikke en manglende evne til at genkende det enkelte ord. Forestil dig af patienten hele tiden har overblik over det der var tidligere i sætningen men ikke har mulighed for at ane det næste ord i rækken. Der findes træningsformer der kan hjælpe på denne form for aleksi, bl.a. træning med prismebriller.		Ses ved skader i venstre hemisfære med højresidig hemianopsi. Patienten kan som regel godt læse enkelt ord, men kan ikke læse flere ord i træk, og dermed ikke sætninger. Hemianoptisk aleksi skyldes tilsyneladende øjenbevægelserne (sakkaderne) og ikke en manglende evne til at genkende det enkelte ord. Forestil dig af patienten hele tiden har overblik over det der var tidligere i sætningen men ikke har mulighed for at ane det næste ord i rækken. Der findes træningsformer der kan hjælpe på denne form for aleksi, bl.a. træning med prismebriller.

Jannick Brennum med 27. dec. 2015, 14:24

2015-12-27T14:24:36Z

← Ældre version		Versionen fra 27. dec. 2015, 16:24
Linje 76:		Linje 76:

	[[Kategori: Hjernens funktioner, dysfunktioner og anomalier]]		[[Kategori: Hjernens funktioner, dysfunktioner og anomalier]]
			[[Kategori: Neuropsykologi]]

Sine Munk med 4. mar. 2013, 13:18

2013-03-04T13:18:02Z

← Ældre version		Versionen fra 4. mar. 2013, 15:18
Linje 16:		Linje 16:

	Starrfelt, R. (2009). Aleksi. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund."		Starrfelt, R. (2009). Aleksi. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund."


	Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.		Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

Sine Munk med 4. mar. 2013, 13:17

2013-03-04T13:17:45Z

← Ældre version		Versionen fra 4. mar. 2013, 15:17
Linje 6:		Linje 6:

	Senere klassifikationer har bygget på denne neurologiske forståelse, suppleret med en inddeling baseret på lingvistiske kriterier først foreslået af Marshall og Newcombe i 1973. Det væsentlige i denne mere moderne forståelse er, at læsning kan foregå på to principielt forskellige måder. Den ene ‘læserute’ er direkte, hvilket vil sige at det læste ord matches til dets mening i den semantiske hukommelse. Den anden ‘læserute’ er indirekte, med omsætning af det skrevne ord til det talte ord via ordets komponenter, grafemer og fonemer (Gade, 1997, pp.118-120; Starrfelt, 2009).		Senere klassifikationer har bygget på denne neurologiske forståelse, suppleret med en inddeling baseret på lingvistiske kriterier først foreslået af Marshall og Newcombe i 1973. Det væsentlige i denne mere moderne forståelse er, at læsning kan foregå på to principielt forskellige måder. Den ene ‘læserute’ er direkte, hvilket vil sige at det læste ord matches til dets mening i den semantiske hukommelse. Den anden ‘læserute’ er indirekte, med omsætning af det skrevne ord til det talte ord via ordets komponenter, grafemer og fonemer (Gade, 1997, pp.118-120; Starrfelt, 2009).


	'''Litteratur:'''		'''Litteratur:'''
Linje 17:		Linje 16:

	Starrfelt, R. (2009). Aleksi. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund."		Starrfelt, R. (2009). Aleksi. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund."


	Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.		Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

Sine Munk med 4. mar. 2013, 13:15

2013-03-04T13:15:27Z

← Ældre version		Versionen fra 4. mar. 2013, 15:15
Linje 1:		Linje 1:
	~~==Introduktion==~~
	"Erhvervet tab eller forstyrrelse af evnen til at læse, dvs. forstå skriftsprog. Aleksi optræder oftest sammen med andre forstyrrelser af sproget efter hjerneskade, men kan også optræde isoleret.		"Erhvervet tab eller forstyrrelse af evnen til at læse, dvs. forstå skriftsprog. Aleksi optræder oftest sammen med andre forstyrrelser af sproget efter hjerneskade, men kan også optræde isoleret.

Linje 29:		Linje 28:


			==Introduktion==
	På dansk refererer aleksi til en tabt læseevne, i modsætning til dysleksi som er en manglende udvikling af læseevnen, ofte omtalt som ordblindhed.		På dansk refererer aleksi til en tabt læseevne, i modsætning til dysleksi som er en manglende udvikling af læseevnen, ofte omtalt som ordblindhed.