Se kilde til NF1

==Introduktion==
NF1 eller Neurofibromatosis type 1 er en autosomal dominant arvelig sygdom der skyldes en mutation af et gen på kromosom 17 (et tumor suppressor gen). NF1 kan give forandring i nervevæv, hud, øjne og knoglevæv. Der er ca. 1000 mennesker med NF1 i Danmark.


==NF1-genet==
NF1-genet er lokaliseret på den lange arm af kromosom 17 (q).Genet er ansvarlig for produktionen af proteinet neurofibromin, som kontrollere cellevækst. Genets officielle navn er neurofibromin 1, men refereres ofte til blot som NF1-genet. Genet er mest aktivt i Schwannske celler og Oligodendrocytter (myelin isolering om nervefibre i perifert og centralnervesystem) og i pigmentceller. Der er identificeret mere end 1000 forskellige mutationer af NF1-genet som kan give ophav til NF1 sygdommen. 

==Epidemiologi==
Der er tale om en autosomal arvelig sygdom med fuld penetrans, det vil sige af halvdelen af børn hvor en af forældrene har sygdommen vil arve den. Det antages at der er ca. 1.000 danskere der har NF1. Ca. halvdelen af NF1 patienter har arvet sygdommen dra en af forældrene, hos den anden halvdel er der tale om en spontan mutation.

==Symptomer / fund==

===Café-au-lait pletter=== 
Café-au-lait eller kaffepletter er lysebrune pletter i huden, hvor hudens celler indeholder mere pigment end andre steder på kroppen. Pigmentforandringerne er ikke farlige, men de kan for nogen være en kosmetisk gene. Kaffepletterne viser sig i løbet af de første par leveår. Stort set alle med NF1 har kaffepletter. Fregnerne viser sig først senere i barndommen.

===Neurofibromer=== 
Neurofibromer er knudedannelser eller svulster i bindevævet langs nervecellers udløbere. Neurofibromer kan opstå både udenpå og inde i kroppen. Ved NF1 ser man to typer af neurofibromer, de almindelige og de plexiforme. Almindelige neurofibromer er benigne, oftest små, faste svulstdannelser. De kan vise sig som vortelignende vækster uden på huden eller som små forskydelige kugler, som ligger lige under huden. Selvom neurofibromerne kan ses hos børn, udvikler de sig ofte først i større omfang i løbet af puberteten og i voksenalderen. De plexiforme neurofibromer er formentlig til stede allerede ved fødslen, men de bliver som regel først opdaget senere i livet. De er bløde og ikke skarpt afgrænsede i forhold til det omkringliggende væv. Plexiforme neurofibromer er som regel mindre, men de kan blive ganske store og iøjefaldende. Plexiforme neurofibromer er i de fleste tilfælde godartede, men kan omdanne sig til egentlige kræftknuder. Nogle kvinder vil i løbet af en graviditet opleve at få nye eller større knuder. Både almindelige og plexiforme neurofibromer kan være symptomfri eller give anledning til symptomer med kløe, ømhed, en trykkende fornemmelse eller smerte. Afhængig af hvor de er placeret, kan de være kosmetisk generende.

===Lische noduli===
Lische noduli er små pigment-celleophobninger på regnbuehinden, som man ser hos de fleste voksne med NF1. Det er sjældent, at man kan se dem med det blotte øje. Man kan ikke mærke, at man har dem, og de forstyrrer ikke synet.

===Opticus gliom / Hypothalamisk gliom===
Et opticus gliom er en knudedannelse på synsnerven og/eller hypothalamus, som typisk opstår inden 10 års alderen. Op mod en fjerdedel af NF1 patienter udvikler et optikus / hypothalamisk gliom. Knuderne kan føre til nedsat syn, hvilket viser sig før skolealderen, men det er heldigvis sjældent. 

===Andre tegn===

*Der er en øget tendens til abnorm knogledannelse i visse knogler, blandt andet knoglen omkring øjet, kravebenet samt de lange rørknogler, som kan være buede eller ligefrem med et falsk led.

*Flere end gennemsnittet i befolkningen vil udvikle skæv ryg (skoliose).

*Mange voksne med NF1 klager over hyppig hovedpine og træthed . I forhold til gennemsnittet i befolkningen er der også flere, som klager over nervøsitet, uro, angst og tristhed.

*Indlæringsvanskeligheder. De fleste med NF1 er normalt begavede, men alligevel har omkring halvdelen specifikke indlæringsvanskeligheder. De vanskeligheder står ikke nødvendigvis mål med barnets øvrige symptomer.

==Diagnose==
For at kunne stille diagnosen skal man have to eller flere af følgende symptomer:

*Seks eller flere café-au-lait pletter i huden. Pletterne skal være over fem millimeter i diameter hos børn før puberteten og over 15 millimeter efter puberteten.

*To eller flere neurofibromer eller et plexiformt neurofibrom.

*Fregner i armhule eller lyskeregion.

*Svulst på synsnerven.

*To eller flere Lische noduli.

*Specielle knogleforandringer, f.eks. falske led.


--[[Bruger:Jannick Brennum|Jannick Brennum]] 6. jan 2016, 04:33 (UTC)

[[Kategori: Neurogenetik]]