Forskel mellem versioner af "NovoSeven"

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(Andre oplysninger)
 
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
(Ingen forskel)

Nuværende version fra 13. jul 2010, 12:16

Synonymer

Koagulationsfaktor VIIa

Indikation

  • Blødningsepisoder og forebyggelse af blødning ved kirurgi hos patienter med inhibitorer over for koagulationsfaktorer (F VIII eller F IX), erhvervet hæmofili og medfødt FVII mangel.
  • Visse tilfælde af Glanzmanns trombasteni.
  • Livstruende, inkontrollabel blødning, trods adækvat rationel blodkomponentterapi.

Dosering

Individuel dosering afhængig af effekt. Ved livstruende blødning: 100 mikrog/kg gives over 2-3 minutter. Ellers sædvanligvis 90 mikrogram/kg legemsvægt som i.v. bolusinjektion med initialt 2-3 timers in-terval. Ved faktor VII mangel 15-30 mikrogram/kg legemsvægt hver 4.-6. time. Bemærk: Kan anvendes samtidig med antifibrinolytika.

Pulver til Injektionsvæske, 1,2 mg, 2,4 mg eller 4,8 mg

Kontraindikationer/forsigtighed

NovoSeven® kan være kontraindiceret ved kendt overfølsomhed overfor det aktive stof, hjælpe-stoffer eller muse-, hamster- eller okseprotein.

Virkning

Virker ved gennem interaktion med vævsfaktor at øge dannelsen af faktor IXa, faktor Xa samt trombin, til dels ved medvirken af trombocytter.

Bivirkninger

Meget sjældne: Feber, reaktioner på indstiksstedet, kvalme, myokardieinfarkt, dyb venetrombose, dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) og cerebral iskæmi.

Tilberedning/indgift

BOLUS: 2-5 minutter. Gives i sommerfugl, hvis der ikke haves i.v. adgang i forvejen.

INITIALOPLØSNING: Pulveret opløses i den medfølgende solvens (sterilt vand), koncentrationen er nu 0,6 mg/ml.

Andre oplysninger

  • Opløsningen er kemisk holdbar i 24 timer ved stuetemperatur, men bør anvendes umiddelbart efter fremstilling.
  • Bør ikke blandes med andre farmaka eller infusionsvæsker, herunder fuldblod og plasma.
  • fremstilling af injektionsvæsken er det vigtigt ikke at sprøjte den medfølgende solvens direkte ned i pulveret og ryst ikke hætteglasset, idet det øger risikoen for skumdannelse. Den færdige opløsning er farveløs og bør kontrolleres for partikler og misfarvning.