News

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning

På denne side finder du nyheder primært at relevans for Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet

18. oktober

Ny afdelingslægestilling i opslag

Der er slået en ny afdelingslægestilling op til besættelse 1. januar 2013. Det er besluttet at styrke vores indsats med det akutte neurokirurgisk arbejde, hvorfor den nye afdelingslægestiling er målrettet denne funktion. Afdelingslægen får en udviklende og koordinerende funktion for det akutte område og kommer til at fokuserer sig tid på denne funktion. Afdelingslægen bliver teamchef for et nyoprettet "Akutteam", samt indgår i afdelingens specialteam "Neurointensiv og traumatologi". Der er ansøgningsfrist til stillingen den 9. november. Jannick Brennum

Neuropsykologstilling i opslag

Vi har slået en neuropsykologstilling op til besættelse snarest muligt. Dette skyldes at Sine Munk skal gøre sin specialistuddannelse som neuropsykolog færdig, og som led i dette desværre er nød til at forlade os i en periode for at supplere med andre ansættelser. Det betyder så til gengææd at Sine kommer tilbage efterfølgende med en masse ny viden om neurorehabilitering som vil komme vores patienter til gavn.Jannick Brennum

Reservelægestillinger i opslag

Vi har slået et antal 1. årige reservelægestillinger op til besættelse 1. januar 2012. Jannick Brennum

16. oktober 2012

WEB video projekt

Film.png

Der er hurtig fremdrift i vores WEB video projekt. Der er lavet drejebog og produktionsplan således at vi på blot tre dage får alle de filmklip i kassen der skal bruges til denne første fase af projektet. Målet med projektet er at integrere videoklip i afdelingens hjemmeside, som giver vores patienter og deres pårørende mulighed for på en ny måde at forberede sig på mødet med os. Vi ønsker med dise videoklip at give patienterne og deres pårørende en forhånds oplevelse af hvordan et typisk patientforløb er hos os, med alle de forskellige delelementer der indgår. Videoklippene kommer til at omfatte:

  • Modtagelse i receptionen i ambulatoriet
  • Indledende vurdering hos speciallæge
  • Indledende vurdering hos sygeplejerske
  • Anæstesilæge prætilsyn
  • Blodprøvetagning
  • Indlæggelse på sengeafsnit
  • Operation
  • Postoperativ observation i NOPA
  • Postoperativ MR-skanning
  • Udskrivelse fra afdelingen

Den 29, 30 og 31. oktober er afsat til at optage alle de filmklip der skal bruges i projektet. Det betyder at I kommer til at møde en masse mennesker med kamera, lys, skuespillere mm. Dette bliver nogle hektiske og spændende dage, og vi kommer utvivlsomt til at "gå i vejen" for mange af Jer mere end en gang. Mandag den 29. er optagelserne koncentreret om ambulatoriet, om tirsdagen er optagelserne koncentreret om et af sengeafsnittene og om onsdagen foregår det meste på operationsgangen og radiologisk klinik. Jannick Brennum

11.oktober 2012

Pigen der ikke ville dø

Udsendelsen om den unge pige der var i en trafikulykke, med kvæstelser der gjorde at kollergern i Århus troede at hun ville dø, men på trods af dette overlevede. Du kan gense udsendelsen på dette Link. Jannick Brennum

10. oktober 2012

Ekstrablads artikel om hjernedød

I aften sendes udsendelsen på DR om en ung piges forløb på Neurokirurgisk afdeling i Århus. Problemstillingen er at man vurderede at hun ikke ville overleve og fortalte familien det meget firkantet og samtidigt spurgte ind til muligheden for organdonation. Denne udsendelse har starte en del medieomtale om organdonation, som denne i Ekstrabladet. Det vigtige budskab fra neurokirurgien er at hjernedødsundersøgelsen er sikker. Når der opstår tvivl i nogle tilfælde er det fordi der er foretaget et lægefagligt skøn vedrørende sandsynligeheden for overlevelse, og sådanne skøn er ikke 100% sikre, i modsætning til hjernedødsdiagnosen. Jannick Brennum

Den Danske KvalitetsModel genbeøg den 2.&.3 oktober var uden anmærkninger, men med roser

Vi har nu modtaget rapporten fra det fokuserede genbesøg af DDKM den 2. og 3. oktober til høring. Det er dejligt at kunne meddele, at alle standarder er opfyldt og at vi er indstillet til akkreditering uden bemærkninger. Den sædvanlige processen er nu, at hospitalet kan komme med indsigelser indtil den 17. oktober og herefter, at den ledende surveyor har en uge til at besvare disse. Denne proces er ikke aktuel, da Rigshospitalet er indstillet til akkreditering uden bemærkninger. Derfor afventer vi nu kun Akkrediteringsnævnets behandling af rapporten, det sker den 7. november, se vedhæftede aftaleoversigt. Jannick Brennum

WEB video projekt

I dag holdes 3. møde med planlægning af vores WEB-video projekt. WEB-video projektet er et innovationsprojekt som vores klinik er blevet opfordret til at gennemføre med støtte fra RH's direktion. Målet med projektet er at videreudvikle RH's hjemmeside, således at det i fremtiden suppleres med video. Vi er overbeviste om at vi kan skabe en mere spændende og informativ hjemmeside for patienter, pårørende og alle andre der sørger information, ved at supplere med videoklips. Det skal naturligvis have en professionel touch, hvorfor dette projekt gennemføres sammen med RH's kommunikations afdeling og selskabet Great Dane Communication. Vi har fået 3 måneder til at vise at vores ide er gennemførlig med det ønskede resultat. Planen er at vi laver er serie af mindre videoklips som tilsammen beskriver forskellige dele af et patientforløb. Nogle videoklip vil være meget overordnede og kunne bruges i mange patientforløbsbeskrivelser på hele RH, andre vil være meget specifikke for det enkelte forløb. Med tiden er det meningen at opbygges et stort videotek, hvor man kan vælge videoklip som understøtter det budskab man ønsker at bringe på hjemmesiden. Jannick Brennum

2.oktober 2012

NIMA projektstilling til Arnar Astradsson

Arnas Astradsson starter i dag i en 3 måneders projektstilling i klinikken med daglig funktion i NIMA. Arnar vil gå stuegang i NIMA dagligt, samt deltage i konferencerne på 2093. Vi ønsker med dette projekt at undersøge om en stilling af denne type, ville kunne sikre større kvalitet i arbejdet på NIMA, samt bedre koordinering mellem 2093, NIMA og de stationære afsnit. Det økonomiske fundament for dette projekt er bevilget af Centerledelsen. Jannick Brennum