Moxalole
Indholdsfortegnelse
Moxalole®
Osmotisk virkende laksans med macrogol 3350 og elektrolytter.
Dispenseringsform
pulver til oral opløsning a 46,6 mg kaliumchlorid, 13,125 g macrogol 3350, 350,7 mg natriumchlorid og 178,5 mg natriumhydrogencarbonat. Tilsat smagskorrigenser: acesulfamkalium samt citron. Elektrolytindhold/ pulver: 53 mmol chlorid, 17 mmol hydrogencarbonat, 5,4 mmol kalium og 65 mmol natrium. Osmolaritet af elektrolytterne i den brugsfærdige opløsning svarer til ca. 288 mOsm.
Farmakokinetik
Absorberes praktisk talt ikke fra mave-tarmkanalen og påvirker ikke væske- og elektrolytbalancen. Virkningen indtræder efter 12-24 timer.
Indikationer
Kronisk obstipation samt ved svær obstipation med ophobning af fæces i rectum og/eller colon.
Doseringsforslag
Kronisk obstipation. Voksne. 1 pulver 1-3 gange dgl. Behandlingen bør normalt højst vare 2 uger, men kan gentages. Længerevarende behandling kan være nødvendig ved neurologiske sygdomme og ved behandling med obstiperende lægemidler. Svær obstipation. Voksne. 8 pulvere i løbet af 6 timer. Behandlingen kan evt. gentages 2 gange med 1 døgns mellemrum. 1 pulver opløses i 125 ml vand. Holdbarhed: Bør anvendes i løbet af 6 timer efter opløsning.