MR

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning

MR=Magnetisk Resonans

Protoner (del af atomers kerne) spinner, dvs. de roterer om egen akse. Ved magnetisk resonans skanning anvender et kraftigt magnetfelt angivet i Tesla (T) til at få protoner i kroppen til at spinne i magnetfeltets plan i stedet for den normale helt frie (tilfældige) orientering af protonernes spin. Med en elektromagnetisk signal påvirkes protonernes spin og når deres spin svinger tilbage til magnetfeltetsplan udsender de et radiosignal som registreres og ud fra disse signaler dannes billeder. Det er oftest protonerne i brint atomerne, som primært findes i vand molekylet der, anvendes til billeddannelse med MR-skannerer. I princippet kan alle atomkerner med proton-spin studeres med MR, her er nogle eksempler: {1}H, 13C, 15N, 17O, 19F, 23Na og 31P.

Kontrasten mellem de forskellige væv og strukturer i billeder opstår ved at protonernes spin i forskelligt væv svinger tilbage med forskellig hastighed. Der anvendes forskellige standard sekvenser ved MR-skanninger, som hver har deres specialer fordele og svagheder. Disse sekvenser fremkommer ved at måle på forskellige ændringer i spin i forhold til det stationære magneltfeltsretning, samt ved at ændre på hvilken del at tilbagefaldet til protonernes spin i magnetfeltetsplan =Echo Time(TE). En anden parametre der justeres i de forskellige sekvenser er Repetition Time (TR)

T1-vægtede billeder er baseret på ændringer i protonernes spin (rotation om egen akse)på langs af det statiske magnetfelt.

T2-vægtede billeder er baseret på ændring på tværs af det stationære magnetfelts retning. T1-vægtede billeder er særligt gode til at fremstille hjernens cortex, mens T2-vægtede billeder er særligt gode til at fremstille ødem (øget vand indhold) og inflammation.

Kontrast anvendes specielt i hjernen når man vil identificere områder hvor den normal blod-hjerne barrierer er defekt. Dette sker eksempelvis i mange tumorer, abscesser og i nogle andre infektionstilstande. Blod-hjerne barriereren skyldes at karvæggene i hjernen er særligt tætte for mange substanser som under normale omstændigheder ikke kan forlade blodbanen og komme ud i extracellulærvæsken i hjernen. Gadolinium anvendes som kontrast, dette er et paramagnetisk stof som giver tydelige signal forandringer i MR-billedet. Gadolinium ophobes i kroppen og særlig forsigtighed skal udvises hos personer med nyreskade.

De fleste MR-skannerne der rutinemæssigt anvendes i klinikken er enten 1,5 T eller 3T maskiner, men der er nu etableret en 7T maskine på Hvidovre Hospital, til forskningsbrug. Der er ingen stråling involveret i MR-skanninger. MR-skanninger blev opfundet i 1970'erne.


Sekvenser

T1