Laksantia

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning

Laksantia virker ved at ændre tarmindholdets sammensætning og volumen samt ved at påvirke tarmmotorikken og salt- og vandtransporten gennem tarmvæggen. Laksantia kan inddeles efter virkemåde:

Midler med primær virkning på tarmindholdets konsistens og volumen

  • Osmotisk virkende laksantia
    • Laktulose (Laktulose, Medilax®)
    • Magnesiumoxid (Magnesia, Salilax®)
    • Komb. (Endofalk®, Movicol®, Moviprep®, Moxalole®, Fosforal)
  • Bulk-laksantia (Loppefrøskaller: Vi-Siblin® )

Midler der stimulerer tarmens peristaltik samt salt- og vandtransporten gennem tarmvæggen

  • Bisacodyl (Dulcolax®, Perilax®, Torilax®)
  • Natriumpicosulfat (Actilax, Laxoberal®, Picolon®)

Midler med lokal virkning i rectum

  • Glycerol
  • Jordnødolie
  • Komb. (Fleet Klar-til-brug, Fosfat SAD, Glyoktyl®, Klyx®, Microlax® )

Opiodantagonister

  • Methylnaltrexon: Relistor®

Hovedvirkningen i den første gruppe er at øge tarmindholdets volumen, hvorved peristaltikken stimuleres, og tarmfloraen påvirkes. Dette medfører, at salt- og vandsekretionen i colon øges, hvorved fæces bliver løsere. Gruppen omfatter osmotisk virkende laksantia og bulk-laksantia. Elektrolytopløsninger, der er tilsat ikke-absorberbare macrogoler, virker ved deres osmotiske effekt lakserende. Elektrolytopløsningerne er sammensat således, at der ikke tabes salte eller vand fra kroppen. Præparaterne anvendes ved kronisk obstipation samt i forbindelse med udrensning før endoskopisk undersøgelse af colon. Til den anden gruppe hører præparater, der stimulerer tarmens peristaltik ved dels at hæmme absorptionen af salt og vand, dels at øge sekretionen af salt og vand. Den tredje gruppe omfatter præparater med lokal virkning i rectum; dels ved blødgørende virkning på fæces, dels ved fremkaldelse af defækationsrefleks. Den fjerde gruppe, opiodantagonister, indeholder præparatet methylnaltrexon, der er en såkaldt perifert virkende selektiv µ-receptor-opioidantagonist, som reducerer opioiders obstiperende virkning uden at hæmme den opioid-medierede analgetiske effekt. Methylnaltrexon bør kun anvendes til patienter med fremskreden sygdom. Overdreven og langvarig brug af kraftigt virkende laksantia indebærer risiko for dehydrering og hypokaliæmi.

Phosphatholdige laksantia skal, pga. risiko for udvikling af akut eller kronisk phosphatnefropati, bruges med stor forsigtighed til ældre, ved dehydrering, nyresygdom og til patienter der tager medicin, der har et nefrotoksisk potentiale. Ved brug af phosphatholdige laksantia skal alle patienter derfor tilrådes rigelig væskeindtagelse under udrensningsproceduren.

Behandlingsvejledning

Inden behandling med laksantia påbegyndes, er det nødvendigt at tage stilling til, om der foreligger akut eller kronisk obstipation, colon- eller rectumobstipation (rektaleksploration), og især om der er tale om obstipation sekundært til generelle lidelser eller til sygdomme i colon, rectum eller nærtliggende organer. Langt den hyppigste form for obstipation er den kronisk primære obstipation. Den primære behandling (og på sigt vigtigste) er instruktion i regelmæssige defækationsvaner, motion og kostomlægning til en mere slaggerig kost samt især hos ældre patienter en større væskeindtagelse.

Præparatvalg

Ved længerevarende behov for laksantia anvendes fortrinsvis laksantia med primær virkning på tarmindholdet. Laksantia med primær virkning på tarmmotorikken anvendes fortrinsvis ved akut opstået obstipation. Ved behov for tarmudtømning før endoskopiske undersøgelser eller kirurgiske indgreb anvendes ofte en kombination af begge præparatgrupper, dvs. osmotisk virkende laksantia og præparater med virkning på tarmmotorikken. Ovennævnte laksantia kan anvendes til børn, men tilbageholdenhed tilrådes. Ved utilfredsstillende effekt af behandling med de traditionelle laksantia ved opioidinduceret obstipation med baggrund i palliativ behandling kan methylnaltrexon anvendes som supplement til anden behandling.

Tilskud

Enkelttilskud til laksantia vil normalt kunne imødekommes til:

  • patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling
  • svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apoplexia cerebri
  • patienter med obstipation som følge af kirurgisk indgreb i mave/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling.