Jura & Etik

Jeg har her samlet en love & regler som jeg finder har særlig relevans for læger der behandler patienter med hjernesygdomme.

Kørekort

I følge autorisationslovens paragraf 44 er sundhedspersoner forpligtiget på følgende måde:

§44 Kommer en læge i sin virksomhed til kundskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, at personen i betragtning af de forhold, hvorunder denne lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv eller om fornødent ved anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vejledning om heldbredskrav til kørekort marts 2018 I dette link kan du finde den fulde tekst.

Særlige forhold som kræver opmærksomhed er kopieret ind her:

• En læge er forpligtet til at udstede et lægeligt kørselsforbud, hvis lægen bliver opmærksom på, at en patient udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare ved at føre motorkøretøj, fordi patienten efter lægens vurdering ikke har den nødvendige mentale eller fysiske førlighed hertil. Ifølge autorisationslovens § 44 er lægen forpligtet til at søge faren afbødet først og fremmest ved henvendelse til patienten selv og dernæst, hvis nødvendigt, ved indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed. Kun ved situationer, hvor lægen vurderer, at akut indgriben er påkrævet, bør politiet kontaktes.

• Kørselsforbud bør for eksempel gives ved: Nyopstået eller tilbagefald af neurologisk lidelse som for eksempel krampeanfald, hjerneblødning med påvirkning af opfattelsesevne og/eller fysisk formåen; Hjertesygdom med risiko for pludselig påvirkning af bevidstheden; Ændring af synsfelt og/eller synsstyrke i en grad, så patienten ikke længere opfylder synskravene med korrektion; Behandling med og indtagelse af visse lægemidler.

• Information til patienten ved lægeligt kørselsforbud Hvis en læge har vurderet, at der bør udstedes et kørselsforbud, skal lægen altid informere patienten om følgende: At vedkommende skal indstille sin motorkørsel (kørselsforbud); Årsagen hertil; Hvor længe forbuddet gælder, samt; Hvornår kørselsforbuddet skal revurderes, eller om kørselsforbuddet er permanent. Hvis beslutningen om kørselsforbud bliver truffet af en sygehuslæge, skal denne læge informere patienten om, at det kan være egen læge, der skal foretage en eventuel opfølgende vurdering af føreregnetheden, samt hvornår dette tidligst kan ske.

• Journalføring Udstedelse af kørselsforbud skal fremgå af patientjournalen. Årsagen til kørselsforbuddet skal journalføres, og det skal journalføres, hvad patienten er blevet informeret om i forbindelse med udstedelsen af kørselsforbuddet. Det skal desuden journalføres, hvad patienten eventuelt har tilkendegivet i forbindelse med udstedelsen af kørselsforbuddet, det vil sige, om patienten er indforstået med at overholde forbuddet.

• Kørekortsag Hvis lægen er i tvivl eller ikke har tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, om patienten udgør en nærliggende fare ved fortsat kørsel, er lægen ikke forpligtet til at udstede kørselsforbud. Hvis patienten er indforstået med det, kan lægen påbegynde en kørekortsag. En kørekortsag kan påbegyndes ved at udfylde en kørekortattest, som patienten afleverer til kommunen. Sagen vil herefter blive behandlet på samme måde som ved en ansøgning om udstedelse af et nyt kørekort eller fornyelse af et kørekort, hvor ansøgeren har helbredsmæssige forhold af betydning for evnen til at føre motorkøretøj.

• Indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed Hvis en læge vurderer, at patienten ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud eller konstaterer, at det bliver brudt, skal lægen som udgangspunkt indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed efter indhentelse af patientens samtykke. Indberetning til styrelsen kan også ske uden samtykke, men det kræver, at der skal være tale om en nærliggende fare, således at der reelt er fare for andres liv eller helbred. Videregivelsen af oplysningerne uden patientens samtykke kan ske med hjemmel i sund‐hedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, jf. autorisationslovens § 44.