Insula

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning

INSULA Anatomi & funktion

Insula markeret med rødt
A.cerebri media arterier
A.cerebri media arterier

Insula (Øen) er den skjulte cortex, dækket af frontaltlappen og temporallappen i dybet af lateralfissuren (Fissura Sylvii). Insula udgør fortsat en del hjernen hvor funktionerne er relativt ukendte. Insula har længe været, og betragtes fortsat af mange som et område der ikke er kirurgisk tilgængeligt. Dette skyldes at der er betydelige risici for funktionel skade relateret til kirurgiske procedurer i Insula. Dette skyldes nok ikke så meget de funktioner der varetages af Insula cortex men er snarere relateret til vaskulærskade eller skade på nervebaner i den hvide substans. Karskade ses både ved direkte påvirkning af a. cerebri media arterierne i lateral fissuren eller skade på perforanterne der kommer enten fra Insulas overflade eller i dybet fra hovedstammen af a. cerebri media, og har deres forløb svarende til blandt andet lateralsiden af Putamen, hvor de typisk mødes ved den profunde grænse af gliomer. Skader på disse perforanter kan fører til svær hemiparese som følge af iskæmisk læsion af de kortikospinale baner i capsula interna.

Overflade anatomi

Insulas overflade, frontal og temporal operculum er fjernet. Anterior er mod højre og posterior mod venstre

Insula er nogenlunde trekantet, med apeks pegende nedad mod Limen Insula, som er den kant mellem frontallappen og temporallappen i dybet som a. cerebrimedias hovedstamme runder i overgangen fra sit mere laterale forløb fra carotis bifurkaturen, til det mere posteriore forløb på Insulas overflade. Insula afgrænses fra temporallappen, parietallappen og frontallappen af Sulcus Limitans også kaldet "Circular Sulcus". Sulcus Limitans deles i en antrior, en superior og en inferior del.

Insulas cortex deles af den centrale Insula sulcus, i en anterior del og en posterior del. Den anteriore del deles af korte sulci i de fleste tilfælde i 3 gyri (Posterior, Middle & Anterior Short Gyrus. I nogle tilfælde er der 4 gyri i den anteriore del af Insula. Den posteriore del af Insula deles af den lange Insula Sulcus i to gyri, henholdsvis Posterior & Anterior Long Gyrus.


Insula relationer / baner

Fasciculus Fronto Occipitalis Inferior set oppefra i DTI billede
Fasciculus Uncinatus, tegning set fra siden

Limen Insula indeholder to vigtige baner: Fasciculus Uncinatus som er mest anteriort/superficielt beliggende og Fasiculus Fronto Occipitalis Inferior som er mere posteriort / profund beliggende.

Fasciculus Uncinatus betragtes som en del af det limbiske system. Den forbinder de mesiale limbiske strukturer i temporallappen (Amygdala & Hippocampus) med den OrbitoFrontale cortex. Dens funktion er ukendt, den har tilsyneladende ingen funktion relateret til sprog (i modsætning til nabobanen Fasciculus Fronto Occipitalis Inferior), men der er flere indicier på at abnormiteter i Fasciculus Uncinatus kan relateres til psykiatriske tilstande som Angst, Social fobi, Bipolar disorders mm.

Fasciculus Fronto Occipitalis Inferior er i den sprogdominante hemisfære en del af det sproglige netværk involveret i semantiske processering.

Fasciculus Arcuatus, Tegning set fra siden

Fasciculus Arcuatus udgør en del af Fasciculus Longitudinalis Superior (Fasciculus Longitudinalis Superior & Fasciculus arcuatus). Fasciculus Arcuatus forbinder den posteriore temporallap ved overgangen til parietallappen med den frontale operculum. I den sprogdominante hemisfære er disse baner en essentiel del af del sproglige netværk. Fasciculus Arcuatus forløber lige uden for Sulcus Limitans

Den anteriore del af Insula modtager input fra den Ventromediale Thalamus kerne og fra Amygdala, ligesom der er projektion fra den anteriore del af Insula til Amygdala.

Den posteriore Insula har forbindelser med den sekundære somatosensoriske cortex (S2) og modtager Spinothalamisk input fra Ventrale Posteriore Inferiore Thalamus kerne.

Funktioner

Der hersker fortsat stor usikkerhed vedørende Insulas funktion. Insula menes at været involveret i bevidsthed, emotioner, kroppens homeostase, sensoriske associative funktioner særligt for smerte og temperatursans, egenbevisthed.




--Jannick Brennum 22. sep 2012, 14:16 (UTC)