Forskel mellem versioner af "Hoveduddannelse i neurokirurgi"

Fra NeuroWiki
Spring til navigation Spring til søgning
(EANS eller Beitostølen)
(Checkliste til dig, som har fået hoveduddannelse i neurokirurgi)
Linje 93: Linje 93:
 
*Husk også at bede om fri til evt. A-kurser i perioden, hvor du er på neurologisk.
 
*Husk også at bede om fri til evt. A-kurser i perioden, hvor du er på neurologisk.
 
*Vælg om du vil følge uddannelsesprogrammet i SNS eller EANS. Kontakt Gorm von Oettingen eller Marianne Juhler for at tilmelde dig.
 
*Vælg om du vil følge uddannelsesprogrammet i SNS eller EANS. Kontakt Gorm von Oettingen eller Marianne Juhler for at tilmelde dig.
*Overvej medlemskab af YNNN og DNKS hvis du ikke allerede er medlem
+
*Overvej medlemskab af YNNN, DNKS, SNS og EANS hvis du ikke allerede er medlem
 
*Tilmeld dig kommende A-kurser på ynnn.dk
 
*Tilmeld dig kommende A-kurser på ynnn.dk
 
*Tilmeld dig ”generelle kurser”
 
*Tilmeld dig ”generelle kurser”

Versionen fra 4. dec 2012, 10:08

Artiklen er under opbygning.

Synonymer: uddannelse, A-kurser, kursist

Hoveduddannelsen i neurokirurgi varer fire år. Sammensætningen af forløb og ansættelser i hoveduddannelsesstillingen er afhængig af hvor i landet, man får sin hoveduddannelsesstilling. Fælles for alle hoveduddannelsesforløb er dog at man har et neurologisk ophold, der varer 3 mdr., og at man bliver bredt uddannet både indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi.


Målbeskrivelse

Målbeskrivelse til uddannelsen i Øst

Logbog

Logbog til uddannelsen i Øst

Tip til dig, som har fået hoveduddannelse: Print logbogen ud (97 sider) og anbring papirerne i en mappe (din personlige logbog, hvor du skal samle underskrifter).

Vi glæder os til at logbogen en gang enten kommer i kittellommeformat eller bliver elektronisk.

Kurser

Den neurokirurgiske hoveduddannelse består af generelle kurser (som foregår sammen med kursister fra andre specialer) og specialespecifikke kurser. Herudover deltager man i fire kurser i enten SNS- eller EANS-regi.

Generelle kurser

De tidligere LAS-kurser (ledelse, administration og samarbejde) undergår en omstrukturering for tiden. I stedet for LAS III-kurset skal man tilmelde sig SOL 2. Link til SOL 2- tilmelding og opdatering om SOL 3

Har man ikke en akademisk grad, skal man også deltage i forskningstræningskursus, som arrangeres regionalt. Fælles for alle regioner er, at der formuleres og besvares en forskningsopgave og opgaven endeligt godkendes ved en præsentation ved et møde i DNKS eller andet videnskabeligt forum.


Region Syd

Region Nord

Region Øst

Specialespecifikke kurser

Der er følgende A-kurser (obligatoriske) i hoveduddannelsen:

Du skal selv sørge for at tilmelde dig kurserne, når du har fået hoveduddannelse. Det er en god idé at bede vagtplanlæggeren om fri i god tid. De fem førstnævnte A-kurser er fælles med neurologer i hoveduddannelse. Man tilmelder sig via YNNN's hjemmeside. Tilmeld dig kommende A-kurser

Færdighedskurset bliver annonceret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om neurokirurgi, men du bør få nærmere besked af din uddannelsesansvarlige overlæge. Færdighedskurset ligger som regel sidst på året i november eller december måned.

Medbring altid Sundhedsstyrelsens kursusbevis til A-kurserne, da hver delkursusleder skal underskrive dokumentet. Du skal bruge det underskrevne kursusbevis ved din ansøgning om speciallægeanerkendelse. Link til kursusbevis, som skal printes ud inden dit første A-kursus

Med udgangen af 2013 vil der kun være ét kursus fælles med neurologerne: Socialmedicin. Det er tanken at A-kurserne i neurokirurgisk hoveduddannelse fremover i højere grad skal skræddersyes neurokirurger.


Refusion

Når du skal på udenbys A-kursus skal du selv planlægge rejse og sørge for ophold. Du skal selv lægge ud for udgifterne, som herefter refunderes af den afdeling, du er ansat på. Sørg for at gemme alle billetter, kvitteringer osv. som skal bruges som bilag til din ansøgning om refusion. Ved at klikke på titlen "Refusion" herover, kan du komme til Excel-arket, som du skal bruge til refusion af dine udgifter til A-kurset. Bemærk at satserne justeres hver 1. januar.

EANS eller Beitostølen

A-kurserne er kun en del af den teoretiske uddannelse i den neurokirurgiske speciallægeuddannelse. Kursisten skal også følge kurser i enten SNS-regi eller EANS-regi. SNS er det skandinaviske neurokirurgiske selskab og EANS er det europæiske neurokirurgiske selskab.

Kursusrækken i SNS-regi afholdes i Beitostølen, Norge. Undervisningen foregår om foråret. I EANS foregår undervisningen på skift forskellige steder i Europa. Der er både et sommerhold (som har undervisning om efteråret) og et vinterhold (som har undervisning om foråret). Man følger sit hold i hele den 4-årige undervisningsperiode.

Uddannelserne i SNS og EANS er ligeværdige.

Du skal selv vælge i hvilket regi, du tager din uddannelse, altså enten Beitostølen eller EANS. Vær opmærksom på, at der er begrænsede pladser på EANS-kurserne.

Kontaktpersoner:

  • Beitostølen: Gorm von Oettingen, Aarhus.
  • EANS: Marianne Juhler, Rigshospitalet.


Her kan du læse mere om SNS

Her kan du læse mere om EANS


Skema til refusion af udgifter ved rejse til EANS- eller Beitostølen-kursus

Checkliste til dig, som har fået hoveduddannelse i neurokirurgi

  • Læs og underskriv kontrakten (elektronisk), send den rettidigt til Videreuddannelsessekretariatet, Region Syd
  • Udprint logbogen, læs den og sæt papirerne i en mappe
  • Kontakt hurtigst muligt vagtplanlæggeren/den uddannelsesansvarlige overlæge på neurologisk afd., hvor du har dit første ophold og aftal nærmere om ophold på fx afd. med bevægeforstyrrelser, neuropsykolog, neurofysiologisk osv., så du får mulighed for at opnå kompetencerne i logbogen. Det er meget nemmere at få planlagt disse ophold inden vagterne er lagt!
  • Husk også at bede om fri til evt. A-kurser i perioden, hvor du er på neurologisk.
  • Vælg om du vil følge uddannelsesprogrammet i SNS eller EANS. Kontakt Gorm von Oettingen eller Marianne Juhler for at tilmelde dig.
  • Overvej medlemskab af YNNN, DNKS, SNS og EANS hvis du ikke allerede er medlem
  • Tilmeld dig kommende A-kurser på ynnn.dk
  • Tilmeld dig ”generelle kurser”
  • Udprint dokument fra Sundhedsstyrelsen om gennemførte A-kurser. Det skal underskrives til hvert A-kursus og sendes med ansøgningen om speciallægeanerkendelse til den tid.


--Viola Olesen 4. dec 2012, 08:38 (UTC)